1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Sir William 20/07 2010 16:15

Vil have min søn med på skiferie i uge 6 2011, men er usikker på hvor vi skal rejse hen. Planen er at vi kører selv enten nordpå eller sydpå.

Lige nu er vores plan enten Stöten i Sverige eller Maria Alm i Østrig.

Men inden vi planlægger mere, så ville jeg høre hvad I kunne anbefale.

Det primære formål skal være, at ferien skal være på hans præmisser og han skal prøve at stå på ski.

Mvh
Claus

Kommentarer:
Der er i alt 14 svar i denne forumtråd.

Briian Boye 17/08 2010 21:30

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Maria alm er et rigtig godt valg men hvis din dreng aldrig har prøvet det før er Lofer nok lidt bedre.Der startede vores børn og der er gode børnerabatter

Jan Normann 19/08 2010 09:19

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Ditt beste alternativ er en plass hvor det er mulig å gå langrenn (cross country) Da er jo Norge bra. Mine barn sto første gang på ski, første sesongen etter de lærte å gå. Da gikk de på langrenn først til de var fire år for å lære seg å holde balansen. Så fikk de lov til å kjære Telemark/alpint med pappaen sin :). Dette gav dem et super utgangspunkt. De var mer bevegelige og hadde ingen problemer med balansen. Har aldri hatt dem på skiskole. Bortkastet tid!

Bjørn Husted 20/07 2010 19:33

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Så er det jo næsten lige meget hvor i tager, så hvorfor ikke Tjekkiet eller lign. det er billigt, nemt at komme til og masser af andre danske børn i ugerne 5-6-7-8-9, har selv været skilære der nede et par gange, og det er også fint til voksende som bare vil hygge med børnene på bakke og spise rundt omkring på bjerget.

Bare husk en ting, TAG IKKE DIT BARN MED PÅ SKI SELV, før han har været på skiskole, det hjælper som hovedregel ikke på værken på hans eller din oplevelse, giv ham heller et par timer med en skilære til han kan finde ud af det, og så tag ham med på nogle korte ture, fx. skiskole fra 9-12 spis frokost og derefter køre 1-2 timer med ham og så stop. KLART bedst for din søn

Thomas Bakke 21/07 2010 15:10

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

-MARIA ALM.


Meget fint sted, overskueligt skiområde, børneminded og med masser af plads til børn, næsten ingen slæbelifter, gode og mange skiskoler.
det er et de der steder hvor liftpersonalet lige giver sig tid til at løfte børnene op i stoleliften.

Gode restauranter/cafeterier i terrænnet, hvor børn også er velkomne, også selvom man "hænger ud", fordi børnene lige har brug for 1 times pause.

Kan klart anbefales, jeg var der i januar med tre børn 3-5 år.

jeg er helt enig vedr. skiskole, lad være med selv at lege skilærer, overlad det til profferne.

Kalen 22/08 2010 11:38

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Du bliver ikke skuffet over valget af Maria Alm. Vi boede ved siden af Alm banen (uge 7 2010). Begge unger (8 og 5) var glade for stedet. Selv har de lært af stå på ski i Lofer. Maria Alm er et rigtig godt børneområde. Vi rejste selv med Højmark i vinters. De er gode til at få alt til at spille, så man rigtig kan nyde at holde ferie.
God tur.

Jannick Holm 31/07 2010 19:03

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Vi tog til Sälen (Lindvallen) med vores unger, da de skulle lære at stå på ski.
Logistikken fungerer upåklageligt, og det er et fint område for små børn.
Og ikke mindst er transporttiden overskuelig - det betyder jo også en del, når man skal på ferie med små børn.
Nu hvor de er 16, 13 og 11 og er supergode skiløbere, der i de sidste 6 år har løbet i Østrig, Italien og Frankrig husker de stadig tilbage på Sälen med glæde.

Anders Kjær 31/07 2010 21:29

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Jeg vil helt klart anbefale at tage til Østrig og vælge Westendorf som destination.

Vi tager turen til Westendorf hver vinter også med små børn, og køreturen derned har aldrig været noget problem.

Westendorf er meget børnevenligt med børnepister beliggende nede i byen, hvilket er suer når børnefamilien er på skiferie.

Der er mange og forholdsvis billige overnatningsmuligheder tæt på pisterne. Prisniveauet på restauranter er også meget fornuftigt.

Westendorf er en lille hyggelig landsby og er del af det store skiområde Skiwelt hvor der er pister i alle sværhedsgrader.

Du kan se mere på www.westendorf.com eller www.westendorf.at

Jannie 02/08 2010 10:15

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Maria alm...ville jeg ikke anbefale, da du skal køre i bil/bus til lift, det er ikke det fedeste at bære eget + børns udstyr op og ned i skibus..!!
nordpå er super for de helt små...med mange træklifter...dette kan dog blive en kold fornøjelse, hvis det har interesse kender jeg en lejlighed evt. flere i zell am see, med gåafstand til lift/indkøb,dansk skiskole,2 min. til svømmeland/stor rabat iforb. med liftkort( en billig børneskiferie).
mvh
jannie

Snemanden 02/08 2010 11:32

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Trysil i Norge - Genialt til børn - ski in/out - og leverpostej i hytten kl. 12. Hovedsproget er dansk og nordmændene er kjempebra.

Bedste hilsner

Niels Leth-sørensen 04/08 2010 15:33

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Hej

Flyt din ferie til uge 7 og melde dig ind i Hobro Skiklub. Vi har en familietur til Zell am See hvor vi har egne instruktører med. Skiløb i børnehøjde. Sidste år havde vi næste 50 børn i skiskole hvor af de 5 var nybegynder på 4 år. Alle stod og kørte selv på ski i løbet af et par dage. Der er stadigvæk et værelse.

Ellers vil jeg, mod min principper, tag med et rejseselskab hvor de garanterer danske instruktører. Højmark eller Team Benns er en mulighed og har gode erfaringer med børn på ski. Det der er vigtig er at skaber nogle gode rammer hvor der er plads til ski og leg for de små poder. Sidst, bo sæ tæt på liften og pisten som muligt, det koster ekstra men det betaler sig.

http://www.lethstravel.dk
http://www.hobroskiklub.dk

skihils

Niels Leth

Sir William 10/08 2010 11:20

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Efter at have undersøgt mange steder og også læst jeres gode råd, er valget faldet på Maria Alm i uge 6 med Højmark rejser.

Og selvfølgelig skal sønnen på skiskole, i første omgang 3 x 4 timer. Så må vi se om der bliver brug for flere.

Valgte nu først og fremmest Østrig, fordi det er der jeg selv har lært at stå på ski da jeg var yngre og fordi jeg synes det er et skønt og dejligt land, med god mad og en dejlig stemning.

Det skulle efter sigende også være lidt "varmere" i Østrig end i Sverige/Norge, så det vurderede jeg nok var bedst.

Samtidig ville jeg gerne være fri for at skulle lave mad og bare få serveret god østrigsk mad og min søn så også kunne smage noget anderledes.

Maria Alm fordi alle nævner det som et oplagt sted for børn og Højmark fordi jeg tidligere har rejst med dem og ved de har megen fokus på børn. Der skulle så også være børneuge i uge 6.

Vi har valgt et af deres hoteller der skulle ligge tæt ved pisterne, så selv om kommer til at gå lidt så går det nok. I Bad Gastein gik jeg langt, det gjorde jeg også i Saalbach og Zell am See. Bare noget med tilvæning også selv om sønnen udstyr også skal bæres. Vi er dog 3 voksne afsted med ham.

Vi kommer til at køre lidt længere end hvis vi havde valgt Sverige/Norge, men vi er trods alt flere til at køre bilen.

Valgte uge 6 frem for uge 7 selv om tilbuddet var fristende omkring Hobro Skiklubs tur - har været i Zell am See mange gange både sommer og vinter, elsker stedet - men uge 7 er bare generelt dyrere end uge 6.

Jens 11/08 2010 11:47

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

TRYSIL !!!!!
ingen skisportssteder er bedre for børnefamilier,,og der er også super sne og skikøring for erfarne løbere..
god fornøjelse

Jørgen 11/08 2010 15:01

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Hej Claus
Jeg syntes du har valgt et godt sted til at lære din lille søn at stå på ski.
Så skal hans Farmor og Farfar nok passe på ham er jeg sikker på

Hilsen Jørgen

Mikkel Mikkelsen 17/08 2010 16:23

Sv: 1. skiferie for min søn på 4 år, hvor skal vi rejse hen?

Nu ved jeg ikke hvor du bor i landet, men hvis I bor i Københavnsområdet ville jeg foreslå Norge, hvor I kan sejle op med Norgesbåden på http://www.dfdsseaways.dk, så er I veludhvilet når i når frem til Oslo og har typisk kun 3-4 timers kørsel til fantastiske skiområder.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen