Per D Pedersen 14/11 2008 11:45

Hej gruppe,

Jeg er i øjeblikket ved at planlægge en vinterferie på ski for første gang.

Vi er fem gutter på 28-32 der skal afsted uden konerne så det bliver nok ikke alt for kedeligt.:-)

Vi er alle ret fleksible med valg af ferieuge, så det bliver nok ikke noget problem.

Vi er vildt uenige om hvorhen vi skal tage hen, nogle vil nordpå og andre sydpå, jeg selv er tungen på vægtskålen, og er lidt ligeglad.

Jeg har tøffet lidt rundt på nettet for at lede efter fordele og ulemper ved de forskellige skisteder og har fundet frem til at næsten alle har små og store fordele og ulemper.

Een ting undrer mig dog: Det ser ud til at Norge/Sverige er det dyreste, de har de dårligste skiområder, der er koldt og folk skriver at der er kedeligt om aftenen. Hvorfor vælger folk så alligevel at tage derhen? Der må være andre tungtvejende fordele som de ikke nævner.

PS indtil videre fører Saalbach i Østrig med et mulehår..

Fortsat god vinter
/Per

Kommentarer:
Der er i alt 12 svar i denne forumtråd.

Anna 21/11 2008 22:26

Sv: Fed ferie

hejsa.
Jeg har stået på ski igennem de sidste 25 år, både nord og syd. Familiehyggen vinder nordpå og ungekulturen vinder sydpå. Hvis det er for koldt nordpå, så tag afsted i marts, der er perfekt. Sneen har en bedre konsistens nordpå, sydpå står man ofte i slush ice. Sydpå er pisterne overfyldte, med tyskere uden kø kultur. Nordpå kan der kombineres med langrend, snowboard, alpinski, snescooter, isklatring.....
Nordpå er absolut at foretrække, tag lidt mad med og overhold fartgrænsen..
Iøvrigt, så sælges agurkerne ikke i 1/4 stk., men i hele, det er skrøner fra 1970erne.
god tur til Hemsedal eller Trysil.

Stig Holt Petersen 14/11 2008 12:37

Sv: Fed ferie

Jeg kan slet ikke se nogle fordele ved at tage nord på, når man er en herre-gruppe afsted. Så skulle det da lige være for at tage til Åre eller Riksgrænsen, men det er så langt væk.

Jeg vil klart anbefale, et af de store steder i Østrig. Der er rigtig god afterski, og rigtig gode pister.

//Stig

Marie Storgaard Rasmussen 14/11 2008 12:56

Sv: Fed ferie

Jeg tror en del har det lidt sådan; vi har altid taget nord på, og vil fortsætte med det.. Det er jo meget farligt at prøve noget nyt..
Derudover er der også mange børnefamilier idet pisterne ikke er nær så krævende som i alperne.. Desuden er det måske for at opleve naturen også, ikke at den ikke er flot syd på, men tror mange har en forestilling om de norske fjelde etc.. En anden fordel kan jo være at der ikke nødvendigvis er så langt, og at man størstedelen af tiden er på en færge (en del bryder sig ikke om at køre så langt i bil/bus/tog).

Personligt synes jeg ingen fordele der er ved Norge, har selv været der oppe 1 gang, og det var absolut ikke noget at skrive hjem om. Super koldt, mørkt, få og korte pister, 1 stolelift og ellers var det bare slæbelifter. Prisen på en øl er desuden urimelig høj, hvilket absolut ikke er tilfældet syd på (Østrig i hvert fald), man kan som regel få ½ L øl for omkring 3 euro..

Så det her er en klar anbefaling for de østriske alper:-)
God tur..

Ulla Pedersen 14/11 2008 13:52

Sv: Fed ferie

Hej Per
I skal da selvfølgelig tage sydpå. Der er supergode pister og lifter med skærm for, hvis det skulle blive nødvendigt. Ja i Wagrain-området ovenikøbet med varme i sæderne nogen steder :o). Og så er der den store fordel at man kan spise frokost i terrænet. Nordpå er I næsten nødt til at køre hjem til hytten dels for at få lidt varme og dels fordi det er alt for dyrt at spise ude. - Og så er der den hyggeligt disciplin, der hedder after-ski. Østrig er sagen :o)

Thomas Jensen 14/11 2008 14:01

Sv: Fed ferie

Hej,

Jeg vil nu nok mene at man i eksempelvis Hemsedal kan finde både super skiløb og god fest.

Men grundlæggende er jeg da enig i at 5 gutter som udgangspunkt nok finder sydpå sjovere end nordpå.

Men nu er der jo ikke skrevet ret meget om "parametrene" for valg af skituren :)

Jeg kan fint se mange fordele v. norge/sverige, men vi må vide lidt mere om kriterierne for at kunne sige noget klogere tror jeg :)

vh
thomas - http://alpeferie.dk/

Kasper Kveiborg 14/11 2008 16:51

Sv: Fed ferie

Hmm, når du skriver du ikke helt kan gennemskue, hvilke fordele der er ved Norden kontra Alperne, tager jeg det som et udtryk for, at du ikke har stået så fandens mange gange før. Hvis det er rigtigt, kunne der være en fordel i, at gå efter de lidt billigere steder. På de dyre steder betaler man ofte for et stort udbud af pister, hvilket du ikke i samme grad får udnyttet når du ikke har så meget rutine.

Afterskien i Østrig er jo legendarisk, men der er selvfølgelig forskel på kvaliteten fra sted til sted. De store steder i Frankrig kan også levere en fantastisk fest, Les 2 Alpes og i særdeleshed Val Thorens har en hæftig afterski. Du betaler lidt mere for Frankrig, til gengæld er der højere snesikkerhed grundet de højere højdemetre.

Norden udmærker sig ved en fantastisk hygge og ikke mindst hyttekvalitet og så skal man heller ikke glemme fordelene ved de lavere temperaturer.

Jo koldere det er jo tørrere bliver sneen, hvilket går den lettere. Dette betyder meget i offpisten. Som hovedregel kan temperaturen ikke komme under ca. 10 minus grader i alperne og solen er kraftigere og brænder derfor en skorpe i sneen. Dette var lige for at "forsvare" norden lidt, men når det er sagt, så foretrækker jeg da selv alperne pga. højdemeterne og det større udvalg.

Bent Larsen 15/11 2008 00:15

Sv: Fed ferie

hej
ja hvor skal man tage hen på ski ferie for første gang , altid det store spørgsmål nord eller syd på . jeg syntes , om man tager til Trysil eller Hemsedal i norge er det okey ski områder og after ski ,dog lidt dyrer end i syden . Det er nok muligt at prisen på ferien er lidt dyrer i Norge , men når du ved prisen på transport,hytte og lift kort , så blir det ikke meget dyrer, hvis man provianterer hjemme fra . man skal nok ikke tage derop for tideligtpå året , da der kan være meget koldt . i syden er der altid fine og store skiområder ,men ofte små lejligheder , det kan godt være det er lidt billigere ,men men ude at spise hver aften og på bar det meste af natten ,i 7 dage, da ved jeg at det er ca halv pris eller mindre at tage til Norden .
Transport tiden er stort det samme

Louise 15/11 2008 20:12

Sv: Fed ferie

hej per.
hvis i har lyst så har jeg arrangeret en tur til østrig i uge 10.
turen går til sankt johann og det koster 5250kr og er inkl. transport(bus), hotel, morgenmad, aftensmad og liftkort.
vi er en gruppe på ca 30 pers der skal afsted og er meget blandet i både alder og med erfaring af skiløb.
hvis i har lyst er der stadig plads i bussen, men kontakt mig enten på mail: louisekakjaer@hotmail.com eller på tlf. 26 39 99 55.
hilsen louise

Finn Ellegaard 25/11 2008 11:33

Sv: Fed ferie

Hej,

Pas på med de svar du får her. Vi er alle skinørder.
Det betyder vi vil have masser af højdeforskel = lange nedfarter. Stort område = det bliver aldrig kedeligt. Og nogle vil også have masser af billig afterski.
Hvis i aldrig har stået på ski før - så er det komplet ligegyldigt om der er 50 - 100 eller 400km pister. I når ikke dem alle sammen.

Så valget må være: Vil i selv lave mad, hygge med rødvin i hytten og spille poker om aftenen. Så tøffer i nordpå. Tager det meste med hjemmefra. Bor i en lejet hytte. Det er den billigste løsning.

Hvis i skal have ALT serveret og drikke igennem om aftenen på bar. Så skal i sydpå. Østrig er festligt - sige det ;-))

Og da i ikke behøver et kæmpe område - kan i roligt vælge de lidt billigere steder i f.eks. Østrig.

Vælger i at køre nordpå - så vent til det bliver uge 10. Norden er fantastisk fra uge 10 og frem. Lyst, ikke så koldt - og stadig super sne. Vælger i et "lavt" område i Østrig = skiløb fra 2000mtr og ned - så skal i afsted SENEST uge 9. ellers er der stor risiko for sluch ice.

pøj pøj

Finn

Morten Piltoft 27/11 2008 00:53

Sv: Fed ferie

Hej Anne.
Jeg ved ikke hvor du har dine fordomme om tyskerne fra. Hvis du vil dele dem yderligere, så ville jeg sætte pris på dette.
Men efter min mening, så er tyskerne uden tvivl de absolut mest høflige turister, mens danskerne uden tvivl er de suverænt mest uhøflige. Omkring køkultur, så er der ingenlunde noget folkefærd, som tilnærmelsesvis er i besiddelse af så elendige egenskaber som danskerne. Derudover, så er det danske folk i decideret verdensklasse, når det handler om at ``fylde´´ på andres bekostning.

Dette er naturligvis ikke møntet på alle, men bare generelle overvejelser, som er gjort som sæsonarbejder i et turistområde. Men at beskylde tyskerne for manglende køkultur er ubetinget ganske usmageligt, og eksempel på den fantastiske danske selvopfattelse.
VH
Morten, som undskylder hvis tonen er for direkte…

Morten Piltoft 27/11 2008 05:39

Sv: Fed ferie

Ps.

Når jeg kommer med sådan en svada, så er det vist på sin plads, at jeg kalder dig ved dit rette navn.
Undskyld, Anna.

Lars 27/11 2008 18:01

Sv: Fed ferie

Vi er også en gruppe gutter som i nogle år er taget af sted sammen - jeg har været i Sverige, Norge og sidste år i Østrig, men min kærlighed falder hele tiden tilbage på Avoriaz i Frankrig - forholdsvis billigt - pister for alle og ikke mindst uanede muligheder med 650 km pister - og alt funker.

Hilsen

Lars

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen