Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Thomasul 10/09 2013 20:15
Hej.
Vi er 2 drenge, der til Januar har mulighed for at tage 4 uger til Wagrain og stå på ski. Grunden til det lige er Wagrain, er at vi kan bo rigtigt billigt der. Vi er begge gode skiløbere, og elsker at bruge tiden i offpisten. Ingen af os har været i Wagrain før, og det vi kan læse os frem til er at det er meget børnevenligt. At der ikke er så meget udfordring for den mere erfarne skiløber, og at det er lidt sløjt med mulighed for god offpist.
Så nu spørger jeg selvfølgelig jer der kender Wagrain. Tror i vi vil komme til at ''kede'' os dernede, hvis vi skal være der 4 uger. Burde vi søge imod andre og mere udfordrende destinationer?
Mvh Thomas
Finn 11/09 2013 08:50
Sv: Er Wagrain for ''kedeligt''?
Hej !
Der er bestemt ikke "kedeligt" i Wagrain, men hvis du søger off-piste er det ikke Wagrain du skal besøge.
Mvh
Finn
Mads Pedersen 11/09 2013 08:55
Sv: Er Wagrain for ''kedeligt''?
Jeg selv og to kammerater lavede samme nummer for en 5 år siden. Jeg kan sagtens anbefale wagrain til fire uger. Det hænger rigtig fint sammen med andre områder omkring, så der er rig mulighed for at køre forskellige pister og lidt park. Vi fandt også rigtig fin offpist på vej mod flachau, desværre var det lidt tyndt med pudder så vi fik ikke udforsket offpisten så meget som vi gerne ville. Ellers er der også fint med park, og hvis i evt. har bil ligger Wagrain jo meget centralt, så i kan relativt nemt komme til andre destinationer indenfor en halv times kørsel. Men ja, der er mange børnefamilier, især danske, men man kan sagtens komme udenom dem.
Håber det var svar nok.
Vh
Mads
Mia 19/09 2013 20:29
Sv: Er Wagrain for ''kedeligt''?
Jeg har været guide i Wagrain i sæsonen 2012/2013, hvorfor jeg kender området og off-pistemulighederne relativt godt.
Når du køber liftkort til området, kan du købe det store liftkort som gælder til hele Ski Amadé. Med det liftkort kan du komme utroligt langt omkring - se f.eks. her: http://www.skiamade.com/da/regioner. Hvis I har bil til rådighed, så kan i komme til alle destinationer i det link, jeg viser. Har I ikke det, så kan I faktisk tage en bus til St. Johann im Pongau, hvorfra I kan tage toget til eksempelvis Bad Gastein.
I området omkring Wagrain by, så kan I også komme utroligt langt uden brug af egen bil. I kan selvfølgelig stå på begge bjerge - området over mod Alpendorf (Grafenbergliften) og Griesskareck, som er i forbindelse med Flachau (Flying Mozart-liften).
Endvidere kan I tage ende længere væk. Tager i skibussen (gratis) mod Kleinarl, så kan I køre der og videre over mod Zauchensee, som, efter min mening, er et af de fedeste områder at stå på ski i. I Kleinarl ligger desuden Absolut Park, som er en af Europas største snowparker. Den er super fed!
Når alt kommer til alt, så synes jeg bestemt ikke, at Wagrain er for kedeligt til at være der i 4 uger. Der er selvfølgelig ikke så meget off-pist, som du eksempelvis finder i St. Anton, men det opvejes af så meget andet. Der findes derudover rigtig god afterski i Wagrain (Kuhstall), men skal det være vildere, så skal I en tur til Flachau. Der går busser tilbage til Wagrain, men en taxa koster bestemt heller ikke ret meget.
Jeg er selvfølgelig farvet af, at Wagrain er mit hjem i Alperne, men jeg har forsøgt at være så objektiv som muligt. Jeg er sikker på, at I får nogle fantastiske uger i Wagrain, I skal bare komme afsted! :)
Asbjørn Nissen 23/09 2013 06:51
Sv: Er Wagrain for ''kedeligt''?
Alt er hvad man gør det til. Jeg er egentlig meget enig med Mia.
Måske er Wagrain by ikke lige det sted med flest offpist muligheder, men de findes!!
I Zauchensee der ikke ligger langt fra Wagrain på ski, som Mia nævner er der super offpiste og i det hele taget noget super godt skiløb.
Brug penge i starten, når i kommer derned på, at hyre en bjergguide der kan vise jer nogle gode offpiste.
Det er altid pengene værd og de er bedst brugt i starten, hvor i ikke kender området. (Nu siger jeg starten, men jeg mener ikke første dag. Det er en fordel at have fundet rytmen først, for jeg garanterer at i bliver udfordret, når i hyrer en bjergguide)