Forviringen total - Muligvis køb af ski første gang

Mk-rasmussen 06/10 2010 13:53

Nu har jeg i længere tid luret på denne gode side, men efter at have læst mange tråde er jeg desværre ikke blevet klogere, nærmest tværtimod. Så nu er vi oprettet og klar til at stille spørgsmål.

Jeg selv: 30 år 185cm og 75 kg med godt 45 dage på ski. Ivrig og fartglad skiløber, som med glæde tager sine styrt i jagten på at lære mere.

Jeg har efter en længere pause været afsted 2 gange i år (2010) første gang med et par Salomon X-Wing 8 som var lidt af en mundfuld at genopfriske sit skiløb på. Efterfølgende tur fik jeg et par Rossignol Zenith ZR 1.0 længde ca. 165. Det gik tilgengæld strygende og jeg mærkede en løbende forbedring af skiløbet i de 8 dage vi stod på ski. Dog begyndte jeg at føle en vis uro i skiene ved høj hastighed.

Nu står den på 3 skiture i 2011 og jeg overvejer lidt at købe mig et sæt ski. Egentlig hælder jeg mest til at leje og dermed prøve skidtet af inden et køb. Synes det virker tåbeligt at handle uden at have prøvet/testet skiene først.

Atomic 9.18 klassikeren bliver jo omtalt meget positivt - ligesom mange andre modeller afh. af hvem man spørger. Mit spørgsmål er så: Kan jeg rent faktisk finde og købe en god ski hjemmefra, og eller er der nogle gode råd til modeller der ville være fordelagtige at leje/afprøve.

Mit skiløb forventer jeg at skulle udvikle sig en hel del endnu, så det skal jo være noget man kan vokse med uden at de tager pusten fra en undervejs. Hvis de rent faktisk kan købes billigt brugt, så skifter jeg gerne ud efter et par sæsoner.

Kommentarer:
Der er i alt 0 svar i denne forumtråd.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen