Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Balane 14/11 2016 16:44
Vi er er en familie på 4, alle erfarne skiløbere der plejer at tage til Østrig på ski, - men iår vil vi gerne prøve Italien. Vi er dog i tvivl om valg af destination...
Ønsker pister af varieret sværhedsgrad + et velfungerende liftsystem + hyggelige steder til frokost i terrænet. - hvad skal vi vælge og hvorfor?
Morten 16/11 2016 12:56
Sv: cervinia vs livigno vs canazei
Hejsa Balane.
Har været alle 3 steder, så her er mine inputs.
Livigno: Er et rigtig godt børneområde, hyggeligt, billigt og så er det toldfrit område. Dog begrænset hvilke varer man sparer penge på. Skiløbet er i top, men man er lidt udfordret af, at det foregår på 2 forkskellige bjerge, som ikke hænger sammen. Dog er der rigelig til en enkelt dag ad gangen på hver side, men alt efter hvor meget i plejer at løbe, kan man godt risikere at komme til at kede sig lidt på 6-7. skidag. Dette opvejes dog af super pister, og ALTID god sne, da Livigno ligger i en slags frysebox, hvor jeg til dato aldrig har oplevet dårlige forhold. Der er rimelig okay afterski (IKKE på højde med Østrig), gode kulinariske oplevelser, og så lukker de ikke som så mange andre steder i Italien lifterne, så snart det blæser en anelse.
Canazei/Val Gardena i Dolomitterne: Er et super skiområde, men umådelig mange pister. Der er mulighed for at løbe Sellaronda i 2 varianter, alt efter hvilken sværhedsgrad man ønsker. Der er fordele og ulemper ved at bo på begge sider, men vil også umiddelbart mene, at der fra Val Gardena siden er adgang til flere pister. Sneen er ikke altid lige god, de lider ofte af lidt snemange,, dvs du kan godt risikere at her "kun" er 60-80cm i terrænet, med undtagelse af ude på Marmolada gletcheren, hvor du altid finder god sne pga højden. Canazei er en hyggelig lille by, men ulempen er at der kun er én lift op nede fra byen. Alt hænger dog godt sammen, og går i udelukkende efter skiløb, er dette absolut et af de bedre italienske områder. Dog finder du også her udfordringer med ældre lifter, de lukker hvis det blæser op, og så er afterski efter min mening klart bedst på Val Gardena siden.
Cervinia: Er efter min mening et af verdens absolut bedste skiområder. Det er stort (hænger sammen med Zermatt i Schweiz), og der er skiløb for enhver smag på de boulevard brede pister. Bl.a kan du løbe en fantastisk tur fra toppen af Monte Rosa (3883m) og helt ned til Valtournence (1500m), en tur der alt efter pauser godt kan tage 45min.!!! Nogle siger det er verdens længste piste, og at du kører nedad i 23km! Efter min mening får du KONGE skiløb i dette område, det er ganske få steder i Europa jeg har oplevet den samme følelse. Dette gør, at man godt kan overleve at afterski er så som så, nogle lifter er gamle (og de lukker rask væk forbindelsen til Schweiz hvis det blæser). Til gengæld er det de af de 3 områder som jeg synes er dyrest, dette kan dog godt opvejes hvis man er til det italienske køkken og god rødvin :-)
Vh/Morten
Balane 16/11 2016 19:52
Sv: cervinia vs livigno vs canazei
tusind tak for gode og udførlige svaralle sammen - det har virkeligt været brugbart. God inspiration til i år - men også til de næste par ferier!
Søren Vestergaard 15/11 2016 08:20
Sv: cervinia vs livigno vs canazei
Hej Balano
Jeg har ikke været i Cervinia, men jeg har været i Livigno 1 gang og i Canazei siden 2006. Her kan de præparere pisterne til ug og de findes i alle afskygninger og så er der mulighed for at køre på forskellige pister det meste af ugen selvom, man selvfølgelig får nogle favoritter. På det store liftkort er der ca 1200 km at boltre sig på. Nogle af områderne nås med en kort bustur fra Canazei.
Der er vandhuller og spisesteder overalt til fornuftige priser...a la Østrig. Liftsystemet er moderne og meget velfungerende. Tager derned i uge 3 og 4.
God tur Søren
Lasse Kristensen 15/11 2016 19:15
Sv: cervinia vs livigno vs canazei
Hej Balano
Glæd dig til Italien, har stået meget på ski i Italien, Livigno flere gange, Dolomiterne mange gange, i byerne Canazei, Val Gardena, Colfosco og Corvara.
Jeg vil klar anbefalde dig at vælge Val Gardena frem for Canazei - du har adgang til samme terræn som du har hvis du bor i Canazei, det lokale område er bare langt bedre i Val Gardena, og byen er også langt hyggeligere.
Val Gardena er delt i tre byer, hvor Wolkenstein/Selva er den der ligger bedst i forhold skiløbet rundt om Sella Rondaen som er det meget ikonisk bergmassiv som man køre rundt om når man står ski i området.
Der er desværre ikke så mange af de danske rejsearrangøre der laver pakke rejser til Val Gardena, men det kan også sagtens gøre selv, det er min erfaring at man får noget mere for pengende.
Håber mit input var en hjælp?
God fornøjelse.