Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jannie Mortensen 08/02 2010 20:32
Vi skal på skiferie i Berchtesgaden i uge 8, men vi kender ikke ret meget til stedet. Er der nogen, der har været der og kan fortælle lidt om området? Gode/dårlige erfaringer? Er der desuden nogen, der kan anbefale et skiudlejningsfirma i Berchtesgaden?
Mvh Jannie
Jannie Mortensen 09/02 2010 10:05
Sv: Berchtesgaden
Tak for dit svar, Jens. Du kender vel ikke navnene på nogle af skiudlejningsstederne? Vi vil egentlig gerne bestille hjemmefra, men har ikke rigtig kunne finde noget. Vi tager boks med hjemmefra.
Gitte 09/02 2010 10:53
Sv: Berchtesgaden
Hej
Vi har været i Berchtesgaden 3x og har lejet ski i centrum. Ikke umiddelbart nødvendig at bestille i forvejen.
Dejligt autentisk sted især, hvis man bor i centrum af byen. Men som nævnt er det nemmeste at køre ud til de forskellige steder. Götschen er knap så udfordrende som Jenner. Helt klar et dejligt hyggeligt sted - husk der er skøjtehal og imponerende vandland Watzmann Therme.
Jens Andersen 09/02 2010 20:35
Sv: Berchtesgaden
Hej Jannie. Vi bestilte gennem Team Benns. Boede på Hotel Watzmann og skiudlejningen lå lige på den anden side af gaden. Jeg ved ikke om Team Benns stadig har det hotel, men jeg kan ikke se det skulle være noget problem at leje ski når I kommer derned. Der er masser af steder hvor der kan lejes skiudstyr.
Nadja 10/02 2010 09:46
Sv: Berchtesgaden
Vi lejede ski og bookede skiskole her:
http://www.berchtesgaden-ski.de/
Super service!
Ellers ok område til prisen, men primært for nybegyndere vil jeg sige. For første gang i mit liv har jeg oplevet en lift lukket pga. personalemangel ;) Men dejlig atmosfære, hyggelig by og ret autentisk.
Prøv Watzmann Therme, det er supergodt.
God tur!
Nadja
Jens Andersen 08/02 2010 21:46
Sv: Berchtesgaden
vi var i Berchtesgaden sidste år og det er ganske udmærket for begyndere og familier med små børn. Det bedste område er helt klart Jenner, men ulempen i Berchtesgaden er at man skal køre til alle skiområderne. Det er små områder med et par lifte på hvert bjerg. Vær opmærksom på at ski til en hel familie fylder godt i en bil, så jeg kan anbefale at medbringe en skiboks.
I kan leje ski i centrum og det koster ikke alverden. Hvis I bestiller hjemmefra står det hele klar når I kommer derned. God tur