Familie Skiferie Østrig

Tgn 16/03 2016 12:40

Er netop kommet hjem fra en uge i Trysil. Super dejlig ferie. Det fungerede helt perfekt med ski in/out, det var super hyggeligt at bo i en hytte som alternativ til hotel som vi ellers har gjort.

Pisterne i Trysil er dejlige, helt klart meget familie venlige. Til gengæld synes jeg der var alt for mange træklifter og det føltes utroligt koldt, selv om der kun var omring -2-0 grader. Hvilket trækker ned når man har børn med.

Jeg er derfor på udkig efter nye destinationer til næste års skiferie , primært Østrig.
Vi har tidligere været en del gange Wagrain, men vil gerne prøve noget nyt.

Vi har to børn med, som vil være henholdsvis 8 og 3½ til næste sæson.
Vi er derfor på udkig efter et område som centralt liggende børneområde til vores pige på 3½.
Det gør heller ikke noget, hvis der er en lille by eller mulighed for gå ture. For den som har børnepasser tjansen eller evt. bedsteforældre som er med

Jeg har læst rigtig godt om Serfaus-Fiss-Ladis, er der nogen som har erfaringer med dette ?
Er der andre områder i kan anbefale ?

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Mogens Steenholt 16/03 2016 21:57

Sv: Familie Skiferie Østrig

Hej

Vi har en lejlighed ved Mayrhofen i Zillertal som er beliggende i den lille charmerende by Ginzling 15 min fra skiområdet. Her er gode muligheder for en hyggestund i det naturskønne område i rolige omgivelser . Der findes et rigtig godt børneområde på ahorn bjerget med rullebånd, funpark til børn og gode lifte i et overskueligt området . Vores egne børn elsker at komme der.


Hilsen Dorte og Mogens

Cecilie 16/03 2016 22:26

Sv: Familie Skiferie Østrig

Serfaus - Fiss - Ladis er et KONGE område for både børn og voksne. Vi har været der 3 gange og turen 2017 er bestilt. Området er i den grad gearet til børn, men samtidig er der rigtig meget for den erfarne skiløber også. Området er i den lidt dyrere ende, men synes absolut også man får noget for pengene. Ladis er den billigste by af de tre (hvis man ønsker at bo tæt på pisten). Kan kun anbefale området!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen