Første skiferie, Trysil - hvornår og hvor skal man bestille?

Maria Odgaard Sørensen 20/12 2010 19:37

Hej :-)

Jeg går med planer om en skiferie til Trysil i starten af 2012 (!) og har aldrig prøvet at stå for bestilling etc. Derfor kunne jeg godt bruge et godt råd i forhold til

- hvornår på året det er bedst (=billigst) at bestille?
- hvem man skal bestille hos? Færgeselskab, direkte hos hotel, rejsebureau etc.?

Forestiller mig en kør selv-tur til Trysil og vil gerne bo på fx Radisson Blue Resort.

Tak for input!

Mvh.
Maria O.

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Thomasdk 20/12 2010 22:07

Sv: Første skiferie, Trysil - hvornår og hvor skal man bestille?

Hej Maria

Der er nu ikke så mange tidspunkter hvor det er billigst at booke i Trysil, det er uge priser. Dog kan man finde noget med tidlig bookning 15% rabat før den 1 oktober.
Ugerne er i kategori, eks Jul/Nytår, uge 7 i efterårsferie samt påsken er hundedyrt.
Ugerne mellem nytår og uge 7 er rimelige i priserne, hvis man kan holde sig uden for børnefamiliernes normalmønster, de stakkels familier bliver virkeligt plukket.
Nu skriver du intet omkring antal, om du har mand og børn med eller hvilken landsdel i er fra.

De gange vi har bestilt er det direkte på deres website, se selv priserne hvorledes de er.

Har aldrig boet på hotellet, men det ser superlækkert ud og har en kanon beliggenhed. Især for begyndere der ligger øvebakken lige uden for vinduerne, og er man kun 2 der skal hygge sig er det også lækkert. Vi har også overvejet det, men syntes også om freden i en hytte/hyttelejlighed.

Men mange danskere booker hytter, fordi de så kan lave egen medbragt mad og hygge med den ved pejsen. Det er dyrt bare at handle mad ind i Norge, og deres restaurantpriser er også godt derefter. 134 - 184 kr for en pizza på peppes pizza http://www.peppes.no
Hav det i mente hvis du booker hotellet, såfremt du skal spise frokost hver dag ude i området. Jeg VED ikke hvad det koster at spise på hotellet, men jeg TROR det er lige så dyrt. De inkluderer dog morgenmad og internet i prisen.

Du er i god tid og har masser af tid til at kigge på priser og indkvartering.

Eks 2 personer / 28 Kvm Blu Resort (lækkert værelse), inkl morgenmad og internet i uge 5: 9415 Nok
Eks 2 personer (eller flere) i 56 kvm Bjørnebye Corner uge 5. Egen pejs, sauna, tørreskab, opvask- og vaskemaskine, 2 soveværelser og 25 m fra transportpisten. 6745 Nok

Når du kører derop er der også bompenge, men der kan du betale med kort. Derudover får du et girokort senere efter hjemkomst for yderligere vejskat på omkring 100 kr hvor de har auto fotograferet din nummerplade.
Bemærk at det er lovpligtigt at være selvhjulpen i snevejr, dvs vinterdæk på og medbring snekæder.

Håber i får en god tur.

Kakr49 21/12 2010 13:08

Sv: Første skiferie, Trysil - hvornår og hvor skal man bestille?

Hej Maria

Hvis i kommer vest for Storebælt og har tænkt jer, at tage færgen fra enten Frederikshavn eller Hirtshals, vil jeg helt klart anbefale dig, at kigge på tilbuddene fra Colorline eller Stenaline, der er nok ikke ret mange andre, der kan gøre det billigere. Du kan allerede forvente, at fra slutningen af juni måned 2011, vil salget af skirejser 2012 begynde, hold øje på deres hjemmesider. Hvis du vil være sikker på, at få det du mest ønsker, skal du ikke vente for længe med at bestille (juli/august 2011) der kan i visse tilfælde godt være udsolgt tidligt, eller du vil opdage, at der ikke er plads på færgen
Som Thomas skriver, findes der også ganske fornuftige hytter/lejligheder i Trysil, men det er måske også lejlighederne på Radisson Blu Resort du tænker på.
En anden mulighed vil være, at bestille hos Skistar.com, især hvis i kommer øst for Storebælt og skal køre derop gennem Sverige.
Det er også hos Skistar.com du bestiller evt. skileje, skiskole, liftkort med mere, hvis du vil spare lidt ekstra på dette, yderligere rabat opnås hvis du tilmed bestiller inden 1. december.
Prøv at studere deres hjemmesider allerede fra nu af, for at få nogle ideer til jeres kommende skiferie.

http://www.skistar.com/no/Trysil/Overnattning/Hotell-i-Trysil/

http://www.stenaline.dk/faerge/skiferie-norge-og-sverige/

Rigtig god skiferie, når den tid kommer

Kaj

Maria Odgaard Sørensen 23/12 2010 10:31

Sv: Første skiferie, Trysil - hvornår og hvor skal man bestille?

Hej

Tusind tak for jeres svar! Det er virkelig rart med input. Nu har jeg lidt at kigge på. Synes da fx det er interessant at hytten er så meget billigere end hotellet. Men ja... kan godt lide, at hotellet virker så lækkert, at det er tæt på bakken og at morgenbuffet er med. Det koster selvfølgelig.

Det er egentlig heller ikke fordi det lige SKAL være Trysil; det er bare fordi det virker som et godt sted med masser af muligheder. Selv har jeg stået på ski en del år, mest i Norge (har dog været heldig at prøve Whistler), men aldrig Trysil. Min kæreste er helt ny på ski, har kun prøvet det én gang og det var på firmatur i Trysil - og det syntes han nemlig var virkelig fedt.
Og så er Trysil inden for overkommelig køreafstand.

Beklager, jeg ikke har fået nogle væsentlige informationer med: Ja, min kæreste og jeg bor i Aalborg, og det er formentlig kun os to, der skal af sted :-)

Jeg har også kigget lidt på Colorline, men syntes bare umiddelbart det virkede dyrt.

Kakr49 23/12 2010 20:09

Sv: Første skiferie, Trysil - hvornår og hvor skal man bestille?

Hej igen Maria

Jamen Maria, nu er det pludselig blevet en del nemmere at vejlede jer med hensyn til en kommende skiferie, også til billigere penge, jeg står gerne til rådighed, hvis du/i vil have flere input og evt. hjælp med hensyn til en mulig bestilling, hvis i beslutter jer for at tage afsted når den tid kommer.
Jeg selv forsøger så vidt muligt, at sammensætte vores skiferie til fornuftige penge, hvad enten det er på hotel, eller i hytter, men at der samtidig er lidt lækkert, for at bruge dit ord, når vi som familie drager afsted, os selv, vores to voksne børn (30 år) og deres kærester.
Da i er fra Aalborg og jeg selv er fra Arden, så var det måske en mulighed at mødes på et eller andet tidspunkt og få en stille og rolig snak om hvad i kunne tænke jeg, måske ligefrem lave en tur sammen med andre skielskere for at gøre det billigere.
Hvis i er interesseret, så fortæl hvordan og hvorledes i evt. kan kontaktes.

Mvh

Kaj

J Kibæk 25/12 2010 11:39

Sv: Første skiferie, Trysil - hvornår og hvor skal man bestille?

hej maria
jeg har gode velbeliggende hytter ved løjpe 13, sydsiden, i Trysil, som udlejer til personer der vil passe godt på dem.. og til meget konkurrencedygtige priser..hvis du er interesseret kan du kontakte mig
mvh
jens kibæk

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen