Familieski i en måneds tid.

Allan Møller 15/01 2014 21:19

Jeg går og roder lidt med ideen om, at tage familien med på ski i en måneds tid til næste år. Det vil blive en gang efter uge 5 2015, da der ligger en eksamen i uge 4.
Er der nogen der har erfaringer, og anbefalinger til sådan en ide.
Hvor skal man tage hen, og hvor skal man bo?
Det er stadig kun på ideplan, så gode ideer er velkomne.
Jeg tænker nok mest noget i Østrig, men er ikke fastlåst herpå.

Hilsen allan Møller

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Jeppe Friis Voss 15/01 2014 22:00

Sv: Familieski i en måneds tid.

Hej Allan,

Hvis jeg var dig og din familie ville jeg overveje muligheden at tage til mere end en destination. Evt nogle lidt forskellige af slagsen. Jeg har selv været på 18 destinationer på en sæson i Østrig og det kan varmt anbefales. Alle steder supplerede hinanden godt, og der er altid nye fede pister at finde og opleve hvis man leder de rigtige steder! Hvis du sender mig din mail, kan jeg uddybe!

Mvh

Jeppe Friis Voss

Jool 15/01 2014 23:51

Sv: Familieski i en måneds tid.

hej Allan
Den ide som du beskriver har jeg også, Idens masse kommer ud fra ønsket om friheden i at kunne gøre noget i en periode uden at være presset af tid til at skulle nå det hele på en uge, have tiden til at kunne læse en bog når man har lyst, have tiden til at være sammen med ens kære, løbe på ski når man har lyst og lade være når man har lyst, kort sagt friheden til at leve, Derfor tror jeg også at man skal b o det samme sted, skal man hele tiden flytte rundt, så går friheden tabt i flytteriet, en selv og ens familie vil hele tiden at man er på vej til et nyt sted, jeg tror at man skal finde et sted der findes et lille men godt skiområde, så man lige kan løbe et par timer når lysten kommer, hvis man så har placeret sig geografisk og strategisk rigtig så vil man kunne komme til alle de gode områder på lidt over en halvtime, måske lidt mere i bil, har man så samtidig købt et sæsonkort til en hel region så kan man gøre alle disse udflugter til en særdeles fornuftig pris, jeg tror at det tidspunkt som du har valgt er ok, lad mig høre lidt mere omkring dine planer og beslutninger
jool

Mads Holmer 19/01 2014 18:26

Sv: Familieski i en måneds tid.

Hej Allan,

Det lyder som alles drøm, at kunne tage en måned ud, og bare holde skiferie.

Vi havde da datteren var lille 3 uger sammenhængende skiferie i Avoriaz - kan BESTEMT anbefales. Ville gerne gøre det igen :-)

For at gøre det billigere, holdt vi det udenfor højsæsonen (uge 7-8).
Jeg ville vælge, et sted hele perioden som man får en god base, og kan købe 20-28 dages liftkort, da det er betydeligt billigere end at skulle købe tre-fire 6 dags, hvis man skifter destination.
Samtidigt vil jeg vælge en stor destination, så der masser af nyt skiløb.

Hvis I skal have børn med, vil jeg helt klart anbefale Avoriaz, da man bor midt i skiområdet, og hurtigt kan komme hjem til frokost, hvis man ikke gider mere, etc.

Der er mange dansk ejede lejligheder i Avoriaz, og mon ikke prisen kan forhandles lidt hvis det er 4 uger udenfor højsæsonen.

Se f.eks. www.avoriaz.nu

God tur

Mvh Mads

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen