« Til oversigten

Snescooter Safari 2006

- Off piste på sneescooter med Henrik Tang

Vi var 9 håbefulde knægte 25 - 50 år, fra det ganske land, der d. 2. marts 2006 mødtes i Kastrup Lufthavn. Her mødte vi også vores arrangør og turleder Henrik Tang.
Efter en kort præsentation gik vi ombord på FINAIR's fly til Kittilä via Helsingfors.
På indenrigs flyet til Kittilä havde vi frit sædevalg, så vi skyndte os selvfølgelig at tage alle sæderne på "Business Class". Vi fløj med et af de helt store Boeing-fly, der kunne tage knap 300 personer - det er jo noget mere end en lille indenrigsflyver i Danmark. Henrik fortalte, at det netop til Levi-området er meget typisk at tage på week-end ture, så mange fra hovestaden tager således lige en lille tur "på landet" - 900 km nordpå...
Vores flyvetid gik med at få afprøvet alle sædeindstillingsmulighederne. Så pludseligt var vi fremme i Kittilä.
Herfra gik det hurtigt videre med bus i ca. 20 min. til vort bestemmelsessted Levi. Levi er Finlands største skisportsområde, og hvis man tænker på alpint skiløb eller langrend, har der været afholdt flere World Cups her - heldigvis endnu ikke i snescooter-kørsel.
Vel ankommet og indlogeret i vores lejligheder, der begge havde egen sauna og pejs, gik vi de ca. 500 m. til restauranten "Crazy Reindeer", hvor der var bestilt den lækreste rensdyr-buffet til os alle. Da vi senere på aftenen forlod restauranten, fik vi ved den første dybe vejrtrækning og de heraf totalt dybfrosne bihuler, den første påmindelse om, at vi var langt hjemme fra!

Lørdag, op kl.08.00 for at spise morgenmad. Det er jo første snescooter dag så det er bare med at få sul på kroppen og pakkes godt ind. Så af sted for at prøve og vælge det tøj der skulle holde os varme i temperaturer der i disse 3 dage svingede imellem -40 og helt op til bare -17. For tro mig, i disse temperaturer og med de høje hastigheder, som vi var helt sikre at skulle færdes med, ville en danskers vinterjakke ikke nytte ret meget!
På disse safaris er der sørget for alt, hvad angår beklædning; hjelm, hjelmhue, et eller to par handsker, vinterstøvler, sokker og en heldragt - eller evt. en todelt dragt. Når det er så koldt som vi oplevede kunne vi bare pakke os ind i 3 hjelmhuer eller 2 heldragter - det bestemte vi selv. Resultat - vi lignede mumitrolde!
Tøjvalget var hurtigt overstået, for nu ville vi altså se og ikke mindst høre de snescootere i gang!
Mens vi ventede på alle blev klar med deres tøjvalg gik nogle udenfor og kiggede og sparkede på bælter (for dækkene findes jo ikke på en snescooter). Nogle skulle startes og det var med store røgskyer (for det var så koldt), men når de først var startet en gang gik de godt og stabilt kunne vi høre.
Vi skulle køre på POLARIS 500 ccm3 XC Racing modeller og de så faktisk ret seje ud. Vi fik at vide at topfarten var ca. 180 Km/t. Men at den tilladte hastighed, på de ca. 500 km. præparerede snescooter spor, var imellem 30 - 60 km/t. Men det er jo altid rart at vide hvad sådan en kan. På søerne må man så køre op til 80 km/t - og det så vi da frem til!

Turen kaldte Henrik for en "Herretur" idet han også laver en anden type, som han kalder luksusturen og i vores tilfælde var forskellen, at vi fik kraftigere maskiner og selv betalte benzin og olieforbrug. En Herretur er også efter Henriks definition en rejse, hvor man giver den lidt mere gas og kommer mere ud i den dybe udfordrende og ikke mindst sjove dybsne!
Vi fik startet op og af sted det gik. Med Henrik Tang forrest og vi andre halsende bagefter. Formodentlig følte vi os halsende her i starten, for det var ganske nyt og man skal lige fornemme snescooterens muligheder og formåen. Vi var endnu ikke helt fortrolige med at køre sådan en snescooter. Vi blev dog hurtigt næsten et med disse scootere og lige pludseligt var gennemsnitsfarten faktisk steget en del! Det var både hyggeligt og befriende, for vi kunne jo sagtens!
Henrik Tang har været i området de sidste 5 år og derfor kender han de mange snescooter spor. Her ved Levi bliver de brugt utroligt meget, og de lokale er ikke så populære, for de tager knap så meget hensyn til os andre og har tendens til at glemme hastigheds-begrænsningerne.

I starten af lørdagen kørte vi rundt i vores lokale område og efter vi blev fortrolige med det kom vi længere og længere væk med fede og meget fredelige spor. Op og ned af bjerge, over tilfrosne søer og igennem skove og tundra. Gennemsnitsfarten blev ved med at stige for os alle, efterhånden som vi lærte at håndtere scooterne.
Sådan kørte vi de næste 2 dage. Dog var sneen ikke altid lige jævn og især i svingene skulle man holde ekstra godt fat, hvis man da ikke ville lette tommelfingerens tryk på det opvarmede gashåndtag? Undervejs - når der var tid til en pause eller Henrik fandt et dejligt uberørt område, blev der mulighed for at køre udenfor sporet.
Jeg tror at vi alle lærte en del om kørsel på snescooter af egne fejl. Jeg selv var i hvert fald den første der faldt af imens andre så det. De forstod slet ikke at jeg bare ville kontrollere snedybden!
Jeg tror at alle gentog denne kontrol flere gange i løbet af disse dage? Her må jeg sige at dyb sne virkelig har fundet en god anvendelse. Vi stod som tidligere nævnt nogle gange af, inden vi nåede at tage farten af scooteren. Men alligevel var der slet ingen der slog sig overhovedet! Man forsvandt blot i en kæmpe snesky for oftest stak snescooteren blot næsen ned i sneen og så holdt man der! Efterfølgendende fortsatte jeg så igen for fuld gas uden at have lært det mindste af afkørslen...

Vi havde fået at vide af Henrik, at vi skulle holde en afstand på ca. 30 m. til den forankørende. Det kom faktisk helt af sig selv. På grund af sigtbarheden i den ophvirvlede sne fra den forankørende var der ofte 100 m. imellem os. Der burde måske i nogle tilfælde have været endnu længere. Men man gjorde jo også sit bedste for, at ham foran ikke skulle tro, at man ikke kunne følge med. Hvis man alligevel kom for tæt på i snefoget, da kunne der pludseligt dukke et 900 sving op, og så var det at teorien med bremselængde kontra hastighed igen blev bevist ! De uheldige lærte, hvor tungt det kan være at få en 200 kg. snescooter fri, når den er gravet 1 meter ned i pulversneen. Men varmen, den fik vi vist alle sammen!
Efter 2 dage på snescooter havde vi alle fået kørt ca. 350 km. Nu vidste vi jo faktisk "alt" om kørsel på snescootere. Så det var med vemod at vi på 4. dagen skulle hjem i varmen igen. I Kastrup var der jo bare -4 grader!

Jeg vil sige en stor tak til Henrik Tang, for en fantastisk og veltilrettelagt rejse. Selvom der var plads til at "give gas" var Henrik opmærksom på at vi alle kørte sikkert og at alle fulgte med, og at vi alle beholdt varmen på trods af de dejlige kuldegrader. I Lapland er luftfugtigheden helt anderledes end i f.eks. Danmark, og derfor føler man ikke det er koldt på samme måde. Hvis vi frøs fik Henrik de andre med ud på en løbetur i dybsneen - så var det klaret. En snescooter safari er næsten et "MUST" for alle med trang til at give den gas - eller med trang til et alternativt eventyr, for som nævnt laver han også snescooter safaris, hvor det ikke behøver gå så hurtigt. Det er virkelig en sjov oplevelse, som alle bør prøve!

Fakta:
  • Flyrejse Kastrup-Helsinki-Kittilä t/r
  • Lufthavnsskatter og transfers
  • turleder fra Danmark
  • ophold i chalet-hytte med køkken, stue og 2-4 værelser (ophold i dobbelt- eller 3-sengs værelse)
  • 3 x morgenmad på restaurent
  • 1 stk. 500 ccm snescooter pr. person
  • safaribeklædning
Priser fra: ca. 9.300,-

Motour.dk arrangerer lignende ture: www.motour.dk