de bedste steder

Jens 30/10 2010 20:47

jeg er flittig læser af denne web-side
undrer mig hvorfor den er præget af skiløbere der kun tager til sydeuropa...som oftest skiløbere med meget lidt erfaring....

jeg er selv og kender mange,,skiløber med rigtig mange skidage om året..60-90,,,og vi ved at den bedste sne og det bedste skiløb findes enten på vores egen breddegrad, eller nord over dette.. vi kunne godt tænke os at læse lidt om jeres erfaringer rundt i verden, og ikke fra skitosser der spænder deres ski på en eller to uger om året og løber rundt i en halvbrandert det meste af tiden med noget udstyr som slet ikke matcher deres niveu,,, ski, tøj og støvler til mange penge gør det jo ikke alene...

glæder mig til at høre fra jer om gode steder og gode steder at bo..
mvh
jens

Kommentarer:
Der er i alt 12 svar i denne forumtråd.

Jimmy 03/11 2010 17:54

Sv: de bedste steder

Fed artikel. Det skal prøves en dag.

Niclas Madsen 08/11 2010 23:26

Sv: de bedste steder

Synes slet ikke offpiste er noget værd i Norden. Nedfarterne er ofte alt for små til min smag, det er dog et plus at der ikke er diverse gletschere man skal holde øje med.

Den klart bedste offpiste/sne oplevelse jeg har haft, har uden tvivl været i Chamonix, Frankrig (ved foden af Mt. Blanc). Der er uendelige muligheder for touring, offpiste og hvad du eller har lyst til af udendørs (sne) aktiviteter. Chamonix kan slet ikke sammenlignes med noget andet i Europa, og vil mene man skal til det Amerikanske kontinent for at finde noget bedre - her taler jeg selvfølgelig om Canada, USA og Sydamerika(Chile bl.a.)!
Chamonix tilbyder pudder for en hver smag og naturoplevelser man sjældent glemmer, især hvis man er villig til at arbejde lidt for det.

Leon 31/10 2010 07:56

Sv: de bedste steder

Hej Jens,

Det er med stor undren, at jeg har læst dit lidt provokerende indlæg. Der er ingen tvivl om, at denne side henvender sig til bredden af de danske skiløbere, og ikke folk som tager på heliski på en russisk vulkan.

Vi er mange som elsker at stå på ski en eller to uger om året, og selvom vi ikke er eksperter, er jeg ikke et sekund i tvivl om at glæden ved skiløbet er mindst lige så stor, hvis ikke større, end eksperten med de mange skidage om året. Endvidere er det min opfattelse, at bredden af de danske skiløbere er blevet langt bedre til at stå på ski.

Jeg selv ynder at stå på ski i de franske alper, som efter min mening, har noget af verdens absolutte bedste skiløb. Men det er min mening - og jeg kunne ikke finde på at nedgøre mine "ski-kollegaer" som foretrækker, at tage Trysil i Norge eller Maria Alm i Østrig.

Dette forum er også et sted, hvor nybegynderen henvender sig for råd og vejledning om steder, priser osv., og vi er mange som gerne deler ud af vores erfaringer for at sprede glæden ved skiløbet...

Så... hvad med at lave "jeres" egen webside... og hold snitterne fra "folkets" skiside!

Mvh
Leon

Martin Langdahl 31/10 2010 10:02

Sv: de bedste steder

Jeg må indrømme at jeg også blev lidt provokeret af indlæget - men nok mest af den påstand om at vi skal nord for vores bredde grader for at finde godt skiløb - Utah ligger på højde med Alperne og ifølge dem selv har de "the best snow on earth" - og de Californiske områder ligger på højde med den sydlige del af Spanien...

Men jeg ser da frem til at få nogle gode bud på hvilke områder hvor der er gode forhold.

Men for også at bidrage en lille smule til indlæget vil jeg bare anbefale den australske side powderhounds.com som har en, synes jeg, rigtig god gennemgang af flere forskellige områder - bl.a. i Chile (det vil være lækkert at tage et par måneder derned til sommer...)

Birger 31/10 2010 13:04

Sv: de bedste steder

hej jens
jeg kender desværre en del af din type !
ja jeg snakker om typen der føler sig bedre ved at tale dårligt om andre.
bliv ved med det og udstil dig som den ynkelige person du er !
held og lykke med det.

Jacob 31/10 2010 15:01

Sv: de bedste steder

Synes du i så fald skal hole dig til telemarken omegn, da du derved undgår hoben. Selv foretrækker jeg alperne, flere solskinstimer, flere pister og god stemning.

Jimmy 31/10 2010 16:51

Sv: de bedste steder

Ja gud er det da et provokerende indlæg og nogle gange er det da også fint for at få debatten i gang, sålænge man ikke provokere bare for provokationens skyld.

Jeg har kun stået på ski i 4 sæsoner nu(er 46 år)3-4 gange om året og jeg finder stor fornøjelse på brædderne, uanset om jeg befinder mig nordpå, i sydeuropa eller i det gamle øst eller på Valåsen, bare der er sne. Alle steder har deres fordele og ulemper.

Hilsen
Jimmy

Martin Langdahl 31/10 2010 17:14

Sv: de bedste steder

Men skulle vi ikke lige prøve at glemme de små provokationer og så se indholdet i indlæget - er der nogle som kender nogle fede områder som er meget overset, og hvor skiforholdene er helt eminente???

Det er ligesom påpeget at der var nogle mindre heldige bemærkninger - men jeg synes da helt sikkert at tråden har relevans!!!

Thomasdk 31/10 2010 17:35

Sv: de bedste steder

Hej Jens

Jeg forstår egentligt godt dit indlæg, men der er ikke plads til den grad af snævertsynethed herinde. Hovedgruppen af debatører herinde er skiturister, samt et stort antal instruktører og udadvendte hjælpsomme mennesker, med masser af erfaring og overskud til begynderspørgsmål.
Selv har jeg lagt flere kræfter i mit skiløb end bare normal skiturist, da jeg vil lære teknikken rigtigt af de erfarne og udvikle mig rigtigt, uden at tosse rundt i 10 år med bagvægt. Jeg træner også og bruger ski som mental undskyldning for at komme i god form igen, og det virker over al forventning.

Men ved du hvad Jens jeg kan altså også godt huske min første "ekstreme" grønne bakke i løse udlejningstøvler, dårlig kondition og en god portion held. Men hvor var det dog hylende sjovt, og jeg jagter stadigt den fornemmelse af jubel og glæde sammen med familien og gode venner.

Forummet herinde er for alle, at tale ned om dem som kører i sneen som familie med det brede smil, er simpelthen for dumt. Besøg istedet andre fora, hvor folk med en erfaring du kan acceptere hænger ud, så kan det være du møder dem du søger.
Man kan jo håbe du ligger med influenza og bare var lidt smågnaven den dag.

Skisport er et sødt lille site, ville dog ønske de havde flere tråde i forummet i stil med http://www.freeride.se/forum/ , så man kunne lede mere specifikt på kategorier. Forumet er ikke at sammenligen med generel 2010 standard.
Har foreslået dem det, men de er bare helt tavse.

Connie 10/11 2010 13:00

Sv: de bedste steder

Hej Jens
Ja, jeg har bosat mig i (efter min mening)det bedste skiområde i Europa, nemlig de Franske Alper. Her er noget for enhver smag og pga højden af området er der altid sne! Selv om sommeren kan man stå på ski, hvis man ikke kan vente til vinteren!! Man skal bare tidligt op, før sneen smelter alt for meget, hvis det er varmt!!! Her er uanede muligheder, man kan endda stå på ski på et forskelligt sted hver dag, hvis man har lyst!! Off piste er helt utroligt her også, man kan selv vælge!!! Servicen er måske ikke altid helt i top, men det er sneforholdene!!!
Vil man forkæle sig selv lidt med at bo godt og hyggeligt uden at skulle lave mad eller gøre rent osv så se på www.chalet-la-bas.dk, kik på kortet og se hvor vi har placeret os, så vi har mange skiområder at vælge imellem!!!
Vi kigger på bjergene og den flotte udsigt hver dag og syntes at vi er meget priviligerede at bo her!!!

Med venlig hilsen
Connie

Niels Leth-sørensen 11/11 2010 17:20

Sv: de bedste steder

Tja... Kære Jens

Hvad skal man mene om dette?

Ud af de ca. 500.000 dansker der tager på ski, vil jeg tro at 99% falder inden for din udlægning af "skitosser" og det gør jeg så også selv. Derfor er hovedeparten af diverse indlæg her, nok under dit niveau.

Jeg vælger dog at difinerer "skitosser" som noget positiv, at vi er tosset med skiløb men på en sjov, afslappet og med en naturlige respekt for det at stå på ski og en respekt for andre skiløber uanset niveau.

Jeg tor du ligger og tipper på grænsen mellem det geniale og det der ligger på den anden side når man er ekstrem nørdet/på grænsen til at være dum. Der mangler lidt fornemmelse, siden her, tror jeg, bliver ikke brugt af ret mange med den "ekstreme" erfaring og tilgang du har.

Nå, men god vind og god sæson til dig Jens, fra en "skitosse" der må nøjes med 20 skidage i den kommende sæson.

I øvrig er jeg enig i, at alle områder har deres charme og gode sider,ellers tror jeg liften var pillet ned for mange år siden.

Til alle andre, forsæt jeres mange gode indlæg. Jeg har en erfaring jeg gerne dele ud af.

PS. Sidste år underviste jeg på en klubtur med Hobro skiklub i Wagrain. Et hold helt nye skiløber, det var sjovt og specielt når der var store smil på hele ansigtet fordi de havde klaret en begynder bakke. Høj sol og blå himmel, det er altså en god skidag for mig, selv om jeg kun "står" på ski sådan nogle formiddag.

Skihils

Niels Leth

Asbjørn Nissen 02/11 2010 23:57

Sv: de bedste steder

Jeg bliver nu ikke provokeret af indlægget men mere forundret. Med din udtalelse ville jeg tro tror du refererede til Canada, men det gør du tilsyneladende ikke. Ellers er vi ikke helt enige om hvilke områder, som er bedst i Canada. I Rocky Mountain har man i hvert fald den bedste sne.(Tør sne)
I mine øjne er de bedste områder i Canada Banff med området Lake Louise, men dette område ligger på breddegrad 51 der svarer ca. til Bruxelles. Tænker på om det er simpel uvidenhed der har ført til dette indlæg eller om du har nogle områder jeg ikke har hørt om før. Undre mig også som en anden over hvorfor du afviser områderne i USA, Chile og flere andre rigtig gode steder på den sydlige halvkugle??
Hvis det er Norge og Sverige du refererer til er det jo hurtigt overstået Der er områderne Åre, Trysil, Kvitfjell, Hafjell, Hemsedal.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen