Davos i Schweiz

Carsten N 26/11 2007 15:01

Hej, skal til Davos i Schweiz i uge 12. Har booket direkte hos Davos.ch hotel Cresta. Er der nogen som kender området ?
Hvor er det bedst at stå, når vi som vi har været på ski 2 gange og helst vil de brede blå / røde pister.
Hvis der er nogen, som kender gode rimelige restauranter, så hører jeg gerne fra jer også.

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Emil 27/11 2007 08:52

Sv: Davos i Schweiz

Hej.

Jeg har arbejdet i Davos en sæson for nogle år siden. Det er generelt et rigtig godt sted og byen er meget stor og atypisk skiby. Det er nemlig en rigtig by(der er 15.000 fastboende i byen)! Ski området er meget varieret og godt selvom det desværre ikke er sammenhængende. Der er 6 forskellige bjerge: Parsenn, Madrisa, Pischa, Strela, Jakobshorn og Rhinerhorn hvor Parsenn, Pischa og Jakobshorn er de suverænt bedste og største. Parsenn er lidt af det hele, både sorte, røde og blå pister. Heroppe ligger der en fantastisk hyggelig solrestaurant der hedder mamut bar hvor solen bager hele dagen og den ligger lidt nede i en gryde så man virkelig kan nyde varmen. Jakobshorn er også fyldt med røde og blå pister men her er der desværre ret mange snowboardere og bjerget er generelt ret ungdommeligt. Herovre kan jeg anbefale Jatzhytten som ligger på toppen af bjerget og er meget fint sted, med bla. opvarmet pool, sømislåningskonkurrencer, full moon partys o.lign. Pischa er fantastisk sted hvis man har lyst til at køre offpiste for første gang. Her løber offpisten nemlig parallelt med pisterne og er ikke stejl. Det var her jeg lærte at køre offpist. Dette sted er ellers enormt hyggeligt og meget familie mindet. Alle bjergene er forbundet med skibusser der kører hele tiden og der er ikke mere end maks et kvarter mellem hvert sted.

Blir helt sentimental når jeg tænker på Davos, da det var her jeg mødte min kæreste for 7 år siden. Det er et rigtig godt sted som i roligt kan glæde jer til at tage ned til.

Håber det hjalp lidt.

Carsten N 27/11 2007 09:45

Sv: Davos i Schweiz

hej Emil,

Det lyder jo helt perfekt. Jeg har lige nået at booke en tur til Østrig i uge 7, så når vi kommer til Davos, så går jeg helt klart efter at lære noget offpiste.

Kenneth 27/11 2007 09:48

Sv: Davos i Schweiz

Hej;

Jeg skal til Davos i uge 10, med hele familien, hvilket bl.a. inkluderer mine to børn på 1år og 2,5år.

Jeg har været i Schweitz en del gange tidligere, men sværger normalt til Østrig...ikke mindst fordi jeg har boet der. Jeg synes bare at Schweitz kan/har noget man ikke finder andre steder. Det er ligesom en kombi af Østrig og frankrig, emn uden alle ulemperne. Der er snesikkerhed, gode lange pister, blandet sværhedsgrad men uden at det er satelitbyer. Her er hyggeligt og god stemning...

Emil, min plan er at min søn på 2,5 skal på ski for første gang. Jeg er selv instruktør og vil derfor køre med ham. Plan er derfor at vi skal se om ikke vi kan finde en lille bakke med en enkelt lift, ved siden af en god restaurent i solen, hvor min kone kan side med den lille i mens...kan du hjælpe med dette?
Hvis alt går vel ville jeg fx også gerne køre ned til byen med den lille på ryggen. Hvordan er turen ned til byen?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Emil 27/11 2007 13:09

Sv: Davos i Schweiz

Der er kun et af bjergene, Parsenn, hvor man kan køre ned til byen. Det er en helt helt forygende god sort piste som man med meget stor fordel kan køre på om formiddagen. Men efter kl. 14 blir den til et mareridt af opkørt kunstsne, store pukler, blank is og væltede nybegyndere. Altså alle trademarks for en lidt for smal skovløjpe ned til en by. Så du skal virkelig være selvsikker på ski for at køre med en lille en på maven.

Med hensyn til den lette bakke, restauranten og solen så er der flere af disse, men Pischa og Parsenn er nok de bedste steder. Igen må jeg henvise til Mamut restauranten som ligger lige midt i Parsenn området som iøvrigt også er det største.

Håber det hjalp lidt.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen