Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jens 02/02 2015 20:17
Er der nogen som vil dele deres erfaringer med os omkring skiløb i Galtür?
Vi er 8 voksne og af dem er vi 4-5 stk som er "rimeligt øvedede" - vi vil jo nok tage skibussen til Ischgl. Men Galtür er det et godt sted at lade de "Uøvede" starte og evt booke dem en skilærer der? (alternativt til at tage en lærer i Ischgl)
Vi får 4 dage på ski midt marts og skal bo på Hotel Ballunspitze - nogen der kender det? Alle gode fif modtages med stor tak :-)
Fortsat god skivinter!
Ole Nielsen 03/02 2015 15:10
Sv: erfaring med Galtür
Et af mine absolut favoritsteder.
Skimæssig ikke et kæmpe område, så for den erfarne vil jeg anbefale at man køber det store liftkort for at få adgang til Ischgl også.
For nybegynderen findes der både skiskole og en børnebakke og stedet er ikke så overrendt at man risikerer at blive jordet af hensynsløse fartbøller.
I modsætning til Kappl og Ischgl ligger Galtür for enden af dalen hvor bjergene ligesom åbner sig op og tillader at sol og lys kommer helt ned i byen. Et meget smukt og varieret skiterræn som kan tilfredsstille de fleste.
Afterskiing er ikke af det mest ophidsende, men hvis du er til autentisk Østrigsk hygge i et storslået naturområde, så er Galtur absolut sagen.
Prøv evt. en dag på skisafari til Vorarlberg, det har jeg dog aldrig nået, men tit ønsket mig.
Til reference kan jeg nævne at vi et år havde venner med som året før havde været i Zell am See og de sagde at Galtür var en langt bedre oplevelse.
se evt. Uhrskovs oplevelse af stedet: http://www.uhrskov.dk/Destinationer/galtur
Rigtig god tur
Ole
Mogens Steenholt 05/02 2015 20:56
Sv: erfaring med Galtür
Hejsa
Ja jeg har så prøvet det modsatte...at bo i Ischgl og så tage ud til Galtür en enkelt dag.
Jeg er helt enig med Ole- det er virkelig et hyggelig sted of fantastisk smukt- jeg synes det er utrolig hyggeligt med skiområder i enden af dalene- man er nærmest omsluttet af bjerge.
Skimæssigt er Galtür ikke så krævende som Ischgl og nedfarterne er kortere, men de er fantastisk smukkke med pister under trægrænsen og lidt længere væk ned mod en smuk bjergsø. Som Ole skirver er der ikke nær så crowded og derfor er stedet særdeles egnet til begyndere. Det er bestemt et sted jeg gerne besøger igen :)
PS i Ischgl kan du med fordel tage liftene over kammen og ned mod Samnaun da dette område også er godt til let øvede- desuden er solen her som noget af det første :)
Kan du have en go tur .
Hilsen Mogens