Børn/Teenagere livigno uge 7

Lene 07/12 2011 10:21

Hej
Mon ikke der er andre danske teenagere i Livigno uge 7?
Jeg er mor til 2 drenge på 12 og 14½. Vi har været i Livigno for 2 år siden og glæder os nu til gensynet.
Men hvad søren stiller vi op med ungerne.... de er ikke store nok til at vi tør lukke dem ud på egen hånd hele ugen, men de er alligevel alt for gode til at køre rundt med os andre adstadige som får hjertebanken hvis pisten bliver for rød.
Har undersøgt skiskoler etc, men det passer bare ikke særlig godt. Fandt et link til en teenagegruppe hos en skiskole hver dag i 6 dage 11-16 incl frokost og forskelligt som snowblades board etc. Det lød lige som noget mine drenge ville synes var sjovt. Ok det kostede kassen med 258 euro pr dreng, men jeg syntes at de ville få noget for pengene og så var det ok. Nu viser det sig desværre, at teenageholdet er nedlagt. Øv ! Der er et tilsvarnede børnehold 6-12 årige og de må godt være med der, men det er ikke rigtigt det samme.
Er der nogen der har nogle erfaringer med det?
Andre der står i samme situation?
Med til historien er også, at vi voksne (4 stk) også skal have undervisning (man kan jo kun blive bedre og livigno har efter min mening de bedste skilærere) Vi skal have undervisning 4 dage kl 14- 16 på "famile/vennehold med max 5 personer på samme niveau"
Måske er det også løsningen for drengene hvis der er nogen der har et barn/ung der vil være med ? (man skal være 3) Niveauet: de har kun været afsted 2 gange tidligere, men kører nemt rød og synes sort er sjovt. Har fået undervisning på højeste børneniveau i Kläpppen Sverige sidste gang.
Hører gerne råd og andre løsningsforslag.
MVh Lene

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Hyst 12/06 2012 20:50

Sv: Børn/Teenagere livigno uge 7

Hej Lene

Kunne dette have jeres interesse?

http://www.skisport.dk/forum/teenage-familier-til-chalet-med-pension-soeges-uge-7-i-de-3-dale/

Hyst

Asbjørn Nissen 13/06 2012 12:36

Sv: Børn/Teenagere livigno uge 7

Synes det med skiskolen lyder som en fremragende ide. Det er noget dine børn på sigt vil sætte pris på. Det er sundt at få en bedre teknik på skiene. Det mindsker skader, gør det sjovere at stå på ski. Og skiløbet bliver mindre anstrengende.

Det lyder især som en god ide med et skihold tilpasset de unge mennesker.

Danskere glemmer tit at arbejde med skiteknikken. Man tager på skiskole 1. og måske 2. gang man er afsted og så mener man selv man er Verdensmester på ski. Virkeligheden er jo en helt anden prøv at sammen ligne at man har spillet fodbold i 2 uger og mener at man næsten er klar til at spille EM

Et andet alternetiv kunne være at hyre en privat skilærer en dag eller to til dem. Det vil de få så meget ud af at i drømmer ikke om det.


VH

Asbjørn


Ps. Dejligt at høre om forældre der oprigtigt vil deres børn det godt skimæssigt og har undersøgt lidt om mulighederne.

Michael Larsen 12/12 2011 10:45

Sv: Børn/Teenagere livigno uge 7

Dine unger bør kunne klare sig selv - især i Livigno, hvor pisterne primært ender i dalen - uanset om i kører på Mottolino eller Carosello-siden. Mht Trepalle og Kummefryseren (Federia) - så kører liftenen jo op på toppen igen.
Mobiltelefon i lommen og så kan de jo give et kald hvis de bliver væk. Evt aftale at køre om formiddagen på den ene af dalsiderne og skifte til den anden om eftermiddagen.

mvhmichael

Simon Nicolajsen 07/12 2011 20:04

Sv: Børn/Teenagere livigno uge 7

Giv dem en telefon så de kan ringe hvis der sker noget, og lad dem stikke af. de finder helt 100 % sikkert nogle at stå sammen med, og så kan i jo evt. aftale at mødes én gang hver 2. time eller lignende. Nu er jeg "kun" 18 år gammel, og har hverken børn eller noget som helst. Men sådan har mine forældre gjort med mig og min søster, og vi er da begge i ét stykke endnu :-)


Mvh. Simon.

Simon Markussen 11/12 2011 20:23

Sv: Børn/Teenagere livigno uge 7

Jeg vil mene, ligesom den anden Simon, at de sagtens kan køre rundt selv. Nu er Livigno heller ikke større :) - Så længe I aftaler, hvilken side I står på...

Jeg er 20 år, og mig og min familie kom meget i Livigno, da jeg var mindre. Vi plejede at have en fast aftale om, hvad tid/hvor vi spiste frokost, og hvis vi blev forhindret eller andet, så gav vi dem et kald :-)
Så giv dem lidt penge til mad, hvis de pludselig møder nogen på deres egen alder, som de hellere vil køre videre med, end at være "bundet" af jer :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen