Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Uffe Pedersen 15/09 2015 13:11
Vi er 2 gutter på 60+, som er rimelig erfarne skiløbere. Vi har udset os disse 3 destinationer, men vi kan bare ikke beslutte os for hvorhen. Hører gerne fra jer, som har erfaring fra de nævnte områder.P.f.t. Uffe
Rasmus Skov 15/09 2015 19:14
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Hej Uffe
Jeg har været i både Les Coches og Avoriaz. Så jeg kan da byde ind på dem med svar på spørgsmål, hvad går jeres tvivl på? Begge steder er områder jeg sagtens kunne finde på at besøge igen. Gode store skiområder med varieret terræn. Les Coches er en lille, men hyggelig by og på aktivitetsfronten er der lidt mere "gang i" Avoriaz, hvor den bilfri by naturligvis også gør sit til charmen/hyggen.
Spørg endelig hvis der er noget lidt mere konkret i vil have input til.
Mvh Rasmus
Michael Larsen 16/09 2015 07:51
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Meribel er en del af Trois Vallées, måske bedre kendt som Val Thorens. I 3 Dale får I skiløb i alle sværhedsgrader, for alle aldersgrupper og for både begyndere og eksperter, herunder også off-piste og parker.
Indkvartering er både i "skoæsker" (Val Thorens/Snetorvet) og Les Menuires, men også store flotte lejligheder og chaleter, på eller meget tæt på pisten. Val T og Les Menuires er de to byområder i 3 Dale, hvor der er mest gang i afterski og natteliv. Meribel - Meribel-Mottaret mm virker umiddelbart mere roligt og for børnefamilier og jeres alder og er stadig til at betale. Courchevel og La Tania er noget mere mondænt end den øvrige del af 3 Dale.
Såfremt I vælger Meribel eller Meribel-Mottaret, bor I meget centralt i de 3 Dale. Kendetegnede for de 3 Dale er at området er særdeles godt forbundet med masser af nyere lifter og gondoler, samt gode og lange forbindelsespister.Fælles for alle de nævnte områder, er at de som enkeltområder tilbyder hvad der skal til for en uges skiferie i roligt tempo, men såfremt man bruger al tiden i lifternes åbningstid, så vil et enkelt af skiområderne nok være for lidt - og derfor bør man købe liftkort til hele området med over 600 km pister. Glem ikke at udforske den 4. Dal i Orelle. Stort set ingen mennesker og lange røde og sorte pister. De gode pister og det velfungerende og godt forbundne liftsystem gør også at prisen på liftkortet ligger i den høje ende, ca 2000 kr.
Tjek i øvrigt Val Thorens i Forum her på skisport.dk - skriv Val Thorens i søgefeltet. Området er nok sammen med Livigno det mest beskrevne overhovedet.
mvhMichael
Uffe Pedersen 16/09 2015 10:45
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Tak for svarene! Det vi søgte var vel nok oplysninger, som kunne være afgørende for vores valg af destination, og lige nu er valget nok blevet Les Coches, selv om det ligger på en nordside, men har fået at vide, at man bare lige skal over toppen, så er der skiløb med masser af sol, så det er nok det vi satser på
M.v.h. Uffe
Uffe Pedersen 16/09 2015 10:57
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Hej Rasmus! Vores tvivl går bl.a. hvor er der ikke så overbefolket og ikke så lange liftkøer og masser af solskin - det sidste er vi jo desværre ikke herre over. Vi hat ofte været i La Rosiere og siddet og kigget over på den modsatte side af dalen, hvor Les Coches ligger og der er jo stort set skygge, men ifølge info, så skulle skiløbet mest foregå på den anden side af bjerget - altså på sydsiden? Er der ellers andre fif, som vi bør have ned til Les Coches ?
M.v.h. Uffe
Rasmus Skov 16/09 2015 11:06
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Hej igen
Nu skinner solen oppefra det meste af dagen. Så det med skyggeside, det har jeg altså ikke lige bemærket når vi har været der.
Jeg synes Les Coches har mange fordele/detaljer som gør den attraktiv:
- Mindre kendt by (med charme)
- Adgang til gletscher i skiområdet = snesikkert
- Ligger midt i skiområdet så man kan tage mod Les Arcs nogle dage og La Plagne andre
Fif, er som alle andre steder at komme opad/gletscher hvis det er varmt. Hold jer i den lavere del/mellem træerne hvis det blæser.
Kig evt. også artiklen http://www.skisport.dk/artikler/paradiski/ hvor der er et tip til restaurant.
God tur når I kommer dertil.
Mvh Rasmus
Rasmus Skov 16/09 2015 11:07
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Ps. og vi oplevede overhovedet ikke liftkøer (vi rejste også i absolut lavsæson, uge 13)
Asbjørn Nissen 20/09 2015 19:20
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Hej nu har du muligvis besluttet dig men så har du jo inspiration til næste år......
Har ikke været i les choches, men!!
Meribel er klart den bedste by at bo i når man snakker De 3 Dale den centrale placering midt i området gør det muligt at udnytte alle pistene i området i modsætning til hvis man f.eks. Bor i Val T desuden er byen rimelig chamerende i modsætning til de fleste franske områder. De 3 Dale er uden tvivl imellem Europas bedste skiområder.
Ellers God tur
Carsten Nilsson 22/10 2015 12:28
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Hej Uffe,
Du skriver ganske vist at I har udset Jer Avoriaz/Meribel/Les Coches, men alligevel anbefaler jeg, at I kigger på Champoluc i Italien.
Der har jeg løbet på ski de sidste 10-12 vintre i uge. 3 hhv. uge 11.
Værd at bemærke:
Forrygende tærræn, ”aldrig” liftkø, få besøgende, rimelige priser, ingen tyrolermusik, god service, få udenlandske turister, restauranter i alle prislag, høflig betjening, ingen slæbelifter, intet natteliv, afslappet stemning, pisterne prepareres hver nat, mulighed for helikopter-skiløb.
Har rejst med Slopetrotter et par gange. Det har fungeret godt, men de fleste gange har vi fløjet med Easy Jet til Milano og lejet en microbil i 8 dage. Det har gjort rejsen noget billigere. Der er ca. 2 timers kørsel fra Malpensa til Champoluc. For at få tiderne til at passe, har vi ofte taget sidste overnatning på Hotel Villa Delle Rose tæt på Malpensa.
Den kommende vinter håber jeg at tage dertil igen, men da ”vort” Hotel de Champoluc har skiftet ejer (og næsten fordoblet priserne) har min kone benyttet lejligheden til at frasige sig skirejser i fremtiden. Så jeg skal først finde rejsepartner og dernæst alternativ indkvartering.
For fuldstændighedens skyld bør anføres at jeg er 60+, var på skiferie første gang i 1969 og har stået på ski en eller flere gange bl.a. i: Avoriaz, Meribel, Val d’Isere/Tignes, Wagrain, Obertauern, Schladming, Grossarl/Bad Gastein, Zell am Ziller, Maurach, Les Diablerets, Lake Louise, La Rosiere/ La Thuile, Souze d'Oulx/Sestriere, Canazei, Spindleruv Mlyn, Borovets, Hemsedal, Trysil, Idre, Kläppen/Sälen m.fl.
Go' tur - Mvh Carsten N.
Uffe Pedersen 23/10 2015 11:10
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Tak for alle de gode forslag og tips, men nu blev det til et helt andet sted, og samtidig et sted, som jeg ikke har hørt så meget om, og har heller aldrig været i området - nemlig La Toussiere i Les Sybelles, som er Frankrigs 4. største skiområde og skulle være et fredeligt og rigtig godt skiområde med 310 km pister. Modtager gerne gode tips fra folk, der har været i området. Rejser med Thinggård i uge 5. M.v.h. Uffe P
Igor Szyporyn Jørgensen 05/10 2015 16:03
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Avoriaz (Portes du Soleil): Hyggelig by, biler ikke tilladt (i hvert fald ikke i 1984 da jeg var der) - lavt område - men meget stort (hele Portes du Soleil er 650km) - du får også den berømte/berygtede Chavanette med (den folk kalder "muren" - men den er altså ikke så slem igen) - heller ikke så snesikkert pga den lave beliggenhed.
Meribel (Trois Vallees): Forfærdeligt sted, supermarkeds skiområde af værste skuffe - dog er der rimelig hyggeligt i Courchevel. Ej heller særlig snesikkert - jeg har oplevet regn i 2900m omkring midt marts. Dem der omtaler det som et af de bedste områder i Europa kan jeg på ingen måde være enig med.
Hyst 07/10 2015 18:51
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Paradiski området er er fantastisk område, og Les Coches/Montchavin er nok hyggelig men jeg ville vælge Peisey Nancroix/la Villaret. (solsiden), og tæt på forbindelsen mellem de to områder.
Du kan finde et hav af engelske Catered Chaleter i La Villaret. Det jeg boede på sidst er desvære lukket nu, men deres madkunst var nok lidt for avanceret til den pris vi betalte.
Du kan altid sende en PM hvis du ønsker at høre nærmere om disse Catered Chaleter, (også i Mottaret og Meribel).
Hvis det er Portes Du Soleil skulle i måske se på Chatel, som er et hyggelig sted. Der kan jeg anbefale en middag på Le Renard i La Linga.
Hyst 07/10 2015 19:29
Sv: Hvem kender noget til Avoriaz/Meribel/Les Coches
Glemte lige at hvis det er på den anden side af dalen (Nancroix) så skal i spise her: Restaurant Le Ancolie, hvor sønnen hørte til Frankrigs bedste skiløber.
Restaurant L'Ancolie
Nancroix
73210 Peisey-Nancroix
Frankrig