Farfar på ski??

Torben Andersen 23/12 2008 19:16

Vi er i den heldige situation, at min kone, min datter på 2 år og jeg, har fået mine forældre med til Livigno, som barnepiger for vores datter, mens vi selv kører pisterne tynde:-)
Men farfar som er 68 og som ikke har stået på ski siden barndommen, mener selvfølgelig at han skal prøve pisterne af. Han har een kunstig hofte, ellers er han fysisk set ok... Er der nogen der har erfaring med at være startet så sent? Jeg har på det kraftigste anbefalet ham at lade være, men det synes at prelle af ham. Nogen gode råd derude?????

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Asbjørn Nissen 30/12 2008 08:20

Sv: Farfar på ski??

Jeg har som skilære undervist en på 75 der var på ski for første gang og jeg ser ingen hindringer, men der skal selvfølgelig tages højde for at han lære det ikke helt så hurtigt som en ung mand. Bedste alder at starte på er når forældrene gider have sine børn med og i fra ca. 3 års alderen begynder at sende dem på skiskole. Dur ikke at sende dem på skiskole før for når de er yngre end det skal skiløbet foregå i meget små intervaler.
Stå ikke i vejen for det han kan sikkert få en rigtig god skitur med jer andre og så ved han også bedre hvad i snakker om. Desuden er det også lidt frækt at prøve og fortælle en voksen mand hvad han kan foretage sig hvis han i sin alder ikke har lært sine egne begrænsninger og sin formåen er det vist forsent at prøve at udbedre det. Glæd jer i stedet over i har så frisk en bedstefar til jeres børn.

Jan N 23/12 2008 23:13

Sv: Farfar på ski??

Han skal da afsted! Har selv en svigerfar på 76 som stadigvæk står på ski og som først lærte det som 60årig! og han følger sgu os nogenlunde , går selfølgelig ikke lige så stærkt som før i tiden. Han havde dog stået på langrend i sine unge dage (ved ikke om det hjalp med indlæringen).
Han har dog ikke rigtigt nogen fysiske skavanker (hvis kunstig hofte er det??).
Lad ham leje et par ski for en dag til at starte med og se hvordan det går derfra, han skal jo nok regne med at falde lidt og få lidt knubs.

Rasmus Skov Jensen 24/12 2008 13:42

Sv: Farfar på ski??

Hej Torben

Selvfølgelig skal han på ski... Er viljen der, ser jeg slet ingen hindringer.

Hver gang jeg ser eller hører om noget lignende kommer jeg til at tænke på historien her:
http://www.skisport.dk/artikler/larsetben/

Så... hvorfor skulle han ikke kunne stå på ski.

Mvh Rasmus
- som om 72 timer skal kaste den første snebold...

Pernille Hansen 25/12 2008 08:18

Sv: Farfar på ski??

Selvfølgelig skal farfar stå på ski - han bør dog lige konsultere sin læge eller hospital hjemme og få bekræftet, at det er ok med en kunstig hofte. Nogle folk har problemer med indadrotation af benet efter sådan en operation, det kan i værste tilfælde medføre, at hoften hopper ud af led - det lyder meget voldsomt, men det sker heldigvis kun for en brøkdel af alle hofteopererede, og oftest det første år efter operationen.

Så et smut til lægen og derefter på ski...

Morten 25/12 2008 23:49

Sv: Farfar på ski??

Hej Torben!


Selvfølgelig skal det først bekræftes hos lægen, at det er helt iorden at tage på ski.

Men derefter er det kun en lang køretur, der står imellem farfar og alpernes sne. Sidste år havde jeg samme overvejelser som du står med nu. Min far på 62 år skulle med på ski i Livigno og han havde ikke stået på ski siden hans pas sagde 25 år.

Vi lavede bare en kæmpe fejl. Vi bestilte ingen skiskole til ham. Hele ugen var gået meget bedre, hvis han havde fået undervisning til at starte med. "Gamle" mænd har det med at tro, at de er ligeså gode til tingene nu, som de var i 1970.


Men jeg er helt sikker på, at det er en god idé at få Farfar på et par ski - husk blot lidt undervisning til ham.


Med venlig hilsen
Morten

Claus Riis 27/12 2008 17:22

Sv: Farfar på ski??

min svigerfar på 70 år suser sammen med os andre yngre afsted. Han var 60+ da han startede på alpin.....så det er bare om at få ham ud på pisterne, forudsat hoften holder til det.....

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen