Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Søren Sørensen 06/10 2012 23:49
Hej Alle
Mig og min kæreste står over for at skulle tage til Cervinia eller Val Thorens over nytår.
Nu ligger landet sådan at vi har været i Val Thorens for 2 år siden og FED tur.
Min kæreste har haft problemer med sin achiles-senen i et års tid nu, dog blevet bedre.
Vi var i Salbach sidste år, ikke den fedeste tur, og her blev min kærestes Achiles-sene træt da hun var ude på pisterne. Det der var lidt trælst med Salbach var at det var lidt svært at komme hjem da det er en aflang dal.
Vi har kigget lidt på pistkortet for Cervinia og min kæreste frygter lidt at det kun er i områder der findes blå piste, dvs. at hvis vi tager højt op, jamen så kan vi kun komme ned af røde (ikke fordi vi ikke kan stå på røde piste, men hvis hendes achiles-sene driller så er der måske langt hjem). I Val thorens jamen der var der typisk en blå eller rød nedfart ved de steder hvor du kom op til. Det betød at vi som sådan godt kunne blive sammen og bare mødes hvor de to piste nu mødtes.
Nu har jeg læst og læst om Cervinia og jeg synes det lyder rigtig fedt og det jeg også har læst er at de har brede lange piste.
Derfor tænker jeg (måske farvet), hvor svære er de røde piste i cervinia, hvis de er lange er det måske begrænset hvor stejle de er. Der min kæreste også får det svært er hvis pistene er lidt smalle og hun ikke helt selv kan styrer farten.
Hvor er det bedst at holde nytår? :-) ja det er første gang vi ikke skal holde nytår hjemme, vi er måske ikke de to der indvadere diverse diskoteker men kan bare godt lide at hygge :-).
Jeg går ud fra at begge steder der kan man komme ud for en del blæst og koldt vejr sidst i december, det er vel bare sådan det er med høje steder?
Jeg vil så gerne vælge rigtigt så vi begge kan få en god tur, jeg vil gerne se noget nyt, men min kæreste skal også helst hjem igen :-).
Søren
Jool 08/10 2012 08:30
Sv: Cervinia Vs. Val Thorens
hej søren
cervinia er som en hånd, hvis du spreder fingerne er de pisterne og håndryggen "byen" pisterne er brede o0g bløde, og de fleste røde er meget lidt rød. man kan efter min vurdering køre i bund på max 20 minutter, cervinia ligger i en gryde som stort set vender syd, og er et særdeles lækkert sted særlig når solen skinner. og som bonus så kan mand taget på en smuttur til zermattt, her er der også nogle lange bløde pister når mand lige kommer over passet med lifterne, cervinia er et rigtig godt sted til hygge kørsel, og et pistekort bliver i lommen efter den første dag.
god tur
Mogens 08/10 2012 20:28
Sv: Cervinia Vs. Val Thorens
Kan kun give Jool ret- Cervinia er et super område med brede boulevarder og mange valgmuligheder for at komme rundt- ikke ret crowded men med rigtig mange blå og røde pister som er velpræparerede. Rigtig go italiensk mad nede i Byen som ligner Val T lidt med en ucharmerende rodet byggestil men dét overlever man nemt med synet op på Matterhorn (eller Mt Cervino på Italiensk)- en formidabel skue.
i det hele taget er Cervinia/Zermatt noget at det smukkeste højalpine område jeg har stået i - især fordi man kan se Matterhorn alle steder fra. I må ikke snyde jer selv for en tur til Zermatt- her er virklig smukt og masser af skiløb- heriblandt den længste nedfart fra gletseren Klein Matterhorn til Cervina- en tur på 15 km og en højdeforskel på 1800 m ! En tur til Rothorn er også et must- herfra er udsigten til Matterhorn helt uimodståelig og der er en skøn restaurant!
I blæsevejr som KAN forekomme i Cervinia tager man bare turen til nabodalen Valtourneche hvor der også et skønt område.
Eneste minus er de sanitære forhold på bjergrestauranterne som lader Østrig og Schweiz meget at høre- ofter er WCét bare et hul i jorden og vandhanerne virker ikke altid- men det glemmer man så snart skiene er på igen !
Hvis I selv vil arrangere så kig forbi hjemmesiden
http://www.ilcervino.it/
Her er der mange muligheder og udlejerne forstår engelsk og er vildt hjælpsomme :)
Jeg kan VARMT anbefale Cervinia- Go tur :)
hilsen Mogens
Søren 09/10 2012 16:04
Sv: Cervinia Vs. Val Thorens
Puha, man skal være hurtig ude i år.
Tak for ovenstående svar, vi er blevet enige om at tage til Cervinia.
Har lige knoklet med Nortlander hele dagen i dag.
Der var ikke et ledigt værelse på det hotel vi først bestilte.
Og der var helt fyldt op på de andre hoteller.
Dog og heldigvis var der Et ledigt værelse på Hotel Edelweiss som nu bliver det sted hvor vi skal tilbringe vores ferie.
Håber det bliver godt.
Igen tak for ovenstående svar.
Søren