Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Sebastian K. 14/04 2009 14:44
Hej
Jeg har lige afsluttet årets skitur, som stod i familiens tegn, og begynder allerede nu at tænke på næste års ture, der bl.a. skal indeholde en herre tur.
Jeg vil gerne forsøge at finde et sted hvor det er godt at kaste sig ud i noget offpist.
Jeg vil mene at vi har et rimeligt niveau, og kaster os gerne ud i sorte pister, dog ikke altid uden besvær.
Jeg har en ide om at vis skal have en dag eller 2 med instruktion i offpist og så en dag med en guide, så det er der er nogle gode guider og instruktøre inden for offpist er nogle af udvælgelses kriterierne.
Er der nogle der har gode råd og bud på destinationer, så vil jeg meget gerne høre om det ...... og Canada er ikke en mulig destination ;-)
Thomas Jensen 14/04 2009 18:07
Sv: God begynder offpist destination søges
Hej,
Gode offpiste oplevelser er typisk afhængig af sneen, så at pege på noget hvor der er garanti er en umulighed :)
I bør som udgangspunkt sikre jer at offpiste overhovedet er tilladt (forbudt flere steder i Italien). Dernæst ville jeg sikre mig at der er dele af terrænet under trægrænsen (af hensyn til både sigt og evt. lavinefare), og så at man ikke vælger et sted som er fyldt til randen m. skibumser som lever og ånder for pudderen.
Af klassiske offpiste steder er der La Grave, Alagna, Chamonix, St. Anton, etc... som jeg alle ville fravælge som grøn i faget :)
Personligt ville jeg gå efter spots i østrig (obertauern, serfaus, etc.) eller svejts (laax, engelberg, etc.) hvis I vil højere op. Man kan få kyndig undervisning ca. alle steder. Et godt råd er måske at vente til man har set hvor sneen falder... en god bund faldet tidligt i sæsonen er godt.
Alt i alt er det subjektivt og baseret på held :)
vh
thomas - som i år har kørt flere km i pudder end på piste (yihaa) - jensen
http://alpeferie.dk/
Asbjørn Nissen 15/04 2009 12:05
Sv: God begynder offpist destination søges
Synes Thomas har nogle gode pointer vil dog tilføje. Når i er nybegyndere i offpist synes jeg ikke i skal bevæge jer alt for langt væk fra pisten. Hvis i kommer galt af sted er det bedst at være tæt på hjælpen. Desuden mangler i også den rette indsigt i hvor stor lavinefare der er på den enkelte bjergside. Hvilken type sne der er faligst ovs. Hvis i bliver tættere på pisten mindsker i lavinefaren og det er værd at tage med. Ellers kan det tilrådes at hyre en bjergguide uanset niveau giver det helt sikkert en unik oplevelse. Da de kender områdets bedste offpiste og kan styre jer uden om lavinefaren(ps. at være sammen med en erfaren bjerg guide fjerner ikke lavine faren fuldstendigt, men mindsker den betydeligt)
Mickey 15/04 2009 14:32
Sv: God begynder offpist destination søges
Gode pointer fra de foregående!!!
Jeg ved ikke om i har lidt erfaring(fx ved kørsel tæt på pister) eller slet ingen erfaring. Hvis i kører selv så husk biper skovl og sonde - også selv om det er tæt på en pist eller en lift. Der kan sagtens komme (normalt mindre) laviner tæt på piste eller lifte. Fordelen er at det ofte bliver set af andre og at hjælpen er nær.
Det lyder som en rigtig god ide med en bjergguide. Hvis i er en gruppe med nogenlunde ens skifærdigheder er den fjong! Hvis det er en god bjergguide vil han tilpasse turen efter jeres kunnen og evt. starte med en testtur for at se hvad han kan udsætte jer for. Ydermere vil han om nødvendigt komme med hints til skiløbet. Bjergguider låner normalt udstyr (biper etc) ud til folk der ikke selv har.
Michael Alstrup Andersen 16/04 2009 09:17
Sv: God begynder offpist destination søges
Vil lige sige til Thomas' forslag til destinationer, at du nok ikke skal vælge Engelberg, der er virkeligt mange om sneen der, og svenskerne er altså gode til at stå tidligt op efter sneen!
Men Obertauern som Thomas siger, ville helt sikkert være at godt valg vil jeg mene.
Thomas Jensen 16/04 2009 09:25
Sv: God begynder offpist destination søges
Hej,
Jeg må v. nærmere eftertanke give dig ret og mig selv uret...
Jeg glemte helt at nævne Zauchensee - jeg har til dato aldrig været der uden at køre super sne. Lavinefare er stort set ikke til at opdrive der, og der er masser af meget let tilgængelig offpiste fra lifterne.
Til gengæld er der ikke mange som kører der.
Lidt klip fra uge 7 i år: http://vimeo.com/3356869
vh
thomas, http://alpeferie.dk/
S. Kristoffersen 24/03 2010 13:29
Sv: God begynder offpist destination søges
Hej
Vil bare lige besvare mit eget indlæg.
Vi sidder 2 familier i en hytte i Hemsedal, og det er suverænt til børnefamilier.
Vi var 2 mand på offpist tur/kursus igår, og det var super. Vi havde 3 super timer med uberørt sne og skiløb mellem træerne. Der var ikke meter dyb pulversne, men det gjorde ikke oplevelsen dårlig.
Jeg synes det var et rigtig godt sted at starte med noget rigtig offpist og ikke bare kørsel i "roughen" langs pisterne. Der er flere gode muligheder for at kaste sig ud i noget let offpist, hvilket i min opfattelse gør det til et godt start sted, frem for det ofte noget sværere østrig.
Vi startede turen med den obligatoriske ansvarsfraskrivelse, så skiskolen ikke kunne holdes ansvarlig for noget som helst, der efter blev vi udstyret med hver vores rygsæk med det nødvendige lavine udstyr. Selvom det område vi skulle køre i var stort set uden lavine fare, så kan man aldrig vide sig sikker, hvilket vores instruktør også kunne berette med førstehånds erfaringer.
Så var det tid til lidt lavine eftersøgningstræning, hvilket foregik på et dertil indrettet område, hvor der er udlagt 10 sendere, som vilkårligt aktiveres når man starter systemet.
Da alt det var overstået var det bare lige på og hårdt med lidt skovskiløb, noget grænseoverskridende da vi normalt ville køre langt uden om det.
Vel nede igen efter skovturen skulle vi på toppen, hvor en tur i noget uberørt sne stod på menuen ........ f**k en fed tur, det er hvad skiløb handler om :D
Resten af dagen stod på mere skov og natur pukler krydret med rigelige styrt og grin.
Konge dag :D ...... jeg kan kun anbefale det.
S. Kristoffersen 21/08 2009 13:41
Sv: God begynder offpist destination søges
Hej,
Vi har nogen erfaring i offpist løb omkring pisterne, så det er ikke totalt uvan, men som der tidligere nævnt er der nogle teknikker der skal lærers.
Årets familietur (uge 12 i 2010) kommer muligvis til at gå til Hemsedal, og der har vi planer om at ta en dag med guide og få noget offpist træning.
>>Thomas J.
Fed video, der står helt klart Zauchensee på en fremtidig tur.
Thomas Jensen 21/08 2009 14:15
Sv: God begynder offpist destination søges
Hep
jeg glemte helt at nævnes vores egen "hjemmebane" -> http://alpeferie.dk/winter/offpiste/
ps. du skal nok heller ikke forvente bundløs pudder i hemsedal, men derfor kan I fint bevæge jer udenfor.
vh
thomas