Komplet guide til snekæder: Sådan er reglerne i forskellige lande »
Er det lovpligtigt at bruge snekæder i Norge og Sverige? Og hvad med Italien og Østrig?
Skal du på kør-selv-skiferie? Så kan det være nødvendigt at have snekæder med i bilen. Vi har lavet en komplet guide med alt, du bør vide om snekæder.
Lad os bare starte med et hurtigt overblik over reglerne i de forskellige europæiske lande, så du kan få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Overblik: Sådan er reglerne om snekæder i forskellige lande
Her er en tabel med de gældende regler i syv af de lande, som danskerne oftest kører til eller gennem om vinteren.
* Vær opmærksom på, at du altid kan medbringe snekæder, hvis det giver dig en ekstra følelse af sikkerhed.

Sådan monterer du snekæder på din bil
Det kan virke kompliceret at montere snekæder, men med lidt øvelse går det let som en leg.
- Forberedelse: Læs brugsanvisningen for dine snekæder hjemmefra - og hvis du er lige så flittig som mig, så kan du også øve dig, inden du tager afsted.
- Placering: Læg snekæden på jorden foran dækket. Find midten - med hver halvdel til hver sin side. Se video (01:30).
- Montering: Før snekæden rundt om hjulet, og saml de to ender, og fordel kæden hele vejen rundt om hjulet
- Stramning: Når kæden er på plads, så stram den godt til. Den skal sidde tæt og må ikke hænge løst.
Her viser Rasmus, hvordan du monterer snekæder på bilen:
Rasmus' gyldne bonustips om snekæder og montering
Hvis du ikke ønsker at se hele videoen, er her de gyldne bonustips, som ikke er helt oplagte for alle.
- Medbring en pandelampe eller lommelygte + refleksvest og skovl
- Medbring en affaldssæk, så du ikke får våde bukser
- Når kæderne er monteret, så kør 100 meter.
- Stig ud og kontroller dit flotte arbejde.
Hvad kendetegner snekæder i høj kvalitet?
Du kan købe snekæder i de fleste større biludstyrsbutikker og online. Når du skal vælge snekæder, skal du kigge efter:- Størrelse: Når du skal finde størrelsen, skal du kigge på tommer og dækdimensioner. Eksempelvis 22" 265/30-22.
- Materialer: Kæder lavet af stål af høj kvalitet er typisk mere holdbare.
- Certificeringer: Kig efter eventuelle certificeringer, som beviser kædens kvalitet.
Vil du vide endnu mere?
- Tjek vores store guide til kør-selv-ferien, hvor du finder alt information om bilferier.
- Har du en elbil? Tjek også min guide til skiferie i elbil.
- Vil du ikke bøvle med det alligevel? Find en skiferie med fly