Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Ivan 03/01 2008 23:21

Vi er omkring 4 drenge på omkring de 25 år (+- 3år) som har besluttet at tage på en skitur i vinterferien, og muligvis bliver vi flere :)

1. Vi vil gerne selv køre derned, da vi har en ide om at det økonomisk bedre kan betale sig.
2. Vi lægger vægt på at området også er egnet for begyndere da 2 af drengene aldrig har stået på ski/snowboard. Dog er de meget lærernemme hvad angår sportslige aktiviteter.
3. Vi lægger vægt på at der ikke er lange køer, dvs. at man bruger mere tid på at stå på ski end i en kø :)
4. Vi lægger selvfølgelig også STOR vægt på afterski samt nattelivet :D

Hvilket sted ville i anbefale og hvorfor?

Kommentarer:
Der er i alt 22 svar i denne forumtråd.

Ivan 03/01 2008 23:31

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Nogle af stederne vi havde kigget nærmere på er bl.a. Ischgl, St. Anton, Livigno, Val Thorens, Saalbach & Sölden.

En anden ting jeg glemte at nævne, er at vi ikke gider at tage til Sverige og Norge, da det er for koldt :D ja vi vil gerne have en smule solskin :)

Flex 16/01 2008 02:24

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Jeg er som mange enige i at afterskien er helt fantastisk i østrig. Meget bedre end Frankrig synes jeg. (har været i Ischgl, Zell am see, sallbach + Val T)

Priserne er også noget lavere så vidt jeg kan huske.... Måske på nær de rigtig dyre steder i Ischgl!

Er der i øvrigt nogen der kender noget til Bad Gastein? Skiløb + byliv. Skal dertil for første gang i uge 6.

Flex

Clemens Jensen 03/01 2008 23:50

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

hey

vi tager til Les 2 alpes ‎http://www.les2alpes.com/ i uge 10 indtil videre er vi ikke så mange men det kommer jo nok ;0)

stedet er ok til begyndere.. omkring byen er de lette pister (grønne) og der er stort set blå fra 3600 meters højde og ned - samtidig er der nogle gode grønne helt oppe.. det kræver to lifte fra byen og op på gletcheren men er det værd (altid god sne)

der er flere lifte fra byen så har stort set aldrig oplevet liftkø dernede

nattelivet kan jeg ik huske så godt men mener at der er 2 diskoteker i byen og er man fler kan man jo altid skabe en fest

af dem du skriver i har snakket om ville jeg skimæssigt nok vælge val T og St. anton fra - ja nattelivet er ok der men som jeg husker det er det ikke et sted som man vil få fuld udbytte af som nybegynder

livigno er ret lille og dem som jeg kender der har været der har været
glade for det - men de har også haft kæresten med :0)

Ischgl er vist ret fantastikt mht afterski - kender ik skiløbet men skulle være ok, ved dog ik mht nybegynder

de andre steder kender jeg ikke noget til

håber det hjalp
/Clemens

Ivan 04/01 2008 00:10

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hvis vi i procent skulle lægge vægt på skiløb samt afterski og natteliv ville det være:

Ski 60-70%
Afterski & nattelivet 30-40%

:)

Muræw 16/01 2008 10:08

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hej.

Var 9 drenge i Bad Gastein i uge 6 sidste år. Fremragende tur!

Bad Gastein er høj klasse efter min mening. Fint skiløb (vi havde dog ikke det bedste vejr sidste år)med masser af afvekslende skiløb, for både nybegyndere og rutinerede. Dog en tendens til mange flade glidestykker, der bliver trættende i længden. Hvis i skal have super skiløb, kan jeg anbefale Sportsgastein. Det tager 20 min med bus at komme dertil, men er helt i top. Ligger højt, så sneen er perfekt. Sportsgastein er lidt stejlere end resten af området.

Super afterski ( kan anbefale Häegbloms!! og Silverbullet)Der er især knald på Häegbloms om eftermiddagen, ligesom de holder nogle temafester i løbet af ugen, hvor den får fuld gas. Silverbullet er også fint, men lidt mere voksent, og ikke så meget stå-på-borde stemning som på Häegbloms.

Desuden er der Felsenbad, som er en kæmpe kur-spa-sauna-oplevelse midt i byen. Perfekt efter en lang dag på ski, og som en opvarmning til aftenens udskejelser.

Kan også anbefale en tur på Kasino, hvis finanserne skal ud og arbejde lidt.

God tur!

Thomas P 04/01 2008 08:25

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Der er mange muligheder for en rigtig god herretur med både god ski og god afterski!

Ischgl som nævnes er et rigtig godt sted til begge dele. Et rigtig stort og sammenhængende med gode piste. En fordel her er bl.a. at begynderbakkerne ligger oppe i skiområdet, hvilket gør det nemmere for jer at mødes når I er på forskellige niveauer! Afterskisteder er der masser af, hvilket du klart får et indtryk af når du er halvvejs nede af pisten mod pisten sidst på eftermiddagen ;-) En ulempe ved Ischgl er prisniveauet, som desværre er dyre end mange andre steder i Østrig. Dog er prisniveauet en del billigere hvis du sammenligner steder med Frankrig, og jeg ville bestemt ikke være i tvivl om hvilket land jeg ville vælge til en rigtig "stoddertur".

Personligt skal jeg selv til St. Anton, hvilket jo både er kanon skiløb og fantastisk afterski. Prisniveauet her er også forholdsvis højt, men er også blandt de bedste steder til disse to ting.

En tredje mulighed er Sölden, som også har god skiløb og et rigtig godt afterski-liv. Personligt synes jeg ikke skiløbet er ligeså godt som de to foregående steder, men stadigvæk et fantastisk sted med et utal af muligeder.

Skulle prisen have meget af betydning kan jeg evt. anbefale en lille by kaldet Westendorf. Skiløbet her er nogenlunde, da du har store mulighed for variende piste da det ligger i området SkiWelt, hvilket betyder et utal af kilometer piste. Afterskilivet er slet ikke som de andre steder, men man kan helt sikkert få sig nogle sjove eftermiddage/aftener/nætter i byen - specielt på det tidspunkt i skal afsted som er blandt de travleste uger. Den klare fordel ved dette område er prisen, og I kan ved at tage herhen spare en del penge i forhold til de ovenstående nævnte skisportssteder.

Jeg ønsker jer held og lykke med valget og hvis der skulle være yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at vende tilbage.

/Thomas

Gerda 04/01 2008 10:01

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hej Ivan
I skal da helt klart tage til Livigno, der er alt det du søger:
blå, røde og sorte pister, "ingen" ventetider ved lifterne, masser af afterskibarer og diskoteker.
Vi skal selv afsted til Livigno for 4. gang i uge 9.
Se livigno.it. Desuden så er det jo en lille toldfri stat, så parfume, "sprit", teknik m.m. kan jo mwed fordel købes toldfri i butikkerne.(Eksempel 1 l Smirnoff ca 50 kr.)

Rigtig go' tur

mvh
Gerda

Rasmus Hornemann 08/01 2008 10:01

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Jeg tror årsagen til at folk kalde Frankrig dyrt er en kombination af 2 ting:

1. Hvad du får for pengene. Her tænkes på indkvartering hvor du bliver indkvarteret meget meget småt og med dårlig komfort.

2. Prisniveauet i byen. Her tænkes på hva tingene koster på afterski og nede i supermarkedet.

Jeg vil dog mene at når hele regningen er betalt, så er de gode steder i Frankrig i samme prisleje som de gode steder i Ischgl.

Nu er det nogle år siden jeg sidst har været i Østrig, men jeg skal dog afsted i år til Saalbach på en rigtig herretur ligesom jer. Valget faldt på Saalbach pga. en eftersigende fantastisk afterski og en ganske godt skiløb. Har ikke været der men mange taler godt om det og så er det lige den tand billigere end Ischgl og St. Anton som var vores alternativer. St. Anton blev bortdømt pga. niveauet som ikke henvender som til begyngere (sådanne har vi også med) og Ischgl fordi det er lige pebret nok.

Nu skriver du at I skal afsted i vinterferien og så er den største forhindring måske i virkeligheden at finde en rejse...! I kan nok ikke tillade jer at være kræsne når I er så sent ude. Jeg vil dog stærkt fraråde jer Val Thorens i vinterferien, hvis ikke I kan lide liftkøer.. for det er SLEMT! Jeg er ikke bekendt med liftkøer på de andre destinationer, men en lille joker for jer kunne være Val d'Isere/Tignes. Her finder du sjældent en liftkø selv i de travle uger. Val d'Isere er en hyggeligere by, men Tignes ligger bedre i forhold til skiløbet. Skiløbet er i verdensklasse, men afterskien får nok baghjul af de fleste af de steder du nævner der.

Overall: Jeg ville gå efter Ischgl eller Saalbach hvis jeg var jer.

S. Elkjær 04/01 2008 12:36

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Jeg var i Ischgl sidste år, og det var helt utroligt populært som drenge/herre ferie. Som K følte man sig nærmest som minoritet.

Stedet er fedt skimæssigt, noget sjovere end Sölden. Og det kan vel også anvendes som begynder; man tager op til Idalp med kabineliften, derfra udgår områdets blå pister, så I kan mødes oppe i terrænet. Begynderne tager den også ned, medmindre de er friske eller overmodige!

Afterski skulle I nok også blive tilfredse med, vil jeg nærmest garantere.

Søren Hjelholt 04/01 2008 12:58

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

St. Anton er et fedt sted mht. til afterski mm., men terrænet er forholdsvist stejlt, og måske ikke så egnet for begyndere. Fordelen er at det er noget af det korteste at køre til fra DK.

Det er en del år siden jeg selv har været i Ischgl, men husker det som et lækkert skiområde.

Jeg har været i Val T. en del gange de sidste år, og mener at det er et af de bedste områder rent skimæssigt, både for øvede og begyndere. Der er rig mulighed for at mødes i løbet af dagen, selvom man har forskellige ønsker til skiløbet. Jeg var sidste år afsted i en gruppe med alt fra begyndere til meget øvede, og vi fik det til at fungere fint.
Der er masser af liv i byen, men en Fransk sattelitby bliver aldrig så hyggelig som en by i Østrig.

Andre muligheder kunne være Avoriaz i Frankrig, hyggelig by, med godt skiløb for alle, og også et ok natteliv.

Til sidst vil jeg anbefale Wagrain i Østrig, der både har skiløbet for alle niveauer og den østrigske hygge.

mvh.

Søren (der selv tager til Val T. i påsken)

Mahias 04/01 2008 16:01

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hej Ivan (& gerda)

Hej ivan, jeg vil klart også vælge Livigno, der er som gerda skriver, alt det i søger, man kan feste alt det man vil, drinkne er så stærke at du nærmest ikk kan drikke dem (billed), hehe, og du har ikke set de priser andre steder før, medmindre du har rejst i østen. Som gerda siger er det fantastisk billigt alting og en flaske smirnoff koster ikke 50 kr. som det tidligere er skrevet, den koster 35 kr.

Nå, nattelivet er i top, fede bare og diskoteker osv.

Skiløbet er sgu også godt, brede flotte pister, og en masse fede røde pister, der er sorte pister, og de røde er sagtens til at finde ud af for begyndere. Og en god bred børnebakke til første dag. Der er ALDRIG kø ved lifterne, dog kan du risikere en kort kø tidligt om morgenen ved gondol liften på corosello siden, men intet at snakke om iforhold til andre steder.

Det er nemt at aftale mødesteder og da man typisk køre på coroselleo siden om morgenen og "den anden" om eftermiddagen kan det jo være et nemt mødested for dagen. Jeg har selv været der 3 gange. I år vil jeg gerne prøve noget nyt, men det er klart anbefales værdigt.. Det har ihvertfald alt hvad i søger.

