Avoriaz eller De tre dale? (Brides Les Bains eller Courchevel.)

Sebastian 30/09 2010 19:15

Jeg lavede et andet indlæg, hvor jeg spurgte til hjælp på 3 forskellige destinationer i Østrig 3, som min familie og jeg havde overvejet at tage til. Det er dog blevet ændret, sådan at turen i stedet går til Frankrig, fordi jeg fik overtalt min far til at tage til Frankrig i stedet.

Vi er en familie på 4, der bare har lyst til at nyde skiløb og måske gå en tur i byen og kigge en aften. Avoriaz eller De tre dale, det er spørgsmålet.

Venlig hilsen Der-Checker. :)

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Sebastian 09/10 2010 22:47

Sv: Avoriaz eller De tre dale? (Brides Les Bains eller Courchevel.)

Jeg tror det bliver Avoriaz så. Jeg har mere lyst til at tage med enten mine venner eller gymnasiet til Val Thorens i uge 16 i 11/12 sæsonen. :)

Connie 03/10 2010 11:39

Sv: Avoriaz eller De tre dale? (Brides Les Bains eller Courchevel.)

Hej Der-checker
Ja, syntes lige jeg ville komme med endnu et forslag, hvorfor ikke prøve de Franske Alper, Les Arcs (Paradiski)???? Hvor gamle er børnene, hvis jeg da har forstået det rigtigt???
Se på www.chalet-la-bas.dk, så kan i se om det er noget for jer, hvornår skulle i afsted???
Håber at I finder det I leder efter!
Mvh
Connie

Nadja Christensen 04/10 2010 09:21

Sv: Avoriaz eller De tre dale? (Brides Les Bains eller Courchevel.)

Jeg har sagt det før og siger det igen.

Avoriaz! :)

Vi elsker dette sted, der er noget for alle. Flot natur, varieret skiløb, hyggelig by, skiløb til døren, god after ski, noget for børn og meget meget mere.

Vi Avoriazomaner ;) Og skal denne sæson derned for 6. eller 7. gang.

Nadja

Søren Hjelholt 04/10 2010 13:16

Sv: Avoriaz eller De tre dale? (Brides Les Bains eller Courchevel.)

Begge områder er super lækre, dog ender jeg som oftest i 3 vallees, primært fordi det er sidst på sæsonen, og så er snesikkerheden større i Val Thorens.

Avoriaz by er super, da den er bilfri, så al transport er til fods, på eller i slæde/kane, rigtigt hyggeligt. Det er med til at gøre byen rigtigt familieegnet. Der er masser af skimuligheder, både i Avoriaz området og i hele Port de Solei.

De 3 dale er, synes jeg, endnu bedre skiterræn, dog ligger den store forskel i offpiste mulighederne. Ikke at de ikke er der i Avoriaz, men alligevel.

Courchevel er nok en af europas allerdyreste skibyer, sammen med Verbier i Schweiz. Så hvis penge ikke er af betydning, er det helt sikkert en spændende by, men ellers er der masser af andre muligheder i de tre dale, til mindre penge. Hvis man gerne vil bo i Courchevel dalen, er La Tania en oplagt mulighed, det er en mindre og ret hyggelig by.

Og hvis i kommer til de tre dale, må I ikke snyde jer selv for Crepes Grand Manier (Pandekager med grand manier) på torvet i Courchevel 1850.

Ellers er der Meribel i den næste dal, som bl.a. gør en del ud af mulighederne for børn mm.

Og bevæger man sig over i den sidste dal, Val Thorens, er der Le Menuires som er noget mere familievenligt end selve Val Thorens. Ikke at man ikke kan være i Val Thorens som familie, men der er eftest mange unge festglade mennesker man skal dele byen med.

Alt i alt er Avoriaz og de 3 dale to af de bedste områder jeg kender rent skimæssigt, og uanset om i vælger det ene eller det andet er der basis for en rigtigt god skiferie.

I øvrigt, hvis I kørere selv, så husk at undersøge parkeringsmulighederne, i både Val Thorens og i Avoriaz kan man med fordel bestille parkering hjemmefra.

Sebastian 06/10 2010 22:25

Sv: Avoriaz eller De tre dale? (Brides Les Bains eller Courchevel.)

Jeg skal i sted i uge 7 med min familie. Jeg er 17 og min lillebror er 13 og vi har begge stået på ski i godt og vel 8 sæsoner nu. Det vi priorteer højest, er at alt er er næsten sammenhængen og at området er stort, og det både Avoriaz og Val Thorens op til er jeg ret sikker på? Det er svært at havet stået på Ski i Canazei i 3 sæsoner, hvor man aldrig sidder i en bus og så kommer til Zillertal hvor du skal drøne rundt i bus eller bil til hvert eneste område, det hader jeg virkelig. Jeg gider ikke til Tignes/Val d'Isere, fordi jeg skal i på skitur med gymnasiet der til i uge 16.

Søren Hjelholt 07/10 2010 11:07

Sv: Avoriaz eller De tre dale? (Brides Les Bains eller Courchevel.)

Både Avoriaz og de tre dale er helt sammenhængende områder, så man kan komme rundt uden at skulle med bus, så det ville jeg ikke være nervøs for.

I uge 7 burde der være masser af sne begge steder, så begge er rigtigt gode muligheder. Det handler mest om mavefornemmelse, og de er der jo begge til næste år også :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen