Hvor skal vi hen?

Karoline 25/04 2011 23:30

Vi er en familie på fem, tre børn på 3, 6 og 9 år (de to store har været på ski to gange indtil nu (Hovden og Hemsedal), og hende på 9 kører på røde, ham på fem på blå og den lille på 3 har ikke helt styr på skiene endnu).

Næste år vil vi afsted to gange, og den ene gang skal vi til Hemsedal. Den anden gang skal være et andet sted, men vi er i tvivl om hvor.

Der skal ikke være meget længere transporttid end til Hemsedal, og der skal være de samme gode fasciliteter, såsom et godt og stort børneområde. Der skal også være ski-in-out-indkvartering. Der skal desuden være mulighed for at komme ud på nogle lange pister og meget gerne en god terrænpark.

Nogle forslag?

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Søren H 27/04 2011 09:31

Sv: Hvor skal vi hen?

Hej Karoline og familie
Det er herligt at høre, at I ikke tøver med at få ungerne ud på ski tidligt. Det vil de få glæde af senere.
Nu skriver du ikke lige hvor I bor i forhold til længden af at køre og om I kører gennem Sverige eller I sejler op nordpå.
Men det er også godt at bo et sted med Ski In and Out, med børn i den alder. Det er også vigtigt at bo et sted hvor man hurtigt kan køre hjem og hurtigt ud igen. Hvis I vil sydpå, som jeg vil anbefale, er der jo mange steder, men jeg kan selv anbefale Val Thorens i Frankrig. Måske er det lidt længere i kørsel, men der er alle faciliteter og muligheder for lange pister og en god park. Vi har selv haft begyndere dernede i ale aldre og de er meget begejstrede for området. Der er danske skilærere til børnene (og voksne) og der er gode nybegynder liftpas. Senere hen når børnene bliver over 5 år er der faktisk meget gode liftkortrabatter for hele familien.
I kan evt. se mere på min hjemmeside med lejlighed til Jeres familiestørrelse og du kan her få flere informationer om Val Thorens. God jagt til ferien i 2012.


http://www.valthorens-ski.dk/

Venlig hilsen
Søren H
Odense

Jeanette 28/04 2011 21:22

Sv: Hvor skal vi hen?

Hej Karoline!

Skønt med andre skinørdede børnefamilier.
Vi har prøvet rigtig mange af de nordiske skidestinationer med vores børn der nu er 6 og 9 år. Senest Hemsedal.
Vi kan helt klart anbefale Lindvallen i Sälen ligger med ca samme afstand fra Danmark som hemsedal.
Ellers er Åre - Bjørnen i Sverige også et fantastisk sted med børn. Her er der bare noget længere at køre. Men kan anbefale nattoget direkte fra Malmö til Åre. Ungerne syntes det er fedt med toget, og prisen sammenlignet med kør selv er nogenlunde den samme.
Både Åre og Lindvallen har hytter med ski in/out.
Du kan læse meget mere om både Lindvallen og Åre på www.skistar.com
Næste år skal vi prøve alperne og har booket en lejlighed i Zell Am See.
Skriv hvis du vil vide mere.
Med venlig hilsen Jeanette, Langeskov

Rasmus Skov Jensen 29/04 2011 13:52

Sv: Hvor skal vi hen?

Hej Karoline

Der er rigtig mange muligheder. Val Thorens synes jeg nok et lidt tidligt børnenes alder taget i betragtning - der skal de nok komme hen når de bliver ældre.

Når man taler sydpå er køreafstand også relevant at kigge på, og skal det være Frankrig kunne Avoriaz være en alternativ mulighed.

I Italien synes jeg Livigno er utrolig interresant - men lidt meget bjergkørsel til sidst. Men terrænparkerne er rigtig gode.

Derudover er der et utal af muligheder i Østrig af forskellige størrelse. Jeg var tidligere på sæsonen i Damüls, deres terrænpark har vundet flere priser, men selve børneområdet var til gengæld ikke så stort som flere andre steder i Østrig.

Jeg synes desværre at Sørens svar er lidt præget af, at han selv ejer lejlighed dernede som han gerne vil leje ud. Gem den et par år til ungerne er blevet lidt større og har mere gavn af det store skiområde ;o)

Mvh Rasmus

Nicolai 29/04 2011 14:34

Sv: Hvor skal vi hen?

Hej Karoline,

Jeg vil give Rasmus fuldstændigt ret. Hvis I gerne vil til Frankrig er der mange destinationer, som er væsentligt mere velegnede end Val Thorens.

Alpe D'Huez er fantastisk børne- og begyndervenligt. Skiområdet ligger rundt om byen og der er derfor masser af muligheder for ski-in ski-out, bl.a. har både Danski og Langley Travel hoteller der ligger direkte til pisten.

Ulempen ved Alpe D'Huez er afstanden, det er et af de franske områder med længst transport fra DK hvis man kører selv.

Et område der ligger væsenligt tættere på er Valmorel. Det er et mindre område, men utroligt familievenligt. Det meste af byen samt hele liftsystemet er ejet af den samme mand, hvorfor der er mulighed for at få nogle af de største børnerabatter i Frankrig. Endvidere er lejlighederne større end den gennemsnitlige franske skisportslejlighed og byen er bilfri.

Til sidst vil jeg anbefale Val D'Isere, som er min absolutte favoritdestination i Europa.

Her får du ægte byliv (der bor ca. 1600 i byen fast hele året), samt skiløb lige til døren hvis I vælger den rigtige lejlighed. I uge 5 i år boede vi i en stor lejlighed i Residence Le Grand Paradis lige ud til pisterne, med en kæmpe balkon med sol hele dagen.

Lejligheden var en lidt ældre lejlighed men meget hyggelig og veludstyret med vaskemaskine, opvaskemaskine, rigtigt komfur med ovn mm.

Vi bestilte lejligheden direkte gennem turistbureauet her: http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fresa.arkiane.com%2Fvalagen%2Fls_b_resast.asp%3Flang%3Dgb%26app%3DLS%26jrloc%3Dcata&h=c169c

Jeg håber du kan bruge ovenstående til noget.

Venlig hilsen og god sommer

Nicolai

Leon 01/05 2011 07:38

Sv: Hvor skal vi hen?

Hej Karoline,

Frankrig behøver ikke at være hverken dyrt, besværligt eller langt væk. Jeg har de sidste 2 år selv arrangeret turen til frankrig med fly, billeje eller transfer til destinationen.

Tidsmæssigt kan turen (jeg kommer fra fyn) gøres på mellem 8-9 timer afhængigt af valg af destination i Frankrig. Vi har faktisk valgt Frankrig pga. den korte rejsetid med fly og egen transfer.

Fly kan pt. bookes billigt fra Kastrup til Geneve hos Easyjet - men sig det ikke til nogen!!!

Destinationer som jeg selv påtænker at afprøve til næste år er: Valmeinier 1800 og La Toussuire. Vi er 3 personer i familien og den samlede pris med "det hele" ligger lige under kr. 10.000,00.

Overnatning mm. kan med fordel bookes via ski-france.com eller snowtrex.dk.

God ferie
Leon

Matilde 27/06 2011 12:45

Sv: Hvor skal vi hen?

Hej

vi var nede i zell am see i år........ en super fed by, der passer godt til børnefamilier, byen har en dansk skiskole og så vil jeg sige at man kører uden om de værste turistfælder, når man kommer fra zell am see og ikke nabobyen scuttdorf!!
vi fik en lejlighed med superbeliggenhed igennem www.skiogsol.dk for kun 3000,-

mvh
Matilde

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen