Canada for Seniorer 50+ Hvor er bedst Whistler eller Banff

Aage Jensen 17/06 2012 13:30

Vi i Seniorski er erfarne skiløbere 50+ som hvert år tager til et godt sted i alperne.
På sidste skitur i 2012 var vi (16 personer) i Servinia Italien.

Til skituren i 2013 tænker vi på at prøve Canada for en anderledes oplevelse.
Vi tænker på steder som:
Whistler og Blackcomb
Banff med Mount Norquay, Sunshine Village og Lake Louise
Eventuelt andre steder.

Har du nogen erfaring om disse skisports steder.

Spørgsmål:
Bedste tidspunkt på året?
Januar måske for koldt, Marts måske fare for en varmefront:

Rejsebureau eller gør selv rejse ?

Guide service på skisports stedet ?
Kan man købe guider på stedet til rimelig pris ?

Andre ting vi skal tage hensyn til ?

Har du nogen erfaring med skirejser til Canada, som du vil dele med os, vil jeg være meget glad
Med venlig hilsen
Seniorski
Aage Jensen

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Thomas Jensen 17/06 2012 23:32

Sv: Canada for Seniorer 50+ Hvor er bedst Whistler eller Banff

Hej

Umiddelbart vil jeg sige at Whistler er det sikre valg for en flok ala jeres (som jeg forestiller mig den er i al fald :)

Der findes færdige pakkerejser dertil - eller man kan arrangere selv. De færdige pakker/danske bureauer har ikke nødvendigvis danske guider på destinationen. Det er nok primært et temperementsspørgsmål.

Hvis I m. guider mener off-piste-guider hyres de blot på destinationen.

Der er destinationer som er mere "canadiske" end lige Whistler - Whistler er en toptrimmet turistmaskine hvor ting virker og skiløbet er fantastisk. Men I vil også møder masser af andre danskere og måske opleve at hvis jeres primære parameter er at det skal være "anderledes" er Whistler måske et lidt for "sikkert" valg.

Et alternativ er et road-trip hvis I har mod på den slags.. men afstandene er dog typisk lidt større end i Europa :)

vh
thomas jensen, http://alpeferie.dk/

Gapyearcanada 18/06 2012 23:19

Sv: Canada for Seniorer 50+ Hvor er bedst Whistler eller Banff

Hej,

Ja, jeg lever i Banff, og jeg elsker det her, om sommeren er Banff også et stort turist virvar. Men det er helt fantastisk om vinteren. Man kan få 1 liftkort som glæder til alle tre bjerge, så man kan prøve lidt forskelligt.
Og hvis det er kan man også købe et Marmot liftkort, som kan give adgang til 18 forskellige resorts i the Rocky Mountains. Det havde jeg sidste år.. Og det var FANTASTISK.. Men for en ferie er det helt sikkert mere end nok at få "Ski Big 3" (tror jeg nok det hedder) -liftkortet til Norquay, Sunshine Village og Lake Louise.. Og man får helt sikkert prøvet noget canadisk her i the Rockies.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen