Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Ellegaard 10/02 2012 07:28
Hej alle,
Jeg vil lige forhøre mig blandt eksperter inden jeg gør alvor ud af det. Vi er en lille familie med to børn - én på 1½ og én på 4. Foruden det forhold, at det nok er lige tidligt nok for den yngste at få spændt ski på fødderne, har vi heller ikke vinterferie i år, men jeg overvejer dog at tage en enkelt dag til Sverige med den ældste knægt med www.skitrip.dk's bus.
Men jeg ved ikke helt om det er nogen god idé at eksponere ham for det på den måde, eller om jeg hellere skulle droppe det og vente til et år hvor vi har en hel uge fri. Jeg kan se der er skiskoler på de endagsdestinationer Skitrip tilbyder, men vil han få noget ud af det?
Mvh,
Christian
Johnc 10/02 2012 09:57
Sv: Endagstur med 4-årig. Dårlig idé?
Hej.
Det afhænger jo en hel del af hvordan dine børn har det med nye udfordringer. Nogle skal ha lang tilløb, andre er mere lige på.
Mit barnebarn var på ski første gang som 1,5 år. Hun var ked af det når vi andre tog afsted og hun så skulle blive hjemme. På min "vagt" gik vi i skiudlejning bare for at kigge lidt. Hun styrede lige mod skistøvler til børn og de mindste ski. " Mi ski" morfar sagde hun. Så var det ligesom afgjort. Vi fik lov at forsøge. Hun stod herefter på ski de to sidste dage ca. 1,5 time hhv. for/eftermiddag og var vild med det. I år (nu 2,5 år ) skal hun med til Italien. Har købt 50 cm lange ski som passer til alm. vinterstøvler så hun nemt kan komme "af" når hun ikke længere har lyst eller bliver træt.
Til dit spørgsmål.
Jeg ville nok tage en weekend i syd sverige. På den måde får I lidt mere tid og dine børn lidt længere tilløb. Det vigtigste er dog at det bliver fuldstændigt på deres primisser. INGEN tvang.
Så bare afsted. Få det prøvet af. De kan sagtens få noget sjovt ud af en dag eller to og du finder ud af om de tænder på det.
Go fornøjelse.
johnc
Anna 11/02 2012 13:59
Sv: Endagstur med 4-årig. Dårlig idé?
Min søn fik sine første ski på fødderne da han var lige knap 4 år. Det var i sådan et "børneland" for 3-4 årige hvor vi selv var med og kørte op/ned med ham på hvad der vel var en 30 meter lang bakke. Der gik ikke ret lang tid før han fik en fornemmelse for hvad det gik ud på. Om han har glemt det hele igen ved jeg ikke - det finder vi ud af i næste uge - men han havde det i hvert fald sjovt.
Hvis weekendturen mest er for den 4-åriges skyld, behøver I ikke ret meget bjerg eller bakke for at der er nok til 1-2 dage på ski for en begynder på den størrelse. Jeg ved ikke hvor Skitrip kører hen, men der er ingen grund til at køre langt efter rigtige bjerge - I skal bare finde et "børneland" på en flad bakke.
Om det er en god ide i det hele taget; mja det kommer nok an på den 4-åriges gemyt. Vores frygtløse fartdjævel kastede sig bare ud i det - et lidt mere forsigtigt barn skal have lov at gå forsigtigt til det. Hvis det betyder 50 glideture på 3 meter bakke med 10 centimeters fald... jamen, så der det dér må starte.
Bjarne Rytcher 13/02 2012 22:08
Sv: Endagstur med 4-årig. Dårlig idé?
Ja, jeg vil da sige at det bare er med at komme afsted. En enkelt dag er jo perfekt til at finde ud af hvordan barnet reagerer på det at skulle stå på ski. Så er man også lidt mere forberedt til at tage afsted i en uge. Og skulle han stille sig op og skrige og ikke ville stå på ski, så er ulykken jo ikke så stor, når det kun er en dag.......