Erfaringer som skiinstruktør i Norge?

Morten 22/04 2009 22:11

Hej derude! Jeg ville høre om der er nogen der har erfaringer med at være skiinstruktør i Norge? Jeg spørger fordi jeg lige har taget 1. trin i den norske skiskole, og tænker lidt på at gøre brug af det :-)

På forhånd tak!

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Pernille Hansen 25/04 2009 09:32

Sv: Erfaringer som skiinstruktør i Norge?

Hej Morten
Jeg har selv for et par år siden arbejdet på Hafjell Alpinsenter, dog ikke som skiinstruktør, men jeg boede sammen med nogle fra skiskolen.
Jeg tror generelt de var godt tilfredse med jobbet, det er dog normalt, at man kører rigtigt meget med børn (men er det ikke sådan alle steder?).

Hafjell havde den sæson omkring 7 danske instruktører, og skiskolen vil meget gerne have danskere.

Andreas Reenberg Bothmann 25/04 2009 23:11

Sv: Erfaringer som skiinstruktør i Norge?

Hej Morten,

Jeg har været hos TrysilGuidene hele denne sæson som skilærer. Det har været min første sæson som skilærer, og nu hvor jeg netop er kommet hjem efter at have været i Trysil i 4½ måned kan jeg kun sige at jeg har været tilfreds med sæsonen. Det har været meget udviklende både skimæssigt og personligt. Savner allerede sneen..................

TrysilGuidene er en ret stor skiskole - ca. 120 skilærere gennem sæsonen. Vi har været 7 danskere on and off, heraf 3 stk. som har været her det meste af sæsonen. Ellers er det mest svenskere - en enkelt russisk talende tysker og et par nordmænd. De er meget positive overfor danske ansøgere. Stemningen hos TrysilGuidene er god synes jeg, og folk er meget sympatiske og behagelige og der er et godt sammenhold. Og så er der internkurser 2-3 gange hver uge gennem sæsonen: Porttræning, div. skitekniske clinics og alt mulig andet spændende, så hvis man har ambitioner om at udvikle sig som skiløber gennem hele sæsonen, så er der super go'e muligheder. Imidlertid er det ikke et must at man deltager i al' træning, men de ser gerne at man min. deltager i en træning per uge. Er man hooked på det med at køre race (og kan man ikke få nok træning) er der yderligere go'e muligheder for at komme til at træne sammen med den lokale skiklub Trysilgutten. Flere af trænerne herfra er nemlig også ansat hos TrysilGuidene.

Som ny skilærer i Trysil underviser man kun elever/gæster som er nybegyndere, det bliver til en hel del plov..... Men efterhånden som man får mere erfaring, og bliver mere tryg ved rollen som skilærer gennem sæsonen, bliver man kodet op til også at kunne undervise på videregående niveau osv.. Man underviser både børn, unge og voksne.

Mht. uddannelse, så skal man have min. trin 2 for at kunne blive ansat i Trysil. Imidlertid har meget få af de nyansatte trin 2 når de søger jobbet. Når først man er blevet ansat kan man tage trin 2 inden sæsonstart. I Trysil afholder de internt både trin 1 og trin 2 kurser i december måned. Det er samtidig også en rigtig go' måde at lære de andre kommende instruktører at kende på. I december var vi ca. 25 nye som skulle på kursus sammen. Der var en rigtig go' stemning, også i kraft i det at alle på kurset skulle arbejde i den samme skiskole bagefter. Det var rigtig fedt;-)

Jeg selv tog BSI 1 i sommers på Hintertux, og trin 2 igennem Norsk Skiakademi i december. I slutningen af denne sæson har jeg taget trin 3 igennem SLAO (den svenske skilæreruddannelse). Trin 1 og 2 af den norske og den svenske uddannelse ligner hinanden ret meget, for så længere fremme at være ret forskellige i opbygningen, så derfor kan det godt lade sig gøre at skifte fra den norske til den svenske efter trin 2. Man får sin norske trin 2 konverteret til trin 2 i den svenske uddannelse ved at deltage ved den samme testdag som de svenske kandidater også skal gennemføre efter trin 2.
Omvendt kan man af en eller anden grund ikke få konverteret sin svenske trin 2 til en norsk trin 2 på trods af at uddannelserne (så vidt jeg ved) stort set er identiske...........

Hvis man vil videre i uddannelsen er den svenske nok lidt nemmere at gå til. Der er langt flere i den svenske uddannelse som vil videre i udannelsen efter trin 1 og 2, hvorimod det (så vidt jeg er orienteret) kun er ganske få i den norske instruktøruddannelse som vælger at gå videre. Ja, altså ikke fordi man SKAL gå videre med uddannelsen efter trin 2, men hvis man gerne vil blive ved med at udvikle sig, er det, synes jeg, en go' mulighed. Du kan læse mere om disse forskelle på: www.skiskole kontra www.slao.se

.................... Har selv lige været inde og checke op på et par ting:

Den mest åbenbare forskel er at man bliver ISIA instruktør i den norske efter trin 4 + bestået skilærereksamen, hvorimod man skal tage et ekstra ISIA kursus (off-piste) for at blive svensk ISIA instruktør efter trin 4 + bestået skilærereksamen.

Hvis du tænker på at sende en ansøgning til Trysil, så kan du prøve at ringe til dem og spørge efter Patrik Johansen eller Eva Ruder som er skiskolchefer (nummeret kan du finde på trysil.com), og høre noget mere om mulighederne hos TrysilGuidene. Du er meget velkommen til at hilse fra mig, og fortælle at jeg har anbefalet skiskolen i Trysil til dig på skiskport.dk;-)


Go' vind

Bedste hilsener
Andreas

Kasper 13/03 2010 01:17

Sv: Erfaringer som skiinstruktør i Norge?

Hej Andreas,

jeg har tænkt den samme tanke som Morten og har tænkt (lidt praktisk:) over to ting: er det noget man kan forvente at tjene penge på, eller kører det blot rundt? Og hvordan er aldersfordelingen blandt skiinstruktørerne?
Jeg har hørt lidt af hvert efterhånden ang. begge, men jeg ville rigtig gerne høre din erfaring specifikt fra Trysil, som jeg har et godt øje til :)

På forhånd tak,

mvh Kasper.

Andreas Reenberg Bothmann 14/03 2010 23:08

Sv: Erfaringer som skiinstruktør i Norge?

Hej Kasper,

Klart - det kan jeg godt forstå;-)

Aldersmæssigt er der en del i starten og midten af 20'erne hos TrysilGuidene. Men altså, der er da også en pænt stor håndfuld der er i slut 20'erne, enkelte i 30'erne og 40'erne + en mindre håndfuld som er "decideret modne" (typisk skilærere som bare kommer op en uge her, og der, i løbet af sæsonen). Og så er der 8-10 stykker som er ansat fuld tid året rundt med både skiskole og events mm. (trysilguidene.com).

Lønnen er ikke det vilde, men det kan godt løbe rundt. I takt med at man bliver kodet op til at undervise mere avancerede elever, tager mere uddannelse, får mere ansvar osv. stiger lønnen. Skiskolen har en del boliger som man kan leje til meget rimelige priser. Flere forskellige alternativer - både med og uden fest;-)

Mht. skilæreruddannelse, så tror jeg at den svenske og den østrigske uddannelse har nogle ligheder på nogle, i mine øjne, ret vigtige punkter:
Startniveauet, altså det som det kræves for at man består anwärter / steg 1+2 er til at komme i nærheden af for mange habile skiløbere. Derfra kan man så få sig en masse erfaring via netop skilærerarbejdet - både hvad angår det pædagogiske + ens egenfærdighed osv..
Jeg har nu aldrig selv taget dele af den østrigske udd., men har mere sjusset mig frem til denne sammenligning via det som jeg har læst og hørt bl.a. herinde på dette til tider super spændende forum;-)

Om den svenske uddannelse kan jeg kun sige meget (og mange) positive ting. De er super moderne (og reflekterende) på mange punkter. Man får ikke tingene skåret ud i pap, el. bliver dunket i hovedet med ens svagheder, men snarere peppet til at pushe den - og så rykker man.

Jeg (vi - min kone og vores datter på 2½) overvejer selv ret kraftigt at flytte derop på helårsbasis her om halvandet års tid, men altså, lige i år bliver det bare til nogle få uger - f.eks. Trysil i uge 12 og Idre i uge 13;-)

Det kan da være at vi ses engang? Og som jeg skrev på det forrige indlæg, er du meget velkommen til at hilse Eva (den ene skiskolechef) fra mig, hvis det er du søger;-)

Ha' det;-)

Bedste hilsener
Andreas


PS:
Kom lige til at tænke over det du spurgte til med lønnen - bare en tanke: Sad selv for noget tid siden og checkede det lidt ud mht. Schweiz, som jo også er en mulighed. I Zermatt f.eks. skulle lønnen være super go', med mange privat elever. Og så skulle terænet omkring Matterhorn også være helt fantastisk. Og hvis du går efter Schweiz, så kan du jo lige så godt tage uddannelsen dernede. Har dog hørt at man skal have lidt mere uddannelse inden man får privatelever osv., men selv startlønnen tror jeg er ret go':
http://www.snowsports.ch/de/sse/education/ski/ga.html

Peter Thorsager 02/03 2011 12:34

Sv: Erfaringer som skiinstruktør i Norge?

Mmm. Savner det helt i Trysil igen, når jeg læser det her.
Har som Andreas osse selv tidligere arbejdet i Trysil skiskole, dog for noget længere tid siden, men hans beskrivelse er meget passende. Samme setup, samme chefer. Jeg kan kun anbefale det på det varmeste. Jeg oplevede absolut de clinics om aftenen i løbet af ugen, som et supertilbud om at blive en bedre skiløber. Afhængigt hvor sulten man er på at løbe på ski på egen hånd, kan det dog osse være nødvendigt, da arbejdsbelastningen er relativt høj. Typisk vil man arbejde fra lifterne åbner til de lukker, og derfor ikke have tid til skiløb på eget niveau eller terræn afhængigt af hvilke elever selvfølgelig, Men trods gode elever, så kommer man altså ikke så langt omkring eller så hurtigt som hvis man selv var ude.
Generelt er der rigtigt god og professionel stemning i skiskolen - og er man selv interesseret og villig til at tage på clinics om aftenen, udvides ens elev booking hurtigt til mere viderekommende, og varieret undervisning er altså sjovere i en hel sæson. Pga skiskolens størrelse er der masser af elever, og man bør ikke 'frygte' for kun at få børneundervisning - sædvanligvis varieres bookingen sådan at man har meget forskelligt. Personligt havde jeg nærmest begynder børne grupper, men fortsætter børn og voksne, men det vil afhænge af ens niveau og personlighed til dels.

Jeg kan kun anbefale at arbejde i skiskolen i Trysil, både pga det skimæssige niveau, men absolut osse pga det sociale, hvor størrelsen igen betyder at der er stor variation i skaren af ansatte.

Hils endelig Patrick og Eva fra Peter Thorsager : )
Og held og lykke med det uanset hvad du beslutter.
Og held og lykke

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen