148 km/t slå den

Henrik 15/02 2017 08:40

Jeg har kørt på ski i mange år, og er sådan set lige glad med hvor hurtigt jeg kører. Jeg kan huske at jeg for 15-20 år siden fik målt 78 km/t eller også var det 68 km/t på en strækning hvor man kørte lige ned (den var også rimelig kort og ikke super stejl). Dengang kørte jeg med lange og mere lige ski så der var det også sjovt at kører i æg. I dag kører jeg slalom, så ægget interserer mig ikke så meget mere. Men hvor hurtigt kører man egentligt. Kan huske at Urskov kører ned ad den lange nedkørsel i Zermat/Cervinia og der siger han at en hurtig skiløber kører omkring 50 km/t, hvilket jeg finder rimeligt troværdigt. Et er naturligvis også din hastighed nedad kontra den hastighed du reelt har, og så kan dine ski jo have en anden hastighed igen hvis du svinger kraftigt. Jeg kender en som kører omkring 100 km/t maks, siger hans gps, men kan det nu også passe, jeg tænker at der må være en del usikkerhed, og en gps, kan jo let måle 10 m forkert i en enkelt måling, og så kan der vel komme peeks på målingerne der er helt hen i vejret. Men da jeg for nylig talte med en hvor det ofte var over 100 km/t, og hans kammerat havde været oppe på 148 km/t så tænkte jeg for alvor, at her er vist noget rivende galt. Når man ser profferne, og i dag er der ofte hastigheder på kontinuert, så når de kører 100 km/t så ser det jo ret vildt ud, og de peeker omkring 140 km/t i styrtløb, og det er der helt sikkert ingen almindelige der kommer i nærheden af. det kræver jo en fysik som en buldooser at holde de hastigheder, samt et æg vi slet ikke kan holde andet i få sekunder.

Så er der noget der kender til gps'ere og deres nøjagtighed jeg tror det bare er deres telefoner eller måske cykelcomputere de bruger, for de hastigheder de må da være helt ved siden af, og under alle omstændigheder ikke forsvarlige når der er andre på pisten.

Kommentarer:
Der er i alt 16 svar i denne forumtråd.

Søren Jensen 14/02 2021 22:15

Sv: 148 km/t slå den

Glem alt om at amatør skiløbere kan komme over 100km/t på ski.
De professionelle i styrtløb, kører med en tophastighed på ca 120km/t - og hvis nogen af jer tror at I bare kan komme i nærheden af dem, så er I godt nok naive.
50-60km/t er også stærkt. Så glæd jer over det????

Jonas Jacobsen 19/02 2021 23:27

Sv: 148 km/t slå den

På en sort løjpe med ingen pukler, fuld synlighed, ingen mennesker og i æg har jeg kørt 110 km/t ifølge ski tracker.

Det er hurtigt, men hverken noget helt vildt eller meget udfordrende.

Men jeg har ikke lyst til at køre 148 km/t. Det kræver vist også, at løjpen er ualmindelig stejl.

Arne Laursen 15/02 2017 10:09

Sv: 148 km/t slå den

Hej Henrik.
Jeg tror som sådan at de nyeste telefoner er pænt nøjagtige mht. deres GPS´er.
Jeg tror nærmere det er de apps man bruger der kan være lidt unøjagtige.
Jeg har selv haft målt min hastighed med Ski Tracks til 105-110 km/h og det har været rimeligt troværdigt men også været i en MEGET kort periode/strækning. Jeg tænker at en realistisk gennemsnitsfart ned af en reel og jævn piste er nærmere det du og Uhrskov nævner ( 50 km/h).

Sattack 24/02 2021 10:09

Sv: 148 km/t slå den

Var samtale om de 148 km/t før, under eller efter afterski .... :-)

Brian Lund 15/02 2017 13:29

Sv: 148 km/t slå den

Jeg har været til foredrag med Thomas Uhrskov to gange sidste år, begge gange nævnte han hans egen rekord, jeg mener det var 142 km/t (i hvert fald i 140'erne) og det var ned af en decideret speed-ski strækning hvor han i tætsiddende latex tøj med specialdesignet hjelm kom op på den hastighed!

GPS-signalet opdateres vist på de fleste telefoner kun én gang i sekundet, så man kan godt forestille sig at man kortvarigt kommer op på en reelt højere hastighed end ens GPS-tracker app siger. De fleste trackers bruger også en form for filtrering eller evaluering af tracket for at udelukke positioner der virker urealistiske! Det gør de for at app'en viser en mere realistisk position og hastighed men kan også betyde at app'en måske viser for lidt f.eks. hvis du kommer med høj hastighed og bremser hurtigt ned, eller hvis du ligger og carver/svinger fra side til side!

Jeg bruger appen "Ski Tracks" til at tracke med og i den kan du eksportere dine rå ufiltrerede GPS data, hvis du så importerer dem i f.eks. PC-programmet "GPS Track Editor" vil du nogen gange kunne se hastigheder der ligger lidt eller endda meget over hvad tracking appen har vist som max!

Hvis du kører lige ud i æg så er den reelle max hastighed man har kørt dog nok meget tæt på hvad en >god< ski tracker app viser. Jeg har en kammerat der på en ferie kørte med en anden app end os andre, hans telefon viste 136 km/t hvor vi andres alle viste omkring 85 +/- så vidt jeg husker, men han lå hele tiden bag os! Ligger du og kører fra side til side på pisten vil app'en nok vise en lidt mindre hastighed end du reelt har kørt på skiene, netop fordi GPS'en kun opdateres en gang i sekundet koblet sammen med de fleste apps filtrerer data.

Vil du have helt nøjagtige hastighedsmålinger kan du få en dims du kan sætte på skien, den måler hastigheden optisk i forhold til underlaget (lidt som en moderne computermus), den vil være meget mere nøjagtig i forhold til hvis du ligger og carver og kortvarige ændringer i hastighed hvor en GPS er rigtig god til at måle konstant hastighed (samme hastighed holdt i flere sekunder) men knap så god til varierende hastigheder.

Til sidst kan jeg tilføje at 148 km/t lyder lidt urealistisk i almindeligt skitøj for de fleste mennesker, men verdensrekorden på ski er faktisk (speed skiing) er faktisk over 250 km/t (med specialudstyr/tøj). Min fornemmelse er at når man (jeg) skal over cirka 80 km/t så skal jeg ned i æg for at opnå yderligere hastighed, der er simpelthen så meget vindmodstand fra omkring de 80 km/t at jeg ikke kan accelerere ret meget mere end det så længe jeg er i en normal ski-position. Måske kan jeg godt komme højere op uden at gå i æg ned af en ekstrem stejl piste, men så tør jeg alligevel ikke køre så stærkt ;) - Skal jeg køre rigtig stærkt skal det være en mellemstejl (god rød) piste med god overskuelighed og gerne et fladt stykke for enden.

Henrik R. O 15/02 2017 13:46

Sv: 148 km/t slå den

Jeg har brugt "Ski Tracks Lite" i flere år, jeg har flere gange prøvet app'en af mens jeg kørte bil og må sige at bilens speedometer og appen er ret enig, også over 100Km/t. Jeg har udover førnævnte forsøgt at have to telefoner kørende med samme app, i samme lomme, her var afvigelsen under 5 Km/t dette tilskriver jeg sample tiden , den kan umulig være den samme på de to telefoner og slet ikke samtidig.
Min konklusion er at man godt kan tro på top hastighed på "Ski Tracks Lite" også over 100Km/t.
God fornøjelse derude på pisterne
Henrik

Henrik 16/02 2017 08:09

Sv: 148 km/t slå den

Det kan være man skulle prøve den app næste gang. Ham der kørte 148 har så brugt noget andet eller også var det en lille "huskefejl", for 148 har han næppe kørt.

Gad vide hvordan den egentlig regner kom jeg lige til at tænke på. for hvis den kun måler x og y så vil den faktisk måle alt for lidt i og med man ikke kører vandret men har hældning på. Hvis man kører ned ad 45 grader så vil man faktisk måle 40 % forkert (kvardratrod 2), man kører så næppe i æg på en 45 graders piste, men 10 % for lidt kan den jo let måle.

Men lad os så antage at det er rigtigt, så synes jeg ikke at 100 km/t er i orden med mindre man har pisten helt for sig selv.

Arne Laursen 16/02 2017 11:46

Sv: 148 km/t slå den

Jeg synes ikke, entydigt, du kan fastslå 100km/t som en uansvarlig hastighed.
Som sagt kan man sagtens nå den hastighed i meget korte perioder under en nedfart med f.eks. 55 km/t i gennemsnit.
Jeg har ofte, iflg Ski Tracks, været oppe på lige over 100 km/t og jeg vil vove den påstand at jeg har været i fuldstændig kontrol i forhold til de andre skiløberes sikkerhed.

Jonas Bøge 28/03 2019 14:31

Sv: 148 km/t slå den

Jeg har netop været i Ischgl i Østrig og fandt en perfekt sort piste til at slå min egen rekord, som sidst blev målt i 2016 til 120 km/t. Jeg er nemlig vild med fart - og ved godt det er farligt. Men jeg kører kun stærkt på pister, jeg kender (dvs. ved der ikke er pukler/ujævnheder) og har for mig selv. Jeg tog 13 ture i streg - og blev målt mellem 118 km/t og 141 km/t. Kørte hver gang ca. 4-500 meter med 100+ km/t. På en jævn stejl piste med god landingsplads føles det ikke vildt for mig. Det gør fx 70 km/t til gengæld hvis der er ujævnheder og man ikke ved, hvor man kan bremse.
Jeg har 25 års erfaring med at køre styrtløb ... Hader at dreje ;-)
Jeg brugte Ski Tracks - og har også tjekket at det passer meget godt med bilens speedometer.

Jan Spile 17/02 2017 08:03

Sv: 148 km/t slå den

100 + km i timen, er uansvarligt uanset hvordan man vender og drejer det. Enhver idiot kan køre over 100 kmt, det er kun et spørgsmålfinde en piste som er lang og stejl nok, og så gå i ægget. Men det er fuldstændig uansvarligt, så hvis man har de lyster, så stil op til DM i super G, hvor det foregår på lukkede baner under sikrede forhold. Lige nu er jeg i Hemsedal, hvor jeg ser mange håbefulde danskere som kører alt alt for stærkt, men kan de køre på ski? har de teknikken til det? til det må jeg svare nej. Dem som virkelig kan køre på ski kører aldrig sådan, de kan køre stærkt men altid i kontrol. Når jeg selv kører storslalom sving på en rød eller sort piste, kører jeg vel mellem 60 og 70 kmt og det kan jeg kun finde på hvis pisten er helt fri, for ellers er det alt for farligt, selvom jeg har mange års og ugers ski erfaring, og har teknikken helt på plads. Mit råd til alle jer fart djævle er stop det tag hensyn til andre og lær at stå ordentlig på ski i stedet for.

Jan Spile 17/02 2017 08:52

Sv: 148 km/t slå den

100 + km i timen, er uansvarligt uanset hvordan man vender og drejer det. Enhver idiot kan køre over 100 kmt, det er kun et spørgsmålfinde en piste som er lang og stejl nok, og så gå i ægget. Men det er fuldstændig uansvarligt, så hvis man har de lyster, så stil op til DM i super G, hvor det foregår på lukkede baner under sikrede forhold. Lige nu er jeg i Hemsedal, hvor jeg ser mange håbefulde danskere som kører alt alt for stærkt, men kan de køre på ski? har de teknikken til det? til det må jeg svare nej. Dem som virkelig kan køre på ski kører aldrig sådan, de kan køre stærkt men altid i kontrol. Når jeg selv kører storslalom sving på en rød eller sort piste, kører jeg vel mellem 60 og 70 kmt og det kan jeg kun finde på hvis pisten er helt fri, for ellers er det alt for farligt, selvom jeg har mange års og ugers ski erfaring, og har teknikken helt på plads. Mit råd til alle jer fart djævle er stop det tag hensyn til andre og lær at stå ordentlig på ski i stedet for.

Henrik Olesen 17/02 2017 10:34

Sv: 148 km/t slå den

Test fart trakker på lukked bane med hastigheds måler

Arne Laursen 17/02 2017 11:14

Sv: 148 km/t slå den

@Jan Spile

Du gider tydeligvis ikke ulejlige dig med at læse mit indlæg ordentligt igennem eller også rækker din forståelse bare ikke.

Prøv at læse det igen. Hvis du fastholder din holdning til det jeg skriver, vil jeg mene at du er bedrevidende og jeg mener ikke du har noget grundlag for at kalde mig en uansvarlig fartidiot når du hverken kender mig eller mine evner på ski.

Jan Spile 17/02 2017 14:55

Sv: 148 km/t slå den

Jeg synes stadig det er uansvarligt at køre +100 selvom det er korte perioder. Nej jeg kender ikke dine evner på ski, og forholder mig kun til hvor mange jeg ser på pisten, som kører alt alt for stærkt, i forhold til deres evner. Af alle dem som jeg har kørt med fra instruktør og konkurrence miljøet, er der aldrig nogen som har kørt +100 på en alm . piste hvor der kører andre folk.

Peter Jensen 20/02 2022 00:10

Sv: 148 km/t slå den

Jeg prøvede speedskiing i Hemsedal i 1987 arrangeret af Salomon på en blå piste., hvor vi altid kørte lige ned da der var en modbakke. Den første gang blev jeg målt til 100km. men sneen var meget langsom. 4 dage senere prøvede jeg igen. men der var i fuld latex dragt og 250cm lange styrløbs ski.
Der blev jeg Målt til 129,99km . det var ikke behageligt. de 100 km det var noget vi kørte hver dag.
Ps de lokale blev målt til over 170km På Telemark ski.

Kurt Larsen 21/02 2022 07:45

Sv: 148 km/t slå den

Hej
Tror ikke at man altid kan stole på skitracker. Jeg har en måling som siger 244.7 km/t som jeg altid hiver frem når de unge skal blære sig med fart :)
Har lige være på Hintuxen hvor mig og kammeraten løb sammen. Min måling sagde 95,5 og hans var 128 Km/t og vi kørte med samme hastighed
Prøvede for nogle år siden i St. Magarethen med mine store børn. Hver morgen på en pæn sort pist hvor der ikke kunne komme nogen andre steder fra at slå fart rekorden. Jeg nåede lige akkurat over 100 km/t og mine tøser manglede simpel hen vægt for at ramme de 100 km/ selvom de nok er noget bedre til at komme ned i ægget end min gamle krop kan. Så jeg tror man skal være ekstrem hvis man når meget over de 100 km/t og man kan jo også se, at i styrtløb kommer profferne vel på ca. 140 km/t og de gange jeg har kørt på en styrtløbspist, synes jeg godt nok at det er pæn sorte løjper hvor jeg nok lige ville tage et sving eller to vej nedover.
Mvh
Kurt

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen