« Til oversigten

Når naturen nydes før alle andre står op

Der er dømt “Sunrise Hexensee”, et arrangement hvor ordsproget “morgenstund har guld i mund” for alvor kommer til sin ret.

Dagen startede kl. 05.00 i Serfaus, tandbørsten hurtigt over tænderne og så i skitøjet og op til liften... Ingen der, alt er sort og der er fuldstændig stille. Fremme ved liften 05.30, efter nogle minutter brydes stilheden af 460 hestekræfter fra Masnerexpress pistemaskinen der triller ind foran mig. 

Der er dømt “Sunrise Hexensee”, et arrangement hvor ordsproget “morgenstund har guld i mund” for alvor kommer til sin ret. Afgang kl. 05.35 direkte op ad pisten mod Hexensee Hytten i 2.588 meters højde, placeret længst til venstre hvis man kigger på et pistekort fra Serfaus-Fiss-Ladis. Ankomst præcis 06.30 klar til at se solopgangen, lækker morgenmad i hytten og så ventede pisterne i “gryden” under Masnerkopfbahn og Arrezjochbahn. Den første time inden skiløbere fra byen myldrede op, havde vi pisterne for os selv.

Udsigten er fantastisk

Med udsigt til blandt andet Wildspitze der er 3.778 meter høj og Østrigs næsthøjeste bjerg, som en af de utallige tinder der kan ses er rammerne mere end perfekte til at nyde solopgangen. Der serveres the udenfor som nydes mens solens stråler bryder frem bag bjergkammen vi tidligere har passeret i Masnerexpressen. Herefter nydes morgenmaden med bacon og æg samt brød, ost og pølse i flere varianter - en ret perfekt start på dagen.

Kun 17 pladser…

16 personer var der med på dagens tur, en tom plads i kabinen var ledig denne uge, på en tur som ellers er meget eftertragtet trods en pris på € 70,- pr. person (børn billigere). Det lyder af meget for en tur i en pistemaskine, morgenmad og et par timer på pisten helt for sig selv. Men tag selv et kig på billederne, vi synes nu ikke det var så tosset igen. Rejser man med nogle der ikke er til skiløb er der mulighed for at komme med tilbage til liften Lazid og dermed komme med liften ned igen. Så arrangementet er også velegnet for ikke-skiløbere.

Læs mere om skiferie i Serfaus - Fiss - Ladis her

Skiferie forslag i Serfaus-Fiss-Ladis

Hotel Alpenruh Hotel Alpenruh Bil fra 6.037,-/pers.
Hotel Amadeus-Micheluz... Hotel Amadeus-Micheluz... Bil fra 3.712,-/pers.
Hotel Garni Alpenjuwel Hotel Garni Alpenjuwel Bil fra 8.285,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning

Næste »« Forrige

Se alle nyheder