Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Marie Bastrup 03/09 2008 13:48
Hej!
Jeg leder efter inspiration til årets skiferie. Jeg vil blive meget glad hvis nogen kunne hjælpe mig, ved at dele ud af erfaringer (gode/mindre gode).
Vi har de sidste mange år været i Hemsedal - Norge, i år vil vi gerne prøve, at køre syd på i stedet! Vi har en drøm om Frankrig, men det kunne sagtens være andre kør-selv venlige destinationer.
Vi er 8 voksne og 2 børn (under 5 år).
Vi skal afsted i uge 5, 2009. Det er et must, at vi er lige i terrænnet (ski in & - out), og at vi bor i hus, ikke lejlighed eller hotel.
Vi gerne betale for comfort.
Det er nødvendigt med 4 soveværelser.
Skimæssigt, skal der være noget for enhver smag.
Kender du noget??
Det er en jungle ved div. rejseselskaber, når vi ikke kender de forskellige destinationer...
Jeg venter spændt på at høre noget...
Venlig hilsen Marie
Tina Hansen 02/10 2008 18:41
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Håber ikke du har booket for jeg kender noget du har brug for...
www.almdorf-reiteralm.at
www.almwelt-austria.at
træ hytter lige som i norge, kun to år gamle, SÅ fine lige på pisten i Schladming.
Jeg kender dem der ejer almdorf og de er så søde, det bliver ikke bedre...
og det er faktisk som på billederne...
Jan K 04/10 2008 13:33
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Hej'sa
Gå uden om Østrig, du bliver bare skuffet over skiløbet, avoriaz er stedet.
Jørgen 05/10 2008 12:19
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Jan K skriver
"Gå uden om Østrig, du bliver bare skuffet over skiløbet, avoriaz er stedet" når jeg læser en sådan udtalelse, som ikke er underbygget med en begrundelse, så gør jeg mig visse tanker vedr. den person som fremkommer med et sådan postulat. En af mine tanker er at han kan ikke være et menneske som har evne til at nyde naturen, og i særdeleshed ikke det at løbe på ski, for har man den evne og det har heldigvis langt de fleste som bruger penge og tid på den fornøjelse, så burde han også være så positv over for alle de steder hvor der er sne til vores fælles hobby, at han kan se det unikke i alle skiområde , så burde han også vide, at det er ens positive tilstand som afgør om den løjpe du løber på er kanon. jeg håber at du værdsætter den holdning som er omkring de miljømæssige forhold i Avoriaz, som jeg forøvrigt giver dig ret i er et dejlig sted, men dem findes der mange af rundt omkring på kloden.
Jan K 05/10 2008 13:50
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Hej Jørgen.
Jeg havde ikke tid til en ordentlig forklaring, UNDSKYLD, den kommer her.
Jeg elsker at løbe på ski,tager afsted når chansen byder sig, minimun ca. 2o dage om året i syden samt alt det jeg kan komme til sverige og norge, som jeg ikke regner for skiferie, da det kun er enkelte dage af gangen, hvor alt er skiløb. Hele min verden er rent faktisk ski, så meget at min kære kone er ved at gå op i en spids. Jeg er natur freak også af uddannelse, så naturen ligger mig meget nært.
Nå der skulle komme en forklaring. Skisportstederne i Østrig ligger ikke særligt højt, derfor er der store muligheder for at få et skiløb hvor man ikke kan løbe i bund på pisterne, dette er meget udtalt, jeg har været i 6 områder. Østrigerne har på forunderligvis ikke forstået at man ikke blander pisterne rundt i en stor pærevælling, dvs at en piste både er sort, rød og blå, meget dårligt for børn og nybegyndere. Dette har de gjort for også at få disse, børn og nye til at besøge dem, det ingen hemmelighed. Dog har østrig en hyggelig atmosfære og er slet ikke dyrt som folk tit tror og det er nemt at køre til. Jeg har i St.Johan am pongau med mine 2 unger i år og min datter stod ikke meget på ski fordi pisterne var indrettet sådan at hun skulle ned af 2 røde for at komme til en blå osv. Indkvarteringen er dog super og det hele oser af tyrol.
Grunden til jeg foreslog Avoriaz er at det er super for børn og begyndere samt den øvede skiløber, mine børn havde deres første tur sydpå dertil og de elsker det stadig, personligt prøver jeg altid at planlægge såldes at jeg kommer forbi der en gang om året. Fakta er at stedet bare har alt, dog ikke tyroler stemning. Lejlighederne er små men børnene er altid ude og lege når de ikke løber på ski, grundet at hele byens midte er børneområde. skiløbet er super for alle og selv børne/begynderbakkerne er flere kilometer lange. Det er at af de bedste steder at køre til, ud over Flaine og Canazei (hvor jeg også har været, og skal iøvrigt til Canazei uge 4 samt Avoriaz uge 12, samt det løse). Jeg håber dette var forklaring nok og Foreslog Avoriaz helt seriøst fordi jeg ud fra damens info, lige kunne se det var stedet, basta.
ps. Vi kan udveksle viden hvis du har nogle spørgsmål.
Hej og god ferie.
Thomas Jensen 03/09 2008 15:16
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Hej,
Ægte ski/in kan fåes i flere franske satelitbyer (Tignes, Val Thorens m. venner) - ingen af disse er synderligt kør-selv venlige imho.
Avoriaz er tættere på og her kan også findes ok indkvartering. Vær opmærksom på at indkvartering i Frankrig til 10 personer svarer til (i m2) 5 personer i Hemsedal. (generelt betragtet) :)
Bedste ski-in/out i Østrig vi har prøvet er Hoch-/Obergurgl eller Obertauern. Her får I bedre komfort for pengene. Men måske ikke samme "uendelige" skisystemer.
Her er ski-in/out defineret som om at du kan køre på ski _helt_ ind i skistalden.
vh
thomas - http://alpeferie.dk/
Ben 03/09 2008 15:57
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Hej,
Jeg tror ikke at du finder et hus i Frankrig - men 'holiday appartment' lejligheder med fint komfort findes mange steder.
Se f.eks Chalet Le Planica i La Rosier : (Lejl. #9 passer til 10 personer) Website er på fransk, men Fru Fiona er engelsk og svarer emails på engelsk hvis det med det franske sprog er lidt 'merde'
Huset er bygget i 2004 og der er swimmingpool og sauna, samt møntvask.
- Og så er huset lige i terrænnet - ski-in/ski-out; liften er 20m fra bagdøren.
Men - kør-selv venlige...? Jeg vil anbefale at i flyver til Lyon eller Chambery og lej en minibus derfra (eller taxi-minibus/ altibus/satobus osv)
Lotte 03/09 2008 20:41
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Hejsa
Jeg vil helt klart anbefale Alpe D'huez. Det er perfekt til både børn og voksne.
Det er muligt at leje chalet'er men der findes også store lejligheder. En god ide er selv at leje dem direkte gennem et fransk udlejningsfirma, men muligvis kan Nortlander eller Trier ski også hjælpe. Danski har eget hotel - Le Refuge, der er dansk personale, er meget børnevenligt, forholdsvis billig og ligger lige ud til en mindre piste.
Mvh
Lotte
Ejnar Pedersen 04/09 2008 03:01
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Hej
Alpe D`huez er fin.
Zermatt kan også overvejes.Her er en meget hyggelig by, med mange aktiviteter. Med lidt omtanke behøver det ikke at være dyrt, dog er liftkortene lidt pebrede. Skiløbet optimalt !
Mvh
Ejnar Pedersen
Martin 04/09 2008 08:44
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Jeg vil foreslå Königsleiten (Zillertal) i Østrig - mange hytter af god kvalitet i byen som ligger i terræn. Både børnevenligt område og pæn udstrækning for øvede (ca. 150 km). Afstand fra DK (hovedstaden) 1200 km. Familievenligt sted, men ikke det store natteliv.
Niels Leth-sørensen 05/10 2008 17:05
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
At konkludere at Østrig er en stort sammenblandning af flere farvet pister der ender som en græsmark nede i byen, er da en smule frisk. Specielt ud fra en erfaring på 6 destinationer. Bare på skisports.dk´s siden er der listet 71 distinationer op og der kan læses at der findes op mod 8000 steder hvor der er en lift eller flere.
Wagrain, begynder område både på toppen og i bunden.
Leogang, begynder område både på toppen og i bunden.
Serfaus/Ladis er berømt for at være et genialt børne/begynder område.
Lofer, Maria Alm er kendt for at være gode familie område.
Schladming har flere børne områder hvor kabineliften bringer børn direkte op til børneområdet og ned igen.
Men der er da områder som ikke har disse kvaliteter, men mon ikke de findes i alle lande. Liften kan også bruges til at køre trætte børn ned igen, eller børn der ikke kan klare en rød nedfart. Men skulle der være problemer på et kort stykke, kunne en sele afhjælpe dette, blot om en sikkerhed.
Schladming bliver anbefalet med almdorf-reiteralm, dette kan jeg kun tilslutte mig.
Du bor midt på bjerget, der er en skivej ned til mellemstationen som løfter dig op til børnområdet. Samme skivej kan benyttes hjem igen. Samtidigt er der masser af muligheder for skiløb til den øvede skiløber i Schladming. Du bor i hytter som var det i Norge. Du får den hygge som Østrig kan.
For mig er dette et godt valg, ud fra dine ønsker.
http://www.almdorf-reiteralm.at/eansicht-lage-almdorf.htm
Mvh
Niels Leth
http://www.lethstravel.dk
Lise Lotte Clausen 04/09 2008 11:05
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
Hej,
vi (4 voksne + 4 børn) har supergode erfaringer med Zillertalområdet. Det er et kanon skiområde for alle aldre/evner. Se evt. www.zillertalski.at eller www.skifidelity.at
Jørgen 06/10 2008 09:22
Sv: Hjælp! Erfaringer søges...
hej Jan K
Tak for din gode argumentation for din tidligere udtalelse, den er god og indeholder godepersonlige meninger omkring østrig som ski sted, den er den erfaring som du har og som jeg har og alle andre har vi skal dele med hinanden på denne side, så vil siden kunne blive os alle en hjælp i vores fælles lidenskab når det drejer sig om at stå på ski, en lidenskab som jeg af dit indlæg ikke tvivler på du også har,
må du og din familie have en god ski vinter, jeg tager selv afsted i uge 42 til hintertux, på et teknik kursus, jeg vil gerne forbedre mit skiløb specielt på den tekniske side, for derved at forøger chancen for at få flere gode oplevelser på ski, at kunne opleve de 3-5 minutter hvor det bare kører i olie, lidt oftere er mit næste mål.
hilsen jørgen