Kent Friborg skrev:
Hej alle
Jeg er stadig ny i skiferieverdenen, og syntes jeg mangler lidt fornemmelse for hvad en skiferie til alperne `bør` kunne gøres for rent prismæssigt. Prisen er ikke helt ligegyldig når vi er to voksne og tre børn. Og slet ikke når vi i år både kunne tænke os en familietur OG en voksentur. Voksenturen tager vi i uge 8.
Ifbm voksenturen har jeg brugt adskellige aftener på at søge rundt efter pakkeløsninger hos de forskellige udbydere, og er nået frem til at for en uge på ét af de populære steder i alperne, med fly, inkl. liftkort (og måske kvart eller halvpension) ikke kan gøres meget billigere end 6500,- pr person. Og så ryger priserne ellers derop ad.
Ved siden af det har jeg så forsøgt at strikke et eller andet tilsvarende sammen selv. Altså selv arrangere fly, transfer (eller leje bil) booke hotel osv., og uanset hvad kommer jeg frem til omtrent samme pris. Eller noget, der er dyrere.
Jeg er helt med på at priserne varierer afhængig af skisportstedet og hvad man stiller af krav. Jeg er interesseret i steder sammenlignelige med wagrain og canazei og såen :o) Der skal være masser af udfordring og masser af pister. Det kan lade sig gøre at komme med fly til canazei for 6500,- inkl liftkort hvis man ikke er for kræsen mht logeringen. Og det er med halvpension.
Med udgangspunkt i en rejse for 2 voskne kunne jeg virkelig godt tænke mig at høre lidt om hvad I derude - der har lidt erfaring i at købe/arrangere skirejser - gør og hvad I mener er acceptabelt rent prismæssigt.
Håber at få lidt inspiration
mange hilsner Kent