Foreslag til rute til Kappl

Helle 12/01 2008 19:16

Hej.
Kan nogle af komme med nogle forslag til rute når turen går til Kappl - helst den uden trafik og køer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :)
God skiferie til alle jer som er heldige og skal afsted.
Helle

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Stig Holt Petersen 13/01 2008 09:45

Sv: Foreslag til rute til Kappl

Hej Helle

Rigtig god tur, hvis jeg var dig, ville jeg "kun" tage en dag på ski i Kappl og resten i Ischgl.

Jeg har selv altid kørt over Rosenheim og Innsbruck til Ischgl

Men nedenstående link, er den hurtigste vej, altså over Ulm. Det koster dog noget, at køre igennem Arlberg tunnelen, og det ved jeg ikke hvad koster i dag. Tror jeg gav omkring 9€ sidst.

http://maps.google.dk/maps?f=d&hl=da&geocode=&saddr=kolding&daddr=kappl&sll=47.088826,10.3759&sspn=0.205237,0.462799&ie=UTF8&om=1&z=5

Mvh. Stig

Rasmus Skov Jensen 13/01 2008 10:32

Sv: Foreslag til rute til Kappl

Hej Helle

http://skisport.dk/ruteplan/odense-kappl/

Bemærk at man også vælge at følge A7 helt til Füssen og så kører over Imst. Hvis vejret/føret er godt, en særdeles smuk vej. (Men mindre veje, og garanteret ret træls i snevejr).

Husk Vignette i Østrig hvis du kører ned på betalingsveje, det kan du undgå på turen over Füssen. Men det er ikke meget den koster.

Har kørt turen fire gange, og har de tre af gangene valgt turen over Imst.

Mvh Rasmus

Ivan Rafn 13/01 2008 12:17

Sv: Foreslag til rute til Kappl

Har også kørt turen til Ischgl et par gange (6 - 7 gange efterhånden), og som Rasmus skriver kan man tage A7'eren næsten i bund, og så køre over Fernpass (imst ligger også på Fernpass Bundestrasse).

Jeg vil dog kun anbefale den på en god dag, i dagtimerne, og uden for uge 7 - 8.

Man slipper for at betale motorvejsafgiften hvis man kører denne vej, og det er der en del lastbiler og busser som benytter sig af.
Da det også går opad (halvdelen af vejen), kan der om natten godt være mange køer, som det kan være svært at komme uden om. Det samme gælder i sne og slud.

Passet ligger i 1.200m højde, så der kan godt være sne og slud på toppen, hvis det regner i dalen.

Jeg kan godt lide at køre ruten på hjemturen. Jeg tager, som regel, overnatningen til søndag med, og så kører jeg søndag morgen, i et stræk.
Her er det perfekt at køre over Fernpass'et, hvis vejret er godt (og stadig uden for uge 7 - 8).

Det er en flot tur. Kører man den begge veje, sparer man vignetten, og der er også et par kilometer at spare.

Og; stop så lige på parkeringspladsen i Fernpass og tag et kig ud over ( http://de.wikipedia.org/wiki/Bild:Zugspitze_fernpass.jpg )

Karl Erik 14/01 2008 22:36

Sv: Foreslag til rute til Kappl

Hej
Jeg har gode erfaringer med at køre om natten, hvis man kører over Rosenheim. Turen rundt om München har jeg endnu ikke prøvet at have problemer med ved 6 tiden om morgenen. Turen over Ulm og Fernpass bliver nemt noget med en grænseovergang i Reute og Fernpass kl. 03.00 og så er der altså sne der skraber på bunden af bilen, når man kører ind i Østrig. Det er en træls lyd at høre på - man frygter hele tiden montering af snekæder. Altså München, Rosenheim - Kufstein og så videre

Jesper 15/01 2008 09:03

Sv: Foreslag til rute til Kappl

Hej,

Jeg kørte til Ischgl/kappl i år/nytårsugen..

Er føret/vejret fint - kan det klart betale sig at køre af A7'eren til füssen og så over imst/fernpass..
Der er (næsten) altid kø ved albergtunellen (man kan godt mærke at det er denne rute GPS'erne vælger).

Da jeg og familien kørte hjem fra Ischgl/Kappl lørdag d. 6 januar, kørte min bror i bil via albergtunellen og jeg kørte via Fernpass/füssen.
Min bror holdt i kø i 2 timer - jeg strøg lige igennem....

Dog skal man ikke vælge Fernpass når vejret er dårligt..

god fornøjelse..

Gitte 15/01 2008 09:31

Sv: Foreslag til rute til Kappl

Vi har 2 år i træk (for 3 år siden) kørt og boet i Kappl og stået på ski primært i Ischgl.

Vi kørte fra Århus først på aftenen og landede i Kappl kl. 6 næste morgen (fik lidt morgenmad der, hvor vi skulle bo - og så var det på ski) - det gjorde vi begge år - begge år uge 6. Vi kørte ad A7'eren via Alberg-tunellen. Samme vej tilbage den efterfølgende lørdag, hvor vi kørte fra Kappl ved 16-tiden.

Begge år kørte vi lige igennem - vejret var fint - men INGEN kø nogen steder.

God tur.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen