Anwärter uddannelsen?!

Mads Korsgaard 17/09 2009 14:00

Hej alle sammen.

Jeg er en fyr på 23 som kraftigt overvejer en sæson som skilærer i Østrig.

Jeg har ikk fået taget den såkaldte "Anwärter" endnu, men det var min plan.

Kan forstå selve uddannelsen foregår på tysk, ville gerne høre hvor god man skal være for at kunne følge med i undervisingen..? :-)

Og hvordan med ens skiniveau?

Har selv været afsted på ski over 15 gange.

På forhånd tak!

Mads Korsgaard

Kommentarer:
Der er i alt 9 svar i denne forumtråd.

Kasper 17/09 2009 16:13

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Hej Mads..
Jeg skal også tage anwärter den 26. november i år..
Som jeg har forstået det, behøver man ikke at være helt vildt god til tysk for at kunne klare uddannelsen. Men selvfølgelig skal man kunne forstå hvad der bliver sagt. Hvad angår dit eget skiløb, bør det heller ikke blive et problem, eftersom du har stået på ski 15 gange.
Har du fundet en skiskole du kan blive ansat hos? Det er nemlig et krav for at kunne tage uddannelsen.

Venlig hilsen
Kasper

Marie Storgaard 17/09 2009 16:17

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Det er korrekt uddannelsen foregår på tysk, dog er nogle af lærerne flinke til at oversætte til engelsk hvis der er noget man ikke forstår. Omvendt er der også lærer der taler med accent i forhold til hvor de kommer fra der nede, og så kan det være meget svært at forstå. Men så længe du nogenlunde føler du kan foretage en samtale på tysk bør du ikke være bekymret. Man vænner sig forholdsvis hurtigt til det.
Skiniveauet, det siges at man skal kunne køre godt (eller hvordan man skal sige det) ned af en rød piste. Men idet du siger du har været af sted over 15 gange bør du ikk være bekymret, er ikke i tvivl om at du kan klare det.
Jeg har selv taget anwärter i Kirchberg, Tirol sidste år. Vi var 9 danskere der tog den hvoraf 3 dumpede og 6 af os så bestod. Den ene af dem der dumpede var nok ellers den bedste af os på ski, men der er mere i det end skiløb og forståelse af tysk. Man ved det ikke når man står i det, men man bliver hele tiden vurderet og det indgår i den samlede bedømmelse.
Held og lykke med det, skriv endeligt hvis du har flere spørgsmål eller der bare er noget du gerne vil vide.

Marie

Kasper 17/09 2009 18:21

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Hej Marie..
Du nævner at der var 3 af jer der dumpede. Hvad skete der med de 3 efterfølgende? Fik de lov at undervise på en skiskole alligevel?

Mvh Kasper

Mads Korsgaard 17/09 2009 19:28

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Okay, det lyder dejligt at jeg (formentlig) ikke behøver bekymre mig omkring mine ski evner .

Jeg burde også kunne følge med i tysk, det håber jeg hvertfald på :-)

Til Kasper, nej ikke rigtigt endnu. Har dog haft kontakt med en skiskole i Filzmoos, hvor jeg selv er kommet meget , men jeg kunne måske godt tænke mig et sted med lidt flere danskere og lidt mere gang i den! Er dit kursus du skal på igennem Sbssv eller?

Havde lidt overvejet at søge på en skiskole ved Wagrain - Flachau området, nogle der har nogle erfaringer på skiskoler der, må i meget gerne gi lyd fra jer :-)

Mvh Mads

Marie Storgaard 17/09 2009 21:38

Sv: Anwärter uddannelsen?!

De fik lov at undervise ja, men de fik generelt de dårligere grupper i forhold til os andre. Jeg er egentlig ikk klar over om man må undervise andre end de helt små.

Mht hvor vidt man kan tage kurset gennem en skiskole eller ej, er der så vidt jeg ved ikke krav om at man skal være ansat når man søger ind på kurset - men det er nok lige værd at undersøge en ekstra gang.

Mht til hvilken skiskole. Hvis der er et område der har din interesse kan du finde alle skiskolerne i det pågældende område og så via deres hjemmesider søge job. Jeg vil umiddelbart mene, at hvis du er lidt hurtig, så vil du kunne få job de fleste steder. Det er langt fra alle steder der allerede har helt styr på næste års team.

Marie

Kasper 17/09 2009 22:04

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Til Mads:
ja det er ved SBSSV jeg har tilmeldt mig.
Jeg har fået job ved en skiskole i wagrain. Så tror det bliver rigtig spændende.

Thomas Wind Bøglund 18/09 2009 11:33

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Hejsa,

Kan lige bidrage med lidt info.

For Salszburg, hvor man tager anwärter'en igennem SBSSV, SKAL man have en aftale med en skiskole, ellers kan man ikke blive meldt til. Det er sådan lidt at man bliver "anbefalet" af skiskolen.

På skiskolen i St. Johann/Alpendorf (der desværre ikke har plads til flere danskere) var der ikke umiddelbar forskel på om du havde bestået eller ej - vi startede alle med begyndere og afhængigt af skiløb og vores måde at tale med gæsterne på, fik vi efterhånden tildelt forskellige grupper. Jeg kom med en god uddannelse og lidt erhvervserfaring i baglommen, så jeg blev typisk sat sammen med voksne der skulle have privatundervisning eller grupper af voksne - så det er i ligeså høj grad hvordan du er som menneske, hvem du underviser - i hvert fald hvor jeg var...

Glæd jer i øvrigt til Anwärter - det er intensivt og spændende og man lærer typisk en del mere teknik, der vil hjælpe en senere hen...

God vinter (når den kommer)

Mvh
Thomas

Mads Korsgaard 18/09 2009 17:52

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Tak for svarene so far hvertfald !

Det hele lyder rigtig godt, håber rigtigt meget på at kunne komme afsted, det kunne være super spændende.

Jeg har sendt en forespørgsel afsted til skiskolen i Wagrain nu, så håber jeg på et positivt svar derfra :-)

Kasper, ku jeg måske få din email adresse, ku da være sjovt lige at se om vi kommer afsted på samme kursus osv.?

Mvh
Mads

Kasper 19/09 2009 17:48

Sv: Anwärter uddannelsen?!

Hej Mads..

Min mail adr. er kasperthorborg@hotmail.com

Vh Kasper

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen