Hvor tager man hen med en voksen nybegynder

Anja Jeppesen 11/07 2010 16:57

Er der nogen, der kan anbefale et godt sted til en nybegynder på 50 år! Jeg er selv en nogenlunde skiløber og har været i Østrig, Italien, Frankrig og Norge, så jeg kender selvfølgelig godt destinationerne. Han har aldrig før stået på ski, og han skal have eneundervisning, så det kan være helt optimalt. Det skal være et både rimelig billigt og hyggeligt sted (tænker på noget i nærheden af Salzburg f.eks.), og vi regner med at tage afsted i januar 2011.

Glæder mig til at høre jeres erfaringer mht. nybegyndersteder, der samtidig er hyggelige og til at betale.

På forhånd tak.

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Kaj Schmidt 11/07 2010 22:34

Sv: Hvor tager man hen med en voksen nybegynder

Lindvallen, Sälen - Sverige.
Januar=koldt, billigt (hytterne ca. halv pris i forhold til U7-10), gode spisesteder og frem for alt et rigtigt godt område for en voksen nybegynder, der IKKE skal hjem på krykker.
Det tager 8-10 timer at køre derop fra Øresundsbroen og der er væsentligt mindre chance for "stau" end på vejen mod Østrig.
Jeg begyndte i næsten samme alder og var blevet "ret go´" i Sälen, da jeg så tog til Zillertal i U9 i år. Dér er de røde pister altså noget mere RØDE end i Sälen og rigeligt udfordrende for en voksen-begynder med nu ca. 40 skidage i rygsækken.
Hvis du vil lade din nybegynder vokse med opgaven uden at han får fysiske eller psykiske knæk, så kan jeg klart anbefale Lindvallen.

Martin Langdahl 12/07 2010 10:26

Sv: Hvor tager man hen med en voksen nybegynder

Jeg vil foreslå Wagrain, det er rimelig nemt tilgængeligt, eller evt. Westendorf. Her har han nogle nemme bløde bakker mens du har et rimelig stort område at løbe i.

Jeg synes du skal overveje det med enkeltundervisning en gang til. Ja han vil helt sikkert lære skiløbet hurtigere, men det handler ikke altid om at have de bedste "vækstbetingelser" men om at have det sjovt. Som nybegynder for man ofte rigtig meget ud af at køre sammen med andre nybegyndere, for man kan se man ikke er alene om at være "Bambi på glat-is", og på den måde er det nemmere at holde motivationen højere.

Pernille Hansen 12/07 2010 10:53

Sv: Hvor tager man hen med en voksen nybegynder

Jeg vil foreslå Serre Chevalier. Jeg var selv afsted i vinters med en del nybegyndere, der alle havde en fantastisk tur, fortrinsvis pga. den mest fantastiske skilærer, Charlotte. Hun er dansk, men bor fast i området. Hun arbejder for de danske rejsebureauer, så det er vigtigt at booke timerne hjemmefra. Selv den mest nervøse nybegynder fik lært at stå på ski.

Vi boede på Hotel Mont Prorel i Briancon, fantastisk god stemning, god service og en rigtig hyggelig by, hvor der er rig mulighed for at gå ture på borgruinen eller den gamle bydel. Desuden er der i området masser muligheder for andre aktiviteter hvis man fx vil i spa eller lign.

Vi havde flere med på turen, som slet ikke stod på ski, men de havde alligevel en fantastisk uge, ligeså havde selv de bedste skiløbere en dejlig uge med masser skiløb.

Anja Jeppesen 12/07 2010 16:09

Sv: Hvor tager man hen med en voksen nybegynder

Mange tak for jeres hurtige og gode svar - det er jo svært at vælge imellem, for selvfølgelig er der mange aspekter, at tage hensyn til. Vi har i hvert fald masser af tid til at spare op og overveje, hvor skituren går til.

Mvh
Anja

Thomasdk 14/07 2010 11:55

Sv: Hvor tager man hen med en voksen nybegynder

Hvis du har geografisk mulighed og økonomi, så prøv om du kan komme på indoor ski i jylland eller sjælland sammen med ham til nogle lektioner. Det er fantastisk lige at få rørt, styrket og strukket præcis de muskler og sener man bruger på ski, så er man ikke så begyndersmadret hver aften på ferien. Det man kan på indoorbånd, kan man også i sneen. Samtidigt kan man spørge instruktørerne og de andre om småting der er vigtige omkring skiløb, ski, støvler, beklædning og udstyr.
Jeg tog modstræbedne med med min begynderkæreste sidste år, fordi det var jo hende der skulle lære det.
Heldigvis.
Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg slet ikke kunne køre rigtigt på ski. Jeg havde simpelthen lært at køre i bagvægt med stive ben, armene ned langs siden, og tjatte skiene ud til siderne når jeg skulle dreje, fuldstændigt som 8 ud af 10 danskere gør på pisterne. Det rettede jeg på båndet, for der kan man kun køre rigtigt på dalskien med pres på forskien, ellers falder man.

Så der er en chance for at lære det grundlæggende inden, og så hoppe langt i indlæringskurven den første skiferie. Og så er det ikke så mange indtryk første gang på sne, da man har fået styr på hvordan en støvle sidder når den sidde rigtigt o.s.v.
Min kæreste gik efter 15 indoorlektioner fra begynderbakke til rød piste med instruktøren på hendes første skiferies 3 dag. Her blev hun så resten af ugen og øvede videre. Selv sprang jeg på 10 dage fra grøn til sort, dog i meget moderat tempo, kan bedre lide de røde med god fart.
Så - hvis det er muligt at træne indoor, kan man godt undgå at skvatte omkring på børnebakken i hele den første ferie eller to. Og så får man også lidt mere for pengene i sneen, og lærer teknikken rigtigt, og ender måske med at overhale dem som inviterede en med.

Mvh
Thomas

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen