Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Leif Hornbak 31/08 2009 21:07
Ska' på weekendtur i den 3. weekend i januar 2010 til Zillertal i Østrig og ska' bo i Krimml, som ligger langt inde i dalen mod øst. Vi ska' stå på ski i det område, som hedder Zillertal Arena, og som har 160 km løjper. Vi køber ikke liftkort til hele Zillertal, da vi kun har 3 dage på ski.
Er der nogen, som ka' gi' et par gode tips om området. Her tænkes specielt på nogle "fede" løjper eller off-pist og ikke mindst afterski?
Henrik 05/09 2009 17:28
Sv: Hvem ka' gi' tips om løjper, off-pist og afterski i Zillertal?
Hej Leif,
Der er et godt sted der hedder Cafe Reiter i Zell am Ziller, tror/mener det holder åbent mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 17.00 til 19.00 hvor der er fuld knald med dans på bordene samt når der er rigtig mange mennesker ud på vejen og tilbage igen, festen varer indtil kl. 19.00 så rulles gardinerne fra og stedet bliver omdannet til pizza restaurant som åbner kl. 19.30 - stedet er tidligere kåret som verdens bedste afterski bar.
Tjek evt. dette link.
http://www.youtube.com/watch?v=UN-y8LOYHnk
Skal selv på herretur til området i uge 4 (Torsdag - Lørdag) også sammen med gode kollegaer :-)
Ha' en god tur
Mvh
Skifreak
Thomas Wind Bøglund 31/08 2009 21:56
Sv: Hvem ka' gi' tips om løjper, off-pist og afterski i Zillertal?
Hej Leif,
Sportbahn, piste 8, ned mod mellemstationen ovre ved Zell er en rigtig fed rød piste, hvor der er mulighed for at give god gas. Der ligger også "schnitzel alm" undervejs, hvor du nok får den største schnitzel du kan forestille dig ;-)
Ellers er det bare afsted og ud og prøve pisterne - turen mellem Gerlos og Zell er en god tur, hvor der også kan gives gas.
MVH
Thomas
Martin 01/09 2009 00:39
Sv: Hvem ka' gi' tips om løjper, off-pist og afterski i Zillertal?
Når I bor i Krimml skal I op fra byen for at komme til terræn - ca. 15 minutters kørsel i bil/bus ad hårnålesving (husk kæder hvis der falder sne).
Begyndere skal holde sig i det super begyndervenlige Gerlosplatte - mange stolelifter op.
Gode skiløbere skal begynde dagen ved Gerlospass Talstation - god plads til parkering - og tage Sonnwendkopfbahn op mod Königsleiten. Forbindelse til Königleitenspitze, hvorfra der er en super nedkørsel ad pisterne 9-8-7 med et fald på ca. 1200 højdemeter. Spisesteder er Larmachalm kendt for grillkylling og rutchebane ned til toiletterne - men tippet for kendere er den fremragende restaurant som ligger på den sorte nedkørsel fra Gerlos - piste nummer 6 - mod Königsleiten. Kan kun besøges ved at tage pisten - den er sværest sidst på dagen - er ikke slem for øvede.
Afterski - hhhmmmm - det er tyndt i Krimml, måske i hotelbaren på Hotel Alpenrose i Königsleiten, men det er stadig et roligt sted - det er nok Gerlos by i hovedgaden - herfra er der ca. 15 kilometer hjem til Krimml.
Leif Hornbak 01/09 2009 22:50
Sv: Hvem ka' gi' tips om løjper, off-pist og afterski i Zillertal?
Tak for jeres svar.
Jeg glæder mig rigtig meget til at få fart på skiene. Vi er 5 gutter (kollegaer), som skal på herretur sammen, så det lyder til, at det bli'r rigtig godt.
Mht. afterski, er der steder på løjperne eller ved bunden af løjperne, hvor man kan være en times tid efter lifterne lukker. Vi forventer at vi skal med den sidste bus til Krimml fra Filzstein (i den østlæige ende af Gerlosplatte) eller fra Gerloss Talstation.
Den sidste bus går fra Gerloss Talstation kl. 18.10 og Filzstein kl. 18.20.