Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Mikkel Christensen 21/01 2010 10:35

Hej Alle.

Efter min tidligere tråd, hvor jeg søger inspiration til valg af destination til næste uges skitur ( 27/1 - 31/1 ). Har jeg nu besluttet mig for at stedet skal være Ischgl i østrig. Jeg har allerede fundet flybilletter, men mangler nu at finde ud af hvordan vi kommer fra Innsbruck til Ischgl.. Er der nogen der ved om der går busser eller lignende??

Jeg har heller ikke fundet ud af hvor vi skal bo. Der er massere når man kigger internettet igennem. Men hvis nogen kender til, eller har gode anbefalinger til et hotel, vil jeg meget gerne høre om det.
Vores eneste krav er at det skal ligger meget centralt i selve Ischgl.
Af standart kan det være alt fra bead and breakfast til 4 stjernet hoteller. Minimum krav er dog at der skal være bad/wc på værelserne, og der skal høre morgenmad med.

Håber i vil tage jer tid til at få sendt to sneglade afsted på ferie :)

På forhånd tak.

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Mikkel Christensen 24/01 2010 21:58

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Hej Jannick.

Tak for din besked.

Jeg har netop fået en bekræftelse fra hotel Yscla. Så nu er overnatningen ihvertfald på plads.

Men hvis nogle stadig har nogle input til smarte måder at komme fra lufthavnen til Ischgl, vil jeg stadig meget gerne høre fra jer :)

Joos 21/01 2010 10:47

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Jeg bor altid i Kappl... Det er langt billigere, og der går gratis bus imellem byerne.

Men jeg har endnu ikke fløjet derned, så jeg lytter lige med på transport imellem Innsbruck og Ischgl/Kappl

Ole Jensen 21/01 2010 11:43

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Var der nede i julen (også med Transavia)
Hvor jeg tog bus fra lufthavn til banegård 5-10 minutter 2 euro
Ventede 5-10 min. Tog fra banegård til landeck 1 time og 15 minutter Ventede 30 min i Landeck så bus til Ischgl 30 min, husk billet skal købes fra banegård til Isghl 12,5 euro
Skal der ned den 29.1 med Transavia, hvor jeg har lejet bil til 1.320 kr for 6 dage.
Bor også i Kappl da prisen her er 2/3 af Iscghl på bo,leje, spis.
God tur, kan være vi ses til en læskedrik.

Mikkel Christensen 21/01 2010 18:34

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Hej Joos og Ole mange tak for jeres svar.

Vi har besluttet os for at vi vil bo i selve Ischgl. Så har vi mulighed for at stå på ski næsten til hotellet, plus selv er i stand til at kunne sørge for at komme hjem efter afterskiing :-)

Ole det er en meget god og detaljeret rejsebeskrivelse du har givet - vil vi helt sikkert benytte os af - mange tak.

Jeg har stadig ikke booket hotel, så søger stadig gode erfaringer.

Trine 22/01 2010 16:42

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Jeg vil varmt anbefale dig hotel Fliana (prøv at google det - jeg mener de har et site). Der bor du lige ved pist/lift/afterski og kun få minutter fra selve centrum som du når igennem en tunnel (med rullebånd som i lufthavne...).
Vi boede der for nogle år tilbage og jeg husker det stadig som et af de bedste og hyggeligste hoteller jeg har boet på i Alperne - og de havde en fantastisk morgenbuffet.

Det er ikke helt billigt - men det er der jo intet der er i Iscghl :-)
Mvh. Trine

Slotti 22/01 2010 21:49

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Måske er Ischgl ikke billig, men ærligt der findes ikke bedre sted i Østrig til ski og hygge.
Derfor vil jeg også anbefale at bo i selve Ischgl by og ikke udenfor, da man dermed ikke for alt med hvad Ischgl byder på..
Gå ind på deres hjemmeside som er www.ischgl.com og book online hotel..
Sørg dog for at komme til at bor nær Fimba eller silvretta liferne da de ligger mest central i centrum.
Har selv været der 14 gange nu, 2 gange i denne sæson og kommer igen til marts, så jo..... stedet er gigantisk.
Et dejligt hotel er WWW.Yscla.at som ligger lige overfor Silvretta liften og så selvfølgelig KUHSTALL som jo bare er stedet når man vil drikke og have det sjovt.
Håber du/i finder noget og for jer en GIGANTISK tur..
Med sneønsker..

Mikkel Christensen 22/01 2010 22:30

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Hej Trine og Slotti.

Jeg vil lige slå fast at der ingen tvivl er, vi skal bo i selve Ischgl.

På anbefalinger af trine prøvede jeg tidlige idag at ringe til hotellet, men alt var optaget disse dage - desværre.

Det har faktisk været utrolig utrolig svært at finde noget der overhoved er ledigt i lige de dage vi skal derned, ( spørg mig ikke hvorfor )
Jeg har nok haft kontakt til omkring 20 hoteller som ikke har haft plads til os 3 i de ønskede dage. Måske er det fordi vi ikke lejer værelserne en hel uge af gangen. Men det korte af det lange er at jeg har to hoteller i hånden, som ville vende tilbage imorgen med info om der var plads.

Men da flybilletterne allerede er bestilt og betalt, skal det ihvertfald lykkes at finde noget.

Til Slotti: Jeg har været inde på hotellets hjemmeside og synes det ser rigtig dejligt ud. Jeg sendte dem her for 5 min siden en mail for at høre om det var ledigt. Jeg krydser fingre, og håber det beste :)

Tak for hjælpen og god skisæson til alle :)

Jannick 24/01 2010 20:53

Sv: Gode hoteller i Ischgl + transport fra Innsbruck ??

Hej.
Er lige kommet hjem her til morgen, vejret har været kold men med meget sol. Der er masser at sne på pisterne, men lidt iset.
Vi har boet på Martina (www.hotel-martina.ischgl.at), som ligger 3-5 min gang for 2 af lifterne.
Hotellet ligger i en rolig del af byen, og er meget ok. Der er rulletrappe og tunnel til hovedgaden.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen