Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Martin Lauridsen 11/09 2016 21:33
Hello i forum. Nogen der har erfaring med Sunweb skirejser, gode , eller måske mindre gode.
Vh
Martin
Kurt Larsen 12/09 2016 07:40
Sv: Erfaringer med Sunweb
Hej Martin
Brugte Sunweb sidste år. På ankomstdagen lørdag, ville vi stå på ski i et andet område end der hvor vi skulle bo. Fik mobil nr. nummeret til guiden og skulle bare ringe ca. 30 min. før ankomst, så ville han komme med liftkort. Vi var tidligt på den ca. kl. 07.00, ringede og vækkede guiden som alligevel kom efter ca. 30 min med liftkort og vi var med liften før kl. 08.00 (de åbnede kl. 07.30 i påskeugen), så super service
Mvh
Kurt
Michael Larsen 12/09 2016 09:52
Sv: Erfaringer med Sunweb
Kun gode erfaringer. bestilling af rejsen/chalet i Les Menuires til 12 personer gik fint, vi var i løbende maildialog med Sunweb, fik lavet tilføjelser og ændringer, vi bestilte ca 5 mdr før og i løbet af tiden frem til afgang var vi ganske mange gange i forbindelse med dem.
Bestilling og regning fremstod som klare og letlæselige og kontoret i DK var meget imødekommende. Ved ankomsten til chalettet var alting i orden.
mvh
Michael
Mette 12/09 2016 19:54
Sv: Erfaringer med Sunweb
Jeg har også kun gode erfaringer med dem.
Jeg har rejst med dem to gange.
Første gang måtte vi vist selv ringe til guiderne for at få afrejseinformation (de havde ikke guider i vores by), men ellers gik det glat.
Anden gang var vi i Avoriaz, men der vi ikke nok sne til at det store område var åbent, så vi fik kun et liftkort til det lokale område udleveret på liftkortkontoret. Uopfordret kontaktede Sunweb mig for at arrangere, at vi fik pengene tilbage for det store liftkort. :-)
Brian Lund 13/09 2016 16:49
Sv: Erfaringer med Sunweb
Jeg rejste med dem for første gang i år til Val Thorens, vi havde ikke den store kontakt med dem under opholdet, men jeg ved at ham der arrangerede turen snakkede en del med deres lokale gut på stedet op til turen og fik en masse tips af ham.
Så i hvert fald ikke noget negativt at sige om dem.
Steen Pedersen 14/09 2016 21:56
Sv: Erfaringer med Sunweb
Vores tur hjem gik således:
Vi får at vide, at vi skal med Taxa fra Avoriaz kl. 20:00. Dette skulle koordineres med chaufførerne der skulle køre bussen videre til Danmark, så det skulle passe i Geneve lufthavn - fik vi da at vide! Guiden ringer kl. 19.10 og siger, at tidspunktet er rykket frem til kl. 19:00. Vi skynder os derfor af sted, for at kunne nå den nu fremrykkede transfer videre til Geneve lufthavn. Ved p-pladsen i Avoriaz står guiden og chaufføren for vores transfer og diskuterer, hvor vi skal sættes af i Geneve lufthavn. Chaufføren vil (må?) ikke sætte os af, hvor guiden ønsker os sat af, og vi kører af sted med en fornemmelse af, om der overhovedet er nogen, der har styr på noget - og håber, at vi nemt kan finde vores bus videre fra Geneve lufthavn.
Vi ankommer til Geneve lufthavn kl. 21.10
Vi ringer til Chaufføren, som skal køre os videre til Danmark - et tlf. nr. vi havde fået af guiden, da der ikke var nogen person fra Sunweb rejser i lufthavnen. Chaufføren oplyser, at der går ca. 1½ til 2 timer før de ankommer til lufthavnen - gad vide hvorfor vi skulle skynde os sådan af sted fra Avoriaz, når nu det skulle have været koordineret tidsmæssigt?
Vi finder en bænk inde i terminalen, med 2 trætte børn.
Vi ringer senere til chaufføren, da vi intet har hørt på det tidspunkt de forventede deres ankomst - beskeden var, at de ville være i lufthavnen kl. 23.45. Bussen ankommer først 00:05 - det vil sige 3 timer efter, vi er ankommet til lufthavnen!
Ud over os 6 er der 8 andre gæster, der også skal med samme bus til Danmark.
Vi har oplyst Guiden samt Sunweb rejser, at vi skal side samlet, da det er beskrevet, at man vil få anvist plads af chaufføren således, at dem der har bestilt rejsen sammen kan sidde sammen, og at vi har en person med,der har fået en knæskade som behøver extra plads. Ingen luksus - blot den gode benplads i de 4 stjernede busser, der er beskrevet under rejsevilkår.
Chaufføren kender intet til de oplysninger og er meget uforstående overfor dette. Efter at have ringet tilbage til guiden lykkes det dog at få en plads til personen med skadet knæ ved trappen. De andre 5 bliver bedt om blot at tage plads i bussen. Der er på dette tidspunkt kun spredte pladser tilbage i bussen. Vi nægter dog, at børnene ikke kan sidde sammen med en de kender, og under meget besvær får buschaufførerne flyttet rundt på et par andre sovende gæster således, at børnene kan sidde sammen med deres mor. De øvrige må selv finde plads. Dette resulterer i, at vi 6 mennesker, der havde bestilt en tur SAMMEN i bus kom til at sidde 4 forskellige steder - ikke det vi havde regnet med, og slet ikke hvad der loves via information om rejsen!
Det skal lige oplyses, at Centrum turist havde 5 kollegaer med, som optog 2 sæder hver, og vi spurgte om ikke de kunne rykke sammen, så der var plads til os andre. Det kunne der ikke være tale om og chaufføren blev sur over spørgsmålet.
Vi ankommer til Fleggaard i Harrislee, hvor der skal om rokeres passagerer.
Vores selskab på 6 bliver splittet ad. De 4 af os kommer til Sjælland samlet og bliver sat af i Slagelse. Dog er der ingen pause til frokost for de 4, hvor 2 af dem er børn, da deres bus skal køre med det samme efter bagagen er sat ind. Vi beder dog om en meget kort tissepause på 5 min. De 2 andre skal blive i bussen og får at vide, at de skal skifte i Kolding. Deres bestemmelsessted er Ølby.
Vi brokker os og oplyser, at vi inden afrejse fra Danmark har fået lovning på, at vi skulle rejse sammen. Dette var der ingen forståelse for.
De 2 sidste kører fra Fleggaard i Harrislee til Kolding, hvor de igen skulle skifte bus for at komme til Sjælland.
Da de ankommer til Kolding kl. 16, var der INGEN bus, de kunne forsætte med. De fik at vide, at bussen var kørt for ca. 30 min siden.
Chaufføren prøvede flere gange at kontakte Centrum Turist, men de kunne desværre ikke hjælpe, og chaufføren vælger efter ca.20 minutter at give dem et tlf. nr. til Centrum Turist ,så de selv kunne kontakte selskabet og få oplyst om videre transport. Bussen kører derefter fra stedet og lader de 4 personer tilbage på en mørk forladt busholdeplads uden toiletforhold eller proviantering.
Der er 2 fra Sunweb rejser og 2 fra Trier rejser, som skal videre mod Ølby fra Kolding.
De 2 kontakter Sunweb for at få hjælp til at komme videre, og dette går der over 1 time med. Resultatet var dog noget utilfredsstillende, da svaret var, at de ikke kunne fremskaffe en bus der kunne køre dem hjem, og at de kun kunne tilbyde en togbillet. Dette mener vi dog ikke kan være rigtigt, da det er Centrum-turist, der har lavet en fejl. Beskeden er dog, at de 2 kunne tage toget eller selv finde hjem. Ud over dette står de med mange tasker samt 2 sæt ski, som Sunweb ville have, de selv skulle fragte til toget. Der ville Sunweb heller ikke tilbyde en Taxa. Sunweb ville altså have dem til at gå med bagage, ski, støvler, ca. 20 stk. til Kolding station og tage toget uden hjælp af taxa. Desuden skulle en sådan stor vogn køre flere gange, før det kunne lade sig gøre. Hvis man havde taget toget, var man meget sandsynligt blevet nægtet adgang pga. den megen bagage ville blokere for udgange i flere vestibuler. Hvis man havde ankommet til Københavns Hovedbanegård, skulle man have fundet spor 11 – 12 og tage S-tog til Ølby. Grotesk at tilbyde passager det, som har betalt for at ankomme i Ølby og er uden ansvar for, at Centrum Turist har lavet en fejl!
De to andre fra Trier rejser havde samme problem med at blive hjulpet med en hjemrejse.
De vælger derfor at ringe til SOS international, der har en afdeling i Danmark, som de bliver stillet om til.
SOS international er rystet over den behandling de har fået og tilbyder, at de vil leje en mini bus og skaffe en chauffør, som kan køre alle 4 hjem. Den skulle desværre komme fra Århus, som var det tætteste, hvor der var en biludlejning, der havde åbent. De kunne dog være der inden for en time.
Steen Pedersen 14/09 2016 22:00
Sv: Erfaringer med Sunweb
Gæt selv vi kommer aldrig til at rejse med Sunweb igen ALDRIG !!
Lotte C 15/09 2016 10:55
Sv: Erfaringer med Sunweb
Vi (3 kvinder) rejste til Zell am Ziller med Sunweb sidste år. Guiden på stedet var rigtig sød og gjorde alt hvad han kunne - men var ene guide i hele dalen.
Vi ankom med bus lørdag morgen, blev sat af på banegården i Zell, hvor vi blev mødt af guiden. Vi måtte så selv transportere kufferter, ski og støvler gennem ca. 15 cm sne gennem byen og hen til hotellet, hvor værelserne først var til rådighed kl. 14. Også vore liftkort skulle vi selv afhente på liftkontoret og de gjaldt først fra søndag. Ved hjemrejse skulle vi være ude af værelset kl. 10 og blev først afhentet k. 21. Altså 2 lørdage i ren tomgang og "hjemløshed". Men bortset fra en ualmindelig dårlig logistik; en fin service fra Sunweb.
Søren Saugmann Pedersen 15/09 2016 15:46
Sv: Erfaringer med Sunweb
Vi var en gruppe på 5, som i vinter nebyttede Sunweb til vores rejse til Avoriaz.
Jeg må indrømme jeg var noget skeptisk fra starten, for Sunwebs pris for vores type lejlighed var markant billigere, end den pris jeg ellers kunne få gennem selve lejlighedskomplekset ( Pierre & Vacances L'Amara). Men al min skepsis blev gjort til skamme, for lejligheden var lige som den sku være, med det korrekte antal soveværelser osv.
Vi havde selv arrangeret fly/billeje, og vi brugte ikke rigtig guiden, udover at han ved ankomst mødte os ved lejlighed for at give os vores liftkort.
Sunwebs priser er meget konkurrencedygtige, og jeg vil til enhver tid bruge dem igen. Desuden er deres hjemmeside utrolig brugervenlig, hvilket man ikke just kan sige om fx Nortlander og Danski, som er noget forvirrende at navigere rundt på.
Steen Pedersen 15/09 2016 16:34
Sv: Erfaringer med Sunweb
Når noget går galt så vil jeg næppe rejse med et selvskab der rent ud sagt skider på deres kunder
Martin Lauridsen 15/09 2016 21:08
Sv: Erfaringer med Sunweb
Tak for alle svar. Lyder som en træls oplevelse du har haft Steen, men tænker du skulle skrive din lange smøre til Sunweb, og nøjes med et kort referat herinde. Hvad andre tænker om den behandling de har fået af Sunweb er vel deres sag, og ingen andres, ej heller min eller din. Fint hvis du ikke vil rejse med Sunweb fremover, men jeg drager nu min egen konklusion.
Mvh
Martin
Jan Brauer 21/09 2016 22:12
Sv: Erfaringer med Sunweb
Vi var i Wagrain i påsken 2016, i en lejlighed bestilt igennem Sunweb. Bestilte i 8 dage før, super fed lejlighed, meget tæt på liften (GrafenBerg), super god beliggenhed. De sendte div. Rejsebeviser osv. Med det samme.(normalt skal der være overført penge først) Guiden på stedet ringede til mig 2-3 dage før afgang hjemmefra, og spurgte høfligt ind til om vi var klar, hvad vores niveau var, fortalte lidt om vejret og sneen osv. Vi ankom til lejligheden og "værten" viste os på plads, hjalp endda med noget af bagagen, og udleverede alle de papirer vi nu skulle bruge, Liftkort hentede vi selv med en voucher fra Sunweb.
Alt i alt en god oplevelse på en kør-selv-ferie, vi skal afsted i samme lejlighed igen i uge7 2017....