Gålå, nogen som har gode erfaringer?

Martin Ejlertsen 09/10 2012 17:15

Hey,

Jeg ville høre om nogen herinde har haft gode erfaringer med skiløbet i Gålå?
- Jeg er blevet tilbudt gode overnatningsmuligheder deroppe hvis jeg kommer derop, men jeg har ikke selv nogen erfaring med stedet. Er der nogle gode muligheder for offpiste evt deroppe?

Hilsen Martin

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Kaj Kruuse 10/10 2012 21:14

Sv: Gålå, nogen som har gode erfaringer?

Hej Martin

Jeg var i Gålå for 7 år siden, området er mest til langrend, som er kæmpe stort deroppe.
Det alpine anlæg er ikke særlig stort som består af to fjellsider, som mødes i bunden, den østvendte fjellside består hovedsagelig af grønne og en blå eller to pister, som alle ligger i skovområde.
Den vestvendte fjellside består af grøn, blå og røde pister, det er også der man kommer over trægrænsen, med den røde piste.
Det er også der muligheden for offpiste er til stede, dog ikke særlig meget vil jeg mene. (jeg selv er ikke til offpiste)
Hvis det er offpiste som hvis du tager sydpå, du er ude efter, så er Gålå slet ikke stedet og hvis du bare er en rimelig god skiløber, er det ikke stedet for dig, vil jeg mene, det er der for lidt løjper til og ikke udfordrende nok.
Området og løjperne, var fint nok til en som mig, men ikke stort nok til en hel uge.
MEN, hvis du er i bil og gerne vil ud at køre, så er der ikke mere end 38 km. eller ca. 50 minutters kørsel til Kvittfell, hvor den alpine verdenselite kører styrtløb hvert år i starten af marts måned, denne løjpe er også åben for alle andre, når den ikke bruges til træning eller løb, der er også mange andre fine løjper der og mulighed for mere offpiste er til stede og husk, det er samme liftkort som gælder til både Gålå, Kvittfjell, Hafjell og Skeikampen.
Håber du kan bruge dette til noget.

Mvh
Kaj

Martin Ejlertsen 11/10 2012 09:33

Sv: Gålå, nogen som har gode erfaringer?

Hej,

Tak for det gode svar, jeg tror det hele bliver taget op endnu en vurdering så.
I og med at det ser sådan ud som du siger, så tror jeg nærmere pengene vil blive brugt på en tur sydpå.
Jeg kommer nemlig ikke til at køre derop, det skulle have været med fly nemlig.

Men tak for det!

Mvh.
Martin

Dawg 13/10 2012 12:53

Sv: Gålå, nogen som har gode erfaringer?

Området er alt for lille. Drop det ellers vil i bare sidde og kede jer efter den første dag.

Marie 25/10 2012 10:57

Sv: Gålå, nogen som har gode erfaringer?

Hvis man køber liftkort, så kan man vist også bruge det i Kvitfjell og nogen andre steder. Og det er ikke helt så langt væk.

Men Gålå er jo ikke så stort... såå :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen