Anmeldelse: Spindleruv Mlyn, Tjekkiet

Jakob Gadegaard 01/02 2011 20:54

Er lige kommet tilbage fra 4 dage i Spindleruv Mlyn, Tjekkiet og tænkte at jeg lige ville smide en anmeldelse

Turen dertil dertil var af Google Maps estimeret til ca 10 timer. Det kom ingenlunde til at passe da den angivne rute gik over bjergpas der var lukkede for vinteren. Så den samlede køretid endte på ca 14 timer.

Pisterne var overraskende gode og velpræpererede. Deres pistemaskiner ser meget nye ud og de har et utal af snekanoner de kan flytte rundt på. Der er bl.a en fin sort piste, der køres World cup på. For de park orienterede er der en halfpipe og et monster hop, hvor de afholdt snowboard konkurrence til stor fornøjelse for liftkøen. Der er flest røde pister og de er glimrende af både længde og hældning

Liftkø diciplinen er grænsende til ikke eksisterende. Der er to fraktioner. Dem der står og småsover og ikke rykker fremad og dem der møver sig foran. Lidt træls.

I weekenderne er der temmeligt crowded og mange er rigtig slemme til at stoppe midt på pisterne til fare for de andre.

Mad, drikke og overnatning er utroligt billigt og tjekkerne er meget gæstfrie.

Alt i alt en positiv oplevelse og jeg tager gerne dertil igen

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Jimmy 02/02 2011 19:40

Sv: Anmeldelse: Spindleruv Mlyn, Tjekkiet

Hej Gadegaard
Tak for anmeldelsen. Jeg skal selv derned på tirsdag. Jeg har været der før og det er et dejligt sted, også selv om de ikke har køkultur og ikke altid er lige hensynsfulde på pisterne. Så nu håber jeg bare på godt skiføre og glæder mig til verdens bedste øl og den ok mad.

Hilsen
Jimmy

Jakob Gadegaard 02/02 2011 20:00

Sv: Anmeldelse: Spindleruv Mlyn, Tjekkiet

Glæd dig! skiføret er pt glimrende og husk at Urquell smager 23,12 gange bedre ved kilden :-)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen