Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jørgen 18/01 2009 19:34
Jeg skal med familien til Sölden i uge 8 og spekulerer lidt over, hvilken vej der er bedst at køre dertil. Vi kører fredag morgen og har booket et overnatningssted tæt ved Imst. Er der nogen, der kan komme med et godt råd til, om det er bedst at køre over Fernpass eller gennem Arlberg-tunnellen, når vi regner med at være deromkring fredag ved 16-17 tiden? Hvor er der størst risiko for at komme til at sidde i kø?
Nicholas 18/01 2009 22:40
Sv: Bedste vej til Sölden?
Hej
Jeg har i mange år altid kørt over Fernpass når jeg skulle til Sölden. Den er 62km kortere end vejen via Arlberg Tunnelen. Og du sparer ca. 1 time og 15 min. afhængig af trafikken.
Jeg vil dog anbefale dig/Jer at holde godt øje med vejrudsigten i ugen op til Jeres ferie. Der falder ofte meget sne på nordsiden af Alperne og Fernpass kan være plaget i den retning. Hvis I skal komme uproblematisk over passet, skal der ikke være kraftigt snefald op senest ca. to døgn før Jeres afrejse. Se vejmelding på www.tiscover.at eller www.ADAC.de
Både når I kører via Arlberg og Fernpass SKAL I være passeret stedet inden kl. 8.00 om morgenen, for herefter er der ALTID timelange/dagslange køer. Specielt i weekenderne.
Hvis Jeg skulle vælge overnatningssted, vil jeg anbefale at finde et pensionat i Ötztal. F.eks. i byerne Ötz, Huben, Sautens, Längenfeld som er I meget kort afstand til Sölden. Det er billigt og let at finde noget her. Se turistinformationen. http://www.laengenfeld.com/ eller http://www.oetz.com/
Mvh og god tur Nicholas