Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Peter 23/11 2009 12:50
Flere efterspørger billige skirejser og flere og flere ønsker kortere skiferier end de normale 8 dage. I år forsøger vi os med en selvarrangeret rejse med tog samt ophold, begge bestilt direkte hos togoperatør/lejlighedsudlejer, fremfor at vælge de dyre danske bureauer som mellemled. Vi har valgt at holde skiferie i Østrig, hvor mange af de populære destinationer har egen togstation og hvor det derfor er muligt at blive kørt mere eller mindre til døren. Modsat hos de danske bureauer skal der ikke betales ekstra for medbringelse af ski i toget gennem Tyskland/Østrig. Der er skift til nattog i Hamborg om aftenen og man kører i moderne nattog gennem Tyskland til München, hvor man skifter sidste gang og ender på sin destination omkring 9-10-tiden næste morgen afhængig af destination. Det skal siges at togafgangene med udrejse fredag aften og hjemrejse lørdag aften ofte er svære at opdrive. Vi valgte dog bevidst en kortere ferie lørdag-lørdag, dvs. 6 dage på ski, som desuden giver en hviledag efter hjemkomst, før arbejdet igen kalder.
Pris for 2 voksne + 1 barn på 10 år:
5 nætter i lejlighed i Kirchberg nær centrum og med gåafstand til lift/skibus: kr. 2700,-
Togtransport Aalborg-Østrig, inkl. pladsbilleter og sovekupé: Ialt kr. 3700,-
Dertil kommer 6 dages liftkort, skileje, og mad under ophold.
Det kræver lidt mere tid selv at maile forespørgsler på logi og selv reservere via nettet, men der er mange penge at spare...