Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Danny 16/03 2015 14:39
Nogen der ved noget om forholdene i Bad Gastein lige nu?
Jeg var der for et par år siden og overvejer en 3-dages tur derned om 1½ uge igen.
/Danny
Brian Lund 16/03 2015 21:08
Sv: Bad gastein lige nu ???
De fleste på forum her er vist gået i sommerhi, så jeg tillader mig lige at svare selvom jeg ikke er eller har været i Gastein lige for nyligt! ;)
Lige NU ser det fornuftigt ud, stort set alt er åbent og de snemeldinger jeg har set ser ok ud... MEN, det giver tocifrede varmegrader i dalen de næste tre dage og selv på bjerget kommer temperaturen kun lige lidt under frysepunktet om natten, så du må nok forvente at der så småt vil blive lukket ned, specielt i de lavt liggende områder! Men der skal da nok være noget der har åbent endnu! Ellers er der jo også Sportgastein der ligger lidt højere.
Alternativt kunne du overveje nogen af de lidt højere liggende områder?
Peter H 23/03 2015 21:03
Sv: Bad gastein lige nu ???
Vi er en lille familie som kan få 3 dage på ski i bg til 5000. Det overvejer vi meget men jeg er lidt bange for vejret. Hvad tænker du Brian?
Brian Lund 24/03 2015 00:36
Sv: Bad gastein lige nu ???
Jeg tænker; hvornår? Næste weekend? Er det i Bansko? Er det med transport til de 5000? Ellers skal du selv til at arrangere fly og transfer og hvad koster det?
Da jeg aldrig har gået så meget op i lige Bulgarien kender jeg desværre ingen pålidelige sider med vejrmeldinger! Det tyske forum jeg også følger og som ellers har snemeldinger for stort som småt i alperne har desværre intet aktuelt for nogen områder i Bulgarien!
Dog kan jeg se at snemeldingerne for Bansko siger at samtlige pister er åbne i dag, og der er hele 70cm sne i dalen og 250cm på bjerget(!), men ifølge bulgariskis hjemmeside skulle der blive to-cifrede varmegrader om dagen de kommende dage og kun lige omkring frysepunktet om natten.
Men hvis det med de mindst 70cm sne holder, skulle der stadigvæk være masser af sne til weekenden. Ser vi længere ud i fremtiden vil jeg ikke love noget!
Peter H 24/03 2015 04:57
Sv: Bad gastein lige nu ???
Ah sorry. Med bg mente jeg bad gastein😉 det er i påsken og kør selv. Synes allerede nu det ser lidt varmt ud?
Brian Lund 24/03 2015 09:40
Sv: Bad gastein lige nu ???
I det meste af de Østrigske alper lover de sne i de næste dage som dog nok vil falde delvist som regn i de lavere liggende områder. Vi er dog ved at være så sent på sæsonen at temperaturene i dalen kun lige når ned i nærheden af frysepunktet og sneen vil derfor være konstant blød i de nederste områder (med mindre der når at komme en rigtig omgang frost til påsken).
Ifølge snemeldingerne ligger der 30cm sne på pisterne i dalen og godt en meter på toppen, så med lidt sne i de kommende dage skal der helt sikkert nok være fint skiløb i Gastein til påsken, men det kan godt være du skal højt op for at finde det! Der skal nok ikke meget varmebølge eller regn til før at de nederste pister begynder at blive noget tvivlsomme eller måske lukke helt.
Husk du har Sportgastein som ligger lidt højere, hvis det skulle blive meget varmt.
Jeg skal selv af sted i uge 15 og har taget konsekvensen og fundet et værelse i Sölden! Ja jeg ville egentligt have været til Val d'Isere, men jeg kunne sgu ikke få min rejsekammerat overtalt!
Peter Holmen 26/03 2015 21:58
Sv: Bad gastein lige nu ???
Tak Brian. Vi tager afsted mod bad gastein i morgen og glæder os til at få 4 dage i et område vi ikke har udforsket før😄 fedt med dit bidrag. Du må have en rigtig god tur i uge 15.