Plus fede afterski steder, indendørs som udendørs.. og du finder ikke et billigere sted at leve, NOGEN STEDER.. Det toldfrit..

Michael Muhlig 04/01 2008 19:07

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Jeg vil vælge Livigno eller Sölden. Sölden er nok det bedste sted med h.syn til afterski. I Livigno er det nok billigere at gi den gas til after ski. St. Anton er måske ikke lige det bedste sted for nybegynder.
Jeg har været i Livigno 1 gang Sölden 4 gange og St. Anton 1 gang.
Sölden er mit favorit sted.....

M.v.h Michael

Ivan 05/01 2008 13:17

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Jeg har hørt at Val T. skulle være skistedernes svar på Ibiza, men hvad er grunden til at det ikke lige er dette sted i anbefaler?

Jacob L 05/01 2008 13:53

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Val Thorens er et rigtig godt sted hvis man også har skiløbet i højsædet, Afterski kan man gøre på danskerbaren Snesko til kl. 20:00 hvorefter aftensmaden kan nydes i satelitbyen. Senere på nattet er disco Malaysia en mulighed. Skiløbet i _Val Thorens er i topform og en af Frankrigs bedste skisports steder.

En anden mulighed jeg stærkt også kan anbefale er Saalbach i Østrig, her er godt skiløb, gode afterskisteder, herligt byliv, ja stedet rummer meget, selv mozart er født her.

TAG TIL Østrig iår hvor sneeen bare vælter ned, Val T er mere snesikkert og kan ses når sneen i østrig halter.

Håber dette kunne bruges, Ischgl, Sölden, st. Anton, osv. kan også anbefales.

Thomas P 08/01 2008 23:27

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hej Ivan!

Det vil jeg meget gerne svare dig på:

* øl
* Sprut
* Kaffe
* Kakao
* Chocolade
* Mad i supermarkedet
* Restauranter på bjerget
* Restauranter i byen
* Entreen på diskoteker
* etc.

mvh

Jesper 05/01 2008 15:37

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

hey Ivan
grunden til der ikke bliver nævnt val t. Er at der utroligt mange mennesker, så køen er der. Men er klart det bedste afterski sted men også dyrt hvis du samligner med de andre alpelande... skal selv til val t igen. Også saalbach (uge 6) for anden gang i træk er også et super sted men val t klart bedst... men der mange gode steder men husk frankrig er dyrest...

Thomas P 05/01 2008 18:48

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Jeg er dybt uenig i dem som siger Val T er et godt afterski sted - har I prøvet Østrig?

Val T har et bedre natteliv, problemet er dog bare at det starter senere hvilket vil sige at man med garanti kommer sent hjem fra byen og dermed større chance for at skiløbet dagen efter ikke bliver optimalt. En anden ting ved Val T og Frankrig generelt er prisniveauet sammenlignet med Østrig!

Jacob L 06/01 2008 00:48

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hej Jesper,

Jeg er enig med dig i at Val Thorens er bedst på skiløbet, klart
Men tiroler musik er ikke at gå i vejen for.

Jesper 06/01 2008 14:19

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hey Jacob L

tiroler er da cool nok... men er en knægt på 19 år så val t passer mig bedre men ikke sagt østrig er dårligt slet ikke...

og val t er altså dyrer end saalbach (er det sted i østrig jeg har været sidst)

Jesper

Rysse 06/01 2008 14:49

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

ISCHGL. Der er ingen anden mulighed. Der er den vildeste afterski og det fedeste skiløb. Jeg har vøret mange steder, men ischgl er nr 1. Rysse

Ivan 06/01 2008 17:50

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Hej Alle,

Kan i komme med nogle eskemspler på hvilke områder Val. T er mere dyrt end f.eks. stederne i Østrig?

Mvh.

Jens 06/01 2008 18:13

Sv: Hvilket skisted ville i anbefale til en herretur/drengetur?

Vi er 8 drenge (18-19 år) der tager til Saalbach og fyrer den af, så håber da man kan kalde Saalbach for et sted til en drengetur..

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen