Frankrig
Østrig
Italien
Sverige
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Weissee Gletcherwelt ligger i Salzburgerland. Området ligger meget højt og er derfor kendetegnet ved høj snesikkerhed og dermed en lang sæson.Området egner sig til de fleste typer skiløbere. Både børnefamilierne, men og freeriderne og off piste-skiløberne, der ønsker det upolerede pudder-skiløb.Hvis man skal have en pause fra skiløbet, så er snesko-vandring meget udbredt omkring Weissee.Der kører dagligt en gratis shuttle bus fra byen Uttendorf til Weissee-gletscheren.... Læs mere.
Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.
Hotel Rudolfhütte i Weissee Gletscherwelt er virkelig en skjult perle. Hotellet ligger helt fantastisk i 2300 meter højde midt i skiområdet med ægte ski in/out. Det er simpelthen en fantastisk oplevelse at klikke skiene på om morgenen lige udenfor hotellets skikælder og så starte med at køre nedad.
Selve skiområdet er ganske lille og overskueligt. Mange vil finde det for småt, men de ca. 20 km pister er reelle pister alle sammen, næsten helt uden transportstykker. Kun de sidste to km ned til dalstationen er en kedelig skovvej - men så længe man holder sig over midterstationens 1700 meters højde er der lækre brede pister over det hele - og næste ingen mennesker, så pisterne er velpreparerede også om eftermiddagen. Området er også kendt for rigtig god offpiste, og flere skiruter er markeret på pistekortet, så hvis man er til det, er områdets kilometer mindst det dobbelte.
Lifterne er effektive, og vi oplevede ikke liftkø én eneste gang - vi var der i uge 7 2019. Den centrale kabinelift er rimelig moderne og hurtig, og dertil kommer en moderne firestolelift. De sidste lifter er af ældre dato, men det fungerer.
Området er ikke super begyndervenligt, og man skal helst turde kaste sig ud i røde pister. Der er en udemærket børnepiste ved midterstationen, men ikke så meget til det næste skridt op derfra. Men har familien været på ski et par gange før, så er det ikke sværere, end at alle kan være med.
Rudolfshütte, som vi boede på, er virkelig et dejligt hotel. God service og fantastisk beliggenhed. Og en helt fantastisk pris. For en familie med to voksne og to børn under 12 år, kommer man afsted i uge 7 for omkring 15.000 inkl liftkort og halvpension. Ski lejes til fornuftige priser direkte i hotellets kælder.
Maden på hotellet er en rimelig traditionel blandet buffet. Den er ikke nogen storslået kulinarisk oplevelse, men vi kunne hver aften nemt finde noget i buffeen, som vi kunne lide. Og så har de en rigtig god salatbar med frisk salat. Det er faktisk et sjældent syn i Østrig.
Hotellet har en virkelig god wellnessafdeling med dampbad og hele to saunaer med panoramaudsigt over bjergene. Virkelig dejligt område, hvor børn er velkomne først på eftermiddagen, og resten af dagen kun er for voksne. Der er også en udmærket indendørs swimmingpool, et lidt skuffende fitnessrum, bordtennis, billard, legerum og en meget imponerende klatrevæg over tre etager. Alt dette gør, at der også er noget at tage sig til, hvis vejret ikke arter sig - vi havde en dag med snestorm, hvilket indimellem er bagsiden af medaljen ved at området er fra 2600 meter -1400 meters højde. Til gengæld er det 100% snesikkert.
Det er bestemt ikke sidste gang, vi tager til Rudolfshütte i Weissee Gletscherwelt
Hotel Rudolfhütte i Weissee Gletscherwelt er virkelig en skjult perle. Hotellet ligger helt fantastisk i 2300 meter højde midt i skiområdet med ægte ski in/out. Det er simpelthen en fantastisk oplevelse at klikke skiene på om morgenen lige udenfor hotellets skikælder og så starte med at køre nedad. Selve skiområdet er ganske lille og overskueligt. Mange vil finde det for
Læs mere
Læs mindre
Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Weissee Gletcherwelt. Klik på nålene for mere info. .
Vores søgeresultater indeholder skirejser fra rejsebureauer, der har betalt for at være til stede blandt søgeresultaterne, der matcher din søgning.
De viste skirejser i søgeresultatet, bliver sorteret og rangeret efter denne rækkefølge:
- Afrejsedato
- Varighed
- Pris pr. person
Du har mulighed for at bruge filtre for at indsnævre resultaterne og finde den rigtige skirejse, der passer til dig, men der er ikke mulighed for at sortere eller rangere rækkefølgen i søgeresultater på anden vis end vores standard.
Ingen rejsebureau betaler ekstra for at blive fremhævet over andre i selve søgeresultaterne. På vores lande- og destinationssider kan de "Udvalgte skirejser fra X" være valgt på baggrund af, at nogle rejsebureauer har tilkøbt bestemte annoncepakker.
Søgeresultatet kan, hvis brugeren har tilgået søgningen direkte via et rejsebureaus profilside, tage udgangspunkt i skirejser fra kun ét enkelt rejsebureau, hvor alle andre rejsebureauer er udeladt.
Information og billeder i søgeresultaterne kommer direkte fra rejsebureauerne, og Skisport.dk er ikke ansvarlig for indholdet i de nævnte skirejser.