Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Claus Rasmussen 19/01 2011 16:01
Sidder og glæder mig til næste skiferie i uge 6 - Trysil
og er allerede i gang med planlægning af næste år's skitur.
Kunne måske godt blive Østrig - men så ser jeg at der ikke
findes grønne pister sydpå i så stort et omfang som hvis man
tager nordpå?
Er der forskellige opfattelser af grønne/blå pister ?
- eller ER de bare mere udfordrende sydpå?
Mvh
Claus Rasmussen
Sune Jensen 19/01 2011 16:04
Sv: Grønne pister i Norden men ikke syd på ???
Hej
Generelt er det mere udfordrende sydpå men der findes også pister sydpå som i norden ville være en grøn piste. Så man skal ikke være nervøs for ikke at kunne finde en bred og flad bakke sydpå (:
Hilsen Sune
Random 20/01 2011 22:09
Sv: Grønne pister i Norden men ikke syd på ???
Går grønne pister ikke op ad bakke?
Okay nu vil jeg være seriøs... :P
Jeg har ikke oplevet nogle grønne pister endnu, som jeg kan huske. Måske fordi de er så sjældne... Men blå pister kan svinge fra grønne pister til røde pister defineret ud fra skandinaviske forhold. Der er f.eks. en lang piste i Canazei, som man skal stave sig lidt igennem og ikke har stor hældning som bliver betragtet som blå. Jeg tror bare ikke man har grønne pister i syden...
Jesper Bennedbaek 22/01 2011 00:10
Sv: Grønne pister i Norden men ikke syd på ???
Jeg kan da erindre at have set grønne pister i Frankrig, men de var vist mest i kategorien "transportpister".
Den findes masser af blå pister i Alperne som svarer i sværhedsgrad til de grønne i Norge, men der er afgjort også nogle, der er sværere.
Er selv lige hjemkommet fra Trysil, hvor jeg har været nogle gange. Det er da udmærket, men jeg vil til en hver tid foretrække at stå på ski i Alperne pga. større variation, udfordring, bedre liftsystemer, mere behagelig temperatur, m.m.
Mvh.
Jesper
Liva 22/01 2011 21:58
Sv: Grønne pister i Norden men ikke syd på ???
Er lige kommet hjem fra vores 2. tur sydpå (plejer at søge til Sverige el Norge), og vi er stadig ikke overbevist.
MEN i Megeve, hvor vi kommer fra er der grønne pister.
De blå er også gennemgående at sammenligne med de blå i Åre eller Trysil.
MEN sne-situationen var ikke god. Flere af pisterne var lukkede pga mangel på sne. Og nogen af de blå var supersvære, fordi man kørte på ren is. Ikke iset sne - men store blanke is-pletter.
Normalt kører vi gerne rødt, men ikke på blank is - eller når vi risikerer at køre på ren jord, og så bliver variationen ikke så stor i alperne.
De nordvendte højtliggende pister havde sne på - men over frokost var det som at køre i slush-ice.
Forrige gang vi forsøgte os sydpå var i Østrig, og også dengang oplevede vi tøvejr i dalen, og kun på den allerøverste del af bjergene var sne-situationen rimelig. (dengang var vi afsted i uge 5)
Vi har tidligere været på Idre Fjäll, i Åre og i Trysil og har aldrig oplevet så dårlige forhold her.
Og når man så samtidig har det bedst i en hytte, og synes at ski-in-ski-out er et genialt koncept, så er det altså svært at se de store fordele ved alperne, synes jeg...
Jesper Bennedbaek 22/01 2011 23:04
Sv: Grønne pister i Norden men ikke syd på ???
Der er naturligvis ikke noget, der kan ødelægge en god skiferie som plusgrader og mangel på sne, men de seneste par uger i Alperne har også budt på ekstraordinært varmt vejr.
Omvendt synes jeg heller ikke, det er fantastisk at bliver trukket til toppen af fjeldet af en gammel slæbelift i -20 grader og kraftig vind, men det har jeg ikke desto mindre oplevet alle tre gange, jeg har været i Trysil. Det har godt nok været i uge 2 hver gang, hvilket måske er lidt tidligt på sæsonen deroppe, men jeg fatter ikke, hvorfor de ikke får moderniseret deres liftsystemer.
I øvrigt er der nu også masser af steder i Alperne - specielt i Frankrig - hvor man kan finde ski-in/ski-out, og i den sammenhæng kan jeg fx. anbefale Avoriaz, som også byder på et rigtig fedt (og stort) skiområde.