Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jon Black Andersen 12/03 2009 01:45
Vil du bytte din lejlighed i København med vores villa og Volvo 4x4 her i Santiago, Chile? Vi rejser til Danmark på ferie i perioden 11. juni – 17. juli, og i den forbindelse vil vi gerne bytte bopæl.
* Kort om mulighederne her:
Juni og juli er ”vinter”, hvilket dog betyder 10 timer lange dage og behagelige 15 grader om dagen her i Santiago. Andesbjergene er dækket af sne, og skisæsonen er netop gået i gang. Udover de tre skisportssteder i Andesbjergene lige ved Santiago (La Parva, Colorado og Valle Nevado), så er der blot 150 km. til Sydamerikas ældste skisportssted, Portillo, som har offpiste områder i særklasse. Syd for Santiago findes igen andre skiområder, der let kan kombineres med ture til Chiles mange aktive vulkaner eller varme kilder.
Chile byder på helt unik natur med Andesbjerge mod øst, Stillehav mod vest – ørken mod nord, Kap Horn mod syd. Her er let at rejse og klimaet er noget bedre en i Danmark. Med en base her i vores villa ved foden af Andesbjergene har I en rigtig god mulighed for at udforske landet og nyde sneen i Andesbjergene. Har I lyst til mere Sydamerika, så er der 2 timer til Buenos Aires og 6 timer til Rio.
* Hvad tilbyder vi?
Kort fortalt: En fin 220 m2 villa med rigtig gode faciliteter, kort til shoppingmuligheder, kun 60 min. til de tre skisportssteder i Andesbjergene og lækre mountainbikestier blot 10 min. herfra. Vi bor ca. 25 min. fra Santiago centrum, en rigtig sydamerikansk storby – en oplevelse og et sammenskudsgilde med spøjse markeder og gourmet side om side. Bytter vi både lejlighed og bil, kan I få glæde af vores lækre firhjulstrækker, en Volvo XC90, der er ideel til bjergene og med sæder til syv personer. Er I til afslapning, så kan vi lave en aftale med vores søde hushjælperske, Hilda, om at gøre rent, vaske tøj, lave mad - sådan som I nu ønsker det.
* Hvor lang er rejsetiden og hvad koster det?
Med AirFrance tager turen fra København til Chile 19,5 time ud og 17 timer hjem. Med Iberia er turen godt 3 timer længere hver vej pga. ventetid i Madrid. Hos begge selskaber koster en voksenbillet ca. 10.000 kr. t/r.
Billeder og mere info ligger klar, hvis I er interesserede! Nu vil vi gerne høre lidt om jer og jeres lejlighed i København – derfor: Send os en mail med lidt info, så snakkes vi ved.
Bedste hilsener
Jon
Jimmy 12/03 2009 17:36
Sv: Byt din Kbh-lejlighed til enestående skiferie i Andesbjergene
Hej Jon
Det lyder spændende. Kort om os: Vi har en 4-værelses lejlighed på Frederiksberg og en gammel Audi at bytte med. Vi er midt fyrrene og jeg er skolelærer. Derfor vil vi først rejse når skoleferien begynder, men I kan bo i vores lejlighed i hele den periode du nævner, da vi kan bo i vores sommerhus indtil vi rejser. Kan du sende din mail så vi evt. kan snakke nærmere?
Hilsen Jimmy og Anne
Eva Møller Kristensen 13/03 2009 11:02
Sv: Byt din Kbh-lejlighed til enestående skiferie i Andesbjergene
Hej Jon. Det lýder virkelig spændende. Vi bor dog ikke i Kbh. men i en mindre jydsk by midt i jylland. Midt mellem Horsens og Vejle.
Vi er i begyndelsen af fyrrene, har 2 teenage-piger og en dreng på 10 år.
Bor i et ny-restaureret hus på ca.300 m2 og kan evt bytte med Volvo S60. Tiden hvor I er i DK rammer egentli ikke helt vores freieperiode, men det kan klares. Vi har 2.5 times kørsel til Kbh, og egentlig også til resten af DK. Trekantområdet må derfor siges at være yderst centralt for ferie i DK.
Du kan evt, skrive din mail, så vi kan tale sammen.
Hilsen Karsten og Eva Møller Kristensen
Jon Black Andersen 13/03 2009 14:10
Sv: Byt din Kbh-lejlighed til enestående skiferie i Andesbjergene
Hej Jimmy og Anne + Eva og Karsten
Tak for jeres interesse! Jimmy, jeg har sendt dig en mail - Eva, tak for det fine tilbud, men vi har behov for en base i København.
Bedste hilsener
Jon