Jakob Hausgaard Lyngs skrev:
Hej alle
Min kæreste og jeg overvejer at lade vores datter på 2½ holde ferie nogle dage hos bedsteforældrene, mens vi tager på en lille skitur. Da min kæreste er skolelærer skal det jo så gerne være i uge 7. Vi forestiller os 2-3 dage på ski.
Vi har mulighed for at køre selv, men det ville da også være lækkert at slippe for turen og flyve. Vi har ikke selv ski. Norge/Sverige ligger jo dejligt tæt på, men det kunne også være at Alperne var attraktive?
Har I forslag til et sted man kan kan tage hen? Det er jo normalt hel-uges ture der annonceres med i uge 7. Hvor finder man et lækkert hotelværelse tæt på varierede pister, og hvor transporten ikke tager en krig? På forhånd tak for hjælpen.