« Til oversigten

Ny vidunder-gondol i Sölden

Det østrigske skisportssted Sölden har offentliggjort en stor nyhed. En ny 10-mands gondol skal erstatte den ældre Giggijochbahn, og den står klar til den kommende vinter.

Skisportsområdet med de 2 gletsjere, som byder på skiløb fra 1377-3250 m.o.h får nu tilført, ikke en ny, men en forbedret lift. Der gør at stedet kan tilbyde 33 lifter, hvor størstedelen er i topkvalitet.

Til den kommende 2016/2017-sæson har det dansk-favoriserede skisportssted, Sölden, sikret sig forbedringer vedrørende liftsystemet. Der er nemlig blevet investeret i en meget imponerende gondol med plads til 10 personer. Der er tale om en ny version af den ældre lift Giggijochbahn (1362-2283 meter). Gondolfarten skulle efter sigende blive både hurtigere, mere komfortabel og mindre larmende. Ydermere er den nye transportmulighed en simpel fryd for øjet.

Copyright: Bergbahnen Sölden

Som destinationen selv har offentliggjort på deres Facebook-side, så ville selv filmkarakteren James Bond, der opholdt sig i Sölden under optagelserne til Spectre-filmen, være ellevild. Se mere til Bond i Sölden her.

Gondolen kommer til at kunne transportere næsten 4500 mennesker hver eneste time fra dalstationen i Sölden til Giggijoch (2884 meter), hvilket kommer til at betyde markant mindre ventetid for de besøgende i Sölden. Den sætter derved en verdensrekord, da ingen anden gondol i verden kan transportere så mange mennesker på så kort tid og hvem andre end Sölden skulle have sådan en!

Copyright: Bergbahnen Sölden


I forhold til den gamle Giggijochnahn kommer den nye til at kunne fragte ca. 2000 personer mere i timen, hvilket kommer til at spille en stor rolle for området.

Den nye gondol står klar til åbning d. 26. november.

Her markeret med blå linje, hvilken gondol den erstatter.

Fakta om den nye Giggijochbahn

Starter i: 1362 m.o.h

Slutter i: 2283 m.o.h

Højdeforskel på: 921 m

Længde: 2648 m

Tid: 8,87 min.

Fart: 6,5 m/s

Kapacitet pr. gondol: 10 personer

Personer i timen: 4.500

Antal kabiner: 134

Se live webcams fra lift byggeriet her

Nedenfor ses den sidste tur med den oprindelige Giggijochbahn, der siden 1998 og med over 37 tusind timer i drift har gjort sit for at gøre alle skigæster tilfredse.



Læs også 11 ting du skal opleve i Sölden


Skiferie forslag i Sölden

Parkhotel Sölden Parkhotel Sölden Bil fra 7.550,-/pers.
Bustransport tur/retur Bustransport tur/retur Bus fra 1.195,-/pers.
Hotel Hochsölden Hotel Hochsölden Fly fra 10.995,-/pers.
Ferienhaus Huben Ferienhaus Huben Bil fra 3.400,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning

Næste »« Forrige

Se alle nyheder