Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Mikael 22/09 2011 18:01
Min søn på nu 14 og jeg har været på ski i Norge og Sverige 6 gange, altid med bil og billig hytte/hotel. Nu fristes jeg til at flyve sydpå, Østrig, Italien, Frankrig. Drømmen er, at ikke køre op og ned af samme løjper 30 gange, men at tage op med svævebane og have en lang nedtur.
Det skal ske i dagene 25-30/12, 4-5 nætter.
Og nu til spørgsmålet, jeg har googlet lidt, og tastet disse tider ind for at se priser, men får at vide at man kun har hele uger og 4-6 personer. Kan nogen pege mig i den rigtige retning, hvilke rejseselskaber gør i det vi søger? Lykkes det ikke tager vi nok nordpå igen...
Maria 23/09 2011 18:48
Sv: Første gang sydpå, begynderspørgsmål
Hvad med Cimber Air: CPH - Salzburg 26/12 afg. 16.10 (via Billund afg. 17.30). Retur: Germanwings Salzburg - CPH afg. 11.50 via Köln, ank CPH 16.05.
Eller tog; afg 25/12 ved 06.00-tiden fra KBH/Jylland. Hamburg - München - Salzburg - Zell am See med ankomst ca. 23.30. 4 hele dage på ski. Fredag 30/12, på ski om formiddagen, og med tog fra Zell am See sidste på eftermiddag til Salzburg. Nattog München - Hamburg - KBH/Jylland. I Danmark ved middagstiden, i go' tid til torsken og Miss Sofie. [Deutsche Bahn - Tlf 33 36 06 60]
Lejlighed - prøv turistkontoret i Zell / Saalbach / osv, www.ski-lejlighed-saalbach.dk eller www.stjernholm.at
Mikael 24/09 2011 17:30
Sv: Første gang sydpå, begynderspørgsmål
Tak for de gode forslag, meget detaljerede og grundige :-)
Jeg går i krig med det søndag
Mikael 24/09 2011 18:07
Sv: Første gang sydpå, begynderspørgsmål
Lige nu kigger jeg på Marias ide med Cimber ned 26/12, German Wings hjem 30/12, og en lejlighed fra ski-lejlighed-saalbach.
Prisen er ikke alt for skræmmende
Spørgsmål fra en der ikke har været sydpå:
Når man ser på pistekort over området er det svært at sætte skala på. Hvor stort er det i forhold til f.eks. Hafjell ved Lillehammer?
Kan man have ski med, vi har en pose med 2 par alm ski og et par 1m twintip? Kommer de automatisk med det næste fly?
Hvordan kommer man de 86km fra Salzburg til Saalbach?
Tak, det begynder at se ud til at lykkes...
Mikael 24/09 2011 18:14
Sv: Første gang sydpå, begynderspørgsmål
Angående det sidste, så har jeg lige fundet Holiday Shuttle...
Asbjørn Nissen 24/09 2011 21:28
Sv: Første gang sydpå, begynderspørgsmål
I Hafjell er der ca. 40 km piste mens der i Zell am See er 135 km så 95 km piste ekstra.
Leon Bochstedt 22/09 2011 19:32
Sv: Første gang sydpå, begynderspørgsmål
Hej Mikael,
Det kan lade sig gøre, men det bliver nok ikke via et rejseselskab. Du kan evt. flyve fra Cph med Easyjet til geneve den 251211 og hjem med SAS den 301211.
Hvis i vil prøve rigtigt "høj alpint" skiløb vil jeg anbefale, at i lejer en bil og køre til Les Menuires, ca. 2 1/2 timers kørsel i lejebil, hvor der også er direkte adgang til Val Thorens (europas højst beliggende skiby) - du kan evt. leje lejlighed via ski-france.com, men du bliver nok nødt til at leje boligen for en hel uge.
Nu har du ikke oplyst, hvad det må koste - men det er desværre ikke den billigste tid at rejse på.
God tur - alperne venter:)
Leon
Maya Grandahl 22/09 2011 23:24
Sv: Første gang sydpå, begynderspørgsmål
Hej Mikael
Mine to børn og jeg har selv arrangeret en rejse til Chamonix i midten af decem-
ber i år. Vi rejser med til Geneve med SAS tur/retur for 1050kr pr. person fra onsdag eftermiddag og skal hjem sent søndag altså fire hele dage på ski.
I Geneve bliver vi hentet af et firma "alpybus" de kører en gang i timen og koster 48 euro pr person tur/retur og turen tager lidt over en time. Endvidere har vi booket hotel med fire overnatninger til 3000kr for os alle. Så jeg kan kun anbefale dig selv at sætte rejsen sammen:-)
Mange hilsner Maya