Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Julie Bidstrup 30/12 2012 02:57
Hejsa, jeg har lige opdaget dette fantastiske forum, og håber jeg kan få et tip til hvad vi skal vælge. 2 voksne + 2 børn (3,7) på ski i uge 4. Vi har hørt Wagrain er børnevenligt og har nu fundet 2 mulige boliger, som gør mig i tvivl om forskellen på at bo direkte i Wagrein by eller i Kleinarl, som ligger 7 km derfra.
Appartmenten Knappenstieg, i centrum af Wagrain, 5 min gang til lift, vandland, mm. Lejligheden er ét værelse og meget lille.
eller:
Kleinarl, 100 meter til lift, ski in, stor lejlighed.
Lejligheden i Kleinarl er desuden 1000 kr billigere. - Vi vil gerne have vores største dreng i dansk skiskole, hvilket jeg tror er i Wagrain området. Jeg kan ikke på pistekort se, om det er svært på ski at komme fra Kelinarl til Wagrain, hvis vi nu gerne vil være uafhængige af skibussen.
Nogle, som har været der og kender forholdene? - Mange hilsner
Julie
Rasmus 30/12 2012 07:44
Sv: Familie ferie i Wagrain eller Kleinarl
Hej Julie.
Jeg har været i området flere gange, og vil derfor forsøge at besvare dine spørgsmål efter bedste evne.
Mht. at komme fra Kleinarl til Wagrain uden skibus, lader dette sig ikke gøre på ski, man skal derfor tage skibus eller selv køre i bil.
I forhold til skiskole til den ældste, så ved jeg ikke om skiskolerne i Kleinarl tilbyder danske undervisere, men se evt. http://www.schischule-florian.at/index.htm og http://www.skischule-kleinarl.at/
Med en lille på 3 år, vil jeg altid vælge at kunne komme nemt til og fra lejligheden, da en skiferie med små børn altid er på deres præmisser, og når den lille er træt, er det ikke fedt at have en lang tur hjem...
Jeg vil lige tilføje, at skibus systemet fungerer godt, og der er mange afgange frem og tilbage.
Finn 30/12 2012 11:36
Sv: Familie ferie i Wagrain eller Kleinarl
Hej Julie !
Vi er i Wagrain ca. 7 uger hver vinter.
Jeg vil klart anbefale at bo i Wagrain, idet du der er dirkte i nærheden af de to hovedlifter, Grafenbergliften og Flying Mozart.
Wagrain er meget børnevenligt.
Der er en god skiskole i Wagrain - Skischule Wagrain - hvor I har mulighed for at få danske skilærere, du henvender dig blot på deres kontor under restaurant Point ved Grafenbergliften.
Fra centrum tager det mindre end 2 min. med skibussen til Grafenbergliften.
Vi er også i Wagrain i uge 4, det er normalt en OK uge vedr. sne.
Hvis du har spørgsmål er cdu velkommen til at kontakte mig på 40203220
Mvh
Finn
Marianne 30/12 2012 14:48
Sv: Familie ferie i Wagrain eller Kleinarl
Hej
Vil helt klart anbefale wagrain, fungerer rigtig godt med børn og skiskole.
Vi er der også uge 4, med 3 børn der skal på skiskole! Måske vi ses!
Hilsen
Marianne
Julie Bidstrup 30/12 2012 23:54
Sv: Familie ferie i Wagrain eller Kleinarl
Tusinde tak for alle jeres svar! De var super brugbare. Vi har fået mulighed for at booke Højmarks hotel Graffenberg lige ved liften, til en ret fordelagtig pris. Så nu bor vi i Wagrein og har flytet ferien til uge 9 i stedet.
Jeg håber I alle får først et godt nytår, og dernæst en god skiferie! Tak for hjælpen :)
Mange hilsner Julie og familien