Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Steffen Snoger 26/11 2008 17:58
Vi er en gruppe på 11 unge herrer som skal på ski i uge 5, vi er kommet lidt sent ud af hullerne og har haft lidt svært med at indhente tilbud som mathcher vores økonomi. Nu er vi dog endt op med to destinationer, Val Thorens og Bad Gastein. Hvad er forskellene på de to, tænker afterski mæssigt? pris mæssigt? Pisterne? Osv.....
Håber at få en masse gode historier fra begge steder....
Alberto T 28/11 2008 20:08
Sv: Bad Gastein Vs Val Thorens
Val T er bare generelt dyrere end så meget andet, også Bad G.
Bad G ligger også rimeligt højt, og i uge 5 skal i sgu nok komme på ski begge steder.
Byen er meget kuperet. Skibusserne kører, men man skal generelt gå en del på denne destination. På den konto er Val T. bedst, stort set ski ind/ud.
I Bad G. er der 2 steder der rykker. Hagblomms og Silverbullet tror jeg de hedder. Ok steder, men så meget afterski er der sgu ikke i Bad G. og specielt "Østrigsk" er hverken byen el. afterskien. Tværtimod !.
Mere ala lidt livemusik og teenagedikotek, og ikke den suveræne østrigske bjælkehytte-dans på borde og bare med fællessang af diverse mærkelige sange, som sgu altid får stemningen op i det røde område. Den slags er Bad G. ikke kendt for på trods af den østrigske stamtavle.
Val T. er bedre på afterskien. Danskerbaren Snesko er et must, men også en hel stribe andre store og små barer, samt et par store diskoteker. Der er masser af unge og godt gang i de meste. Mange festglade hollændere i byen.
Men, selvom skiløbet er inddiskutabelt godt i Val T og afterskien (nr.1 i Frankrig ?) bedre end Bad G, så kan de sure franskmænd bare ikke matche østrigerne på ret meget, og da slet ikke på afterski.
Men, hvis det er afterski i vægter højest, så vil mit råd være at vælge noget helt andet i Østrig :
Sölden
Ischgl
St. Anton (ikke begynder venligt ski område).
Men helt generelt. Hvis i vil have det bedste ski el. afterski, så koster det.
Håber du kunne bruge noget.
Michael 30/11 2008 21:44
Sv: Bad Gastein Vs Val Thorens
Hvis I er begyndere skal i tage til Val Thorens.
Bad Gastein er for svært til begyndere.
Desuden er der flere fest-steder i Val T.
Finn Ellegaard 01/12 2008 13:17
Sv: Bad Gastein Vs Val Thorens
Hej,
Hvis i har rigtigt mange penge - så skal i tage til Val Thorens. Det er rasende dyrt. Jeg betalte 8 Euro for 2x50cl vand på pisten sidste år. Frokost til 2 voksne + 2 børn koster 60-90 Euro på pisten. Det er simpelthen sk... dyrt. Men ellers fedt sted.
Så jeg tror i må finde ud af om i vælger med pengepungen eller hjertet ;-))
Selvom der var mange franskmænd i Val T følte vi os nu altid godt behandlet. Knægtens Snowboarinstruktør var en sej gut - og rigtig rar. Og han talte godt engelsk! Så der findes faktisk søde franskmænd der kan andet end bande over turister der ikke kan deres sprog...
God tur....
Thomas Jensen 26/11 2008 18:19
Sv: Bad Gastein Vs Val Thorens
Hej,
De to steder er næsten yderpunkter hvad angår alle parametre :)
Skiløbet
Val T har vel ret beset noget af verdens bedste skiløb. Det er et kæmpe område som hænger utroligt godt sammen. Man kan virkelig lave dagsture i øst og vest.
Liftsystemet er meget effektivt og fra toppen af næsten alle lifte er der mange muligheder ned. Ganske suverænt skiløb i ren verdensklasse.
Bad Gastein er meget mindre og hænger ikke så godt sammen som Val T. Bad Gastein består af mindre men gode delområder.
Begge områder er snesikre, med Val T som det sted af de to som rummer flest pistekm. i tilfælde af skidte sneforhold (Val T. ligger noget højere).
Nu ved jeg ikke hvilken slags skiløbere I er... offpiste, pistefræs, lange ture?
Typisk skal der mere sne til i Frankrig for at skiløbet/offpisten er ligeså god som i Østrig (underlaget i Val T er klipper mens det i Bad Gastein typisk er græs) - dine ski er derfor nok gladere for Østrig :)
Indkvarteringen
Der er ingen tvivl om at I får meget mere indkvartering for pengene i Bad Gastein end i Val T. Val T er lidt præget af mindre og slidte lejligheder - der kan dog også findes fine hoteller og lækre chaletter - men de koster også.
Prisniveau
Prisniveauet er nok lavest i Bad G. I al fald hvad angår al proviantering i terræn.
Mht liftkort kan du i Val T købe et mindre liftkort som kun dækker Val T. I Bad G. sælges kun det store som dækker hele Ski Amadé (som samlet er større end Val T men ikke hænger sammen på samme vis).
Jeg har ikke styr på ugekort priser (alt andet end sæsonkort er brud på menneskerettighedene) - men tjek deres respektive portaler.
Mht. skileje er mit bedste bud at Bad G er billigst.
Afterski
Der er ganske sublim afterski begge steder. I Val T. er der fest på snesko (loads of danskere), mens der flere steder i Bad G. er vanlig østrigsk afterski (de kan den slags)
Hvis I søger afterski m. masser af danskere vil mit bud i uge 5 være Avoriaz.
Transporttid
Der er ca. 5 timer længere til Val T.
Har du uddybende spørgsmål fyrer du blot løs - jeg vil skyde på her er mange som kender begge steder ganske indgående :)
Vh
thomas - http://alpeferie.dk/
Steffen Snoger 26/11 2008 18:39
Sv: Bad Gastein Vs Val Thorens
Tak for det fine og hurtige svar...
Vi er en meget blandet gruppe, med alt fra nybegyndere til det modsatte... Men da der også er studerende i blandt, tænker vi mest på hvad priserne på afterski stederene er, da vi nok vil komme til at tilbringe god med tid der? Hvad med Val t afterski, er det noget af det samme som de mange Alms i østrig?
Thomas Jensen 26/11 2008 18:53
Sv: Bad Gastein Vs Val Thorens
Hej,
En stor fad i Bad G. koster ~3 eur :)
Den er dyrere i Val T. (andre må sige noget mere præcist - men måske næsten dobbeltop).
Men du nævner I har begyndere med - i så fald ville jeg personligt vægte ski in/out som noget af det højeste. Og her vinder Val T. - her er masser af lejligheder direkte ud til let terræn som selv begyndere kan hutle sig nedover.
I Bad G. har begynderne lidt vanskelige vilkår m. lidt transport og større skridt rent terrænmæssigt.
Rent historisk kan man argumentere for at østrigerne har trådt ved siden af lidt for mange gange... men set m. moderne briller hvor serviceminded og hygsomhed er vigtigt vinder østrigere så klart over franskmænd... og der er godt nok mange franskmænd i Frankrig. Og dem i Val T. er sikkert allerede sure på turisterne i uge 5 :)
vh
thomas - http://alpeferie.dk/