Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Micro 20/01 2009 14:11
Jeg har overvejet at tage mig en endags tur til Holmenkollen/Tryvann Oslo, har undersøgt på nettet man kan flyve der op fra Kastrup eks. Tirsdag morgen og retur samme aften for omkring 500kr. Så vidt jeg kan forstå er der omkring 15min kørsel fra lufthavnen til området ?? I så fald kan dette nok klares i taxa. Men kan ikke rigtigt blive klog på området er det et alm. ski område for eks. begynder på carvingski som mig ?? (2 ture før) Kan man leje ski der oppe og hvordan er der, der oppe sidst i feb. ??? Håber i kan hjælpe mig da jeg trænger til at få sne under brædderne igen :)
Morten 20/01 2009 15:52
Sv: Holmenkollen/Tryvann endags tur ??
Hej Micro
Tryvann er fint sted for endagstur.
http://www.tryvann.no/
Der er også Norefjell 105km fra Oslo.Der går busser der op.
Det er en bedre.
http://www.norefjell.com/
Mvh. Morten
Micro 20/01 2009 18:05
Sv: Holmenkollen/Tryvann endags tur ??
Takker :) Tror jeg vælger Tryvann da det lyder til det er tæt på lufthavnen, så man lige kan hoppe i en taxa og så er man faktisk på ski :) Man kan vel godt leje ski der oppe ik ???
Morten 20/01 2009 21:47
Sv: Holmenkollen/Tryvann endags tur ??
Hej igen.
Jo udlejning ligger lige udenfor hvor du vil blive sat af med taxi. Der er bokse i kælderen ved udlejningen, man kan leje til sig tøj. og om klædning. Det hele ligger lige ved pisten.
Så nemmer bliver det ikke.
God tur.
Mvh. Morten
Carsten 21/01 2009 00:30
Sv: Holmenkollen/Tryvann endags tur ??
Hej.
Ja Tryvann er et meget specielt sted, p.g.a. dets beliggenhed inde midt i Oslo.
Der er 11 km. fra centrum, og man kører op i ca. 550 m. højde, passerer den enorme skihopbakke, der knejser på en bakketop, og med det imponerende landrends-løjpenet og stadion rundt om. Udsigten ud over byen og Oslo-fjorden er fænomenal.
Længere oppe kommer alpincentret, hvor der også er en perron for Trikken, en sporvogn, der går frem og tilbage fra Oslo centrum. Om aftenen tager de unge hjem med Trikken efter en dag på ski. De kan løbe i lys deroppe om aftenen vistnok til kl. 21 - 22.
Det er underligt, at der er ca. 60-80 cm sne heroppe, når der ikke er noget nede i byen, stort set hele vinteren.
I weekenderne er der fyldt med lokale der hygger sig rundt om de frosne sø, og tænder bål, løber på skøjter, kælk og langrend, en familieskovtur af de rigtig hyggelige og sunde, fremfor en dansk vinterskovtur i mudder... Nå.
Ganske rigtigt, så er hjemmesiden www.tryvann.no
Det er et ganske udmærket begynderområde, som du efterlyser, men alpinanlægget er ikke stort, og nedfarterne er korte. Bedste bakke ligger afsides skjult omme bagved, og hedder wyller. Lang og sort.
Jeg kan nu ikke forstå, at der skulle være 15 min. kørsel. Oslo lufthavn må være = Gardermoen, og den ligger ca. 40-50 km. i den anden retning, nemlig op ad E6, mod Hafjell (Trondheim-vejen.)
Tryvann ligger modsat altså vest for Oslo.
Transporttiden fra centrum i bil er ca. 15 min. Men fra Gardermoen vil jeg mene der er ca. 1 time.
Carsten
Lars Olesen 21/01 2009 15:09
Sv: Holmenkollen/Tryvann endags tur ??
Hej
Jeg har prøvet Tryvann for et par år siden, og det er sjovt for en dag.
Men som de andre skriver, så er det ikke tæt på lufthavnen. Det tager minimum 1 time fra lufthavnen og koster omkring 1.000 NOK i taxi hver vej.
Det er langt mere oplagt at tage deres gode flytog fra Gardermoen til Oslo Sentralstasjon (tager 20 minutter og koster NOK 160) og derfra T-banen (tager ca. ½ time og koster ca NOK 40).
Det er billigere, måske hurtigere og mere behageligt.
God fornøjelse.
Lars