MIPS: Sådan kan du reducere risikoen ved skiløb

MIPS: Sådan kan du reducere risikoen ved skiløb

Skihjelme med MIPS-teknologi er dyrere, men også mere sikre. Men hvordan virker de egentlig?

Der er mange, som tænker “hård skal = beskyttelse mod slag”.

Det er logisk. Men det er også en smule forsimplet. Det handler nemlig også om, hvor slaget kommer fra.

De slag, der ofte kan give problemer, kommer ikke lige på - de kommer skævt.

Og præcis dér gør MIPS forskellen.

Hvorfor skrå slag er et problem

Mange styrt og slag sker ikke “lige på”.

Du glider, drejer, rammer i en vinkel. Netop dér opstår de rotationskræfter, som kan belaste hjernen og øge risikoen for hjernerystelse.

MIPS står for Multi-directional Impact Protection System.

Kogt helt ned betyder det, at hjelmen er bygget til at håndtere skrå slag bedre.

Inde i hjelmen sidder et tyndt, bevægeligt lag, som kan rykke sig en smule i forhold til den ydre skal.

Ved et styrt kan hjelmen derfor rotere lidt uafhængigt af hovedet, og det kan reducere de rotationskræfter, der ellers kan give hjernerystelse.

MIPS er altså et bevægeligt lag i hjelmen, der reducerer rotationskræfter ved skrå slag og dermed kan beskytte hjernen bedre ved styrt.

Er det pengene værd?

MIPS gør typisk hjelmen en smule dyrere. 

De billigste MIPS-skihjelme koster omkring 899 kr., og de fleste koster mellem 1.199 - 1.599 kr. Og ja, det er flere penge end budgethylden, hvor du finder flere modeller under 500 kroner. 

Her er vores anbefaling:

- Vælg pasform og komfort først. Når du har fundet en hjelm, der sidder perfekt, kan du overveje at vælge MIPS-versionen, hvis den findes.

Hvad siger forskningen?

Et nyere studie af Harmukh & Ganpule (2024)* testede konventionelle hjelme op imod hjelme med MIPS. 

Her er de 2 vigtigste pointer:

  • Rotationsacceleration blev reduceret markant i hjelme med MIPS.
  • Lineær acceleration var omtrent ens mellem hjelmtyperne.

Studiet konkluderede, at MIPS kan reducere risikoen for hjernerystelse.

Derudover peger flere biomekaniske studier (2021–2023) fra andre sportsgrene som cykling og amerikansk fodbold på samme tendens: MIPS kan reducere rotationsacceleration med ca. 10–40% afhængigt af slagvinkel.

- Se alle skihjelme med MIPS.

* Harmukh, Atul, and Shailesh G. Ganpule. 2024. "Evaluation of Snowboarding Helmets in Mitigation of the Biomechanical Responses of Head Surrogate" Applied Sciences 14, no. 23: 11460. https://doi.org/10.3390/app142311460

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